Længe ventet forslag skifter navn: Kommissionen offentliggør ‘Corporate Sustainability Due Diligence’

Kommissionen har netop præsenteret et nyt lovforslag, der vedrører lovpligtig due diligence og regler for bæredygtig selskabsledelse. Forslaget blev fremført af kommissæren for ’værdier og gennemsigtighed’, Vĕra Jourová.

Onsdag præsenterede Kommissionen sit længe ventede lovforslag vedrørende lovpligtig due diligence og regler for bæredygtig selskabsledelse. Det er gået fra at skulle hedde 'Sustainable Corporate Governance' til 'Corporate Sustainability Due Diligence'.

I lovforslaget fremsættes det, at de største virksomheder, der opererer i EU, samt de største internationale virksomheder med forbindelser til EU, skal forpligtes til at adressere eventuelle negative effekter på klima, miljø og menneskerettigheder i deres værdikæde i en due diligence-proces.

Dansk Erhverv kvitterer for, at den danske regering, anført af Erhvervsminister Simon Kollerup, har kæmpet for danske virksomheders interesser og for at forslaget først og fremmest imødekommer erhvervslivets mangel på EU-harmoniseret lovgivning inden for due diligence.

Længe ventet strømlining af due diligence
Af Kommissionens forslag fremgår det bl.a., at kravene bygger videre på allerede-eksisterende internationale retningslinjer. Det mener Dansk Erhverv er positivt for virksomhedernes konkurrencedygtighed på de globale markeder.

For at skabe mere overskuelighed på det europæiske marked, har en harmonisering af due diligence længe været efterspurgt, da reglerne tidligere har været nationalt betinget.

"Det er positivt, at reglerne for due diligence bliver strømlinet på tværs af medlemslande. Virksomhederne efterspørger generelt harmoniserede regler. Der er p.t. mange nationale due diligence-regler og endnu flere er på vej, så der er brug for fælles fodslag på det indre marked," lyder det fra Malene Thiele, CSR-chef, Dansk Erhverv.

SMV’er undtages, men påvirkes indirekte
Kommissionen har i lovforslaget lagt op til, at de små og mellemstore virksomheder skal undtages. Frygten har tidligere været, at SMV’erne ville blive ramt af store administrative byrder, hvis de skulle søsætte store administrative processer.

Dansk Erhverv mener, at det er den rigtige beslutning, da det skal være så enkelt som muligt for danske virksomheder at efterleve bæredygtighedskravene fra EU. De små og mellemstore virksomheder vil desuden alligevel blive indirekte påvirket af lovforslaget, da de opererer i værdikæder, som nu skal lave lovpligtig due diligence.

"Vi ser et fortsat behov for at understøtte SMV’erne, som i praksis vil blive omfattet af disse regler igennem deres plads i de globale leverandørkæder, selvom de ikke selv er direkte omfattet," siger Malene Thiele.

Detailstyret selskabsledelse kan blive en hæmsko
Forslaget omhandler bæredygtig selskabsledelse, hvor formålet er at sikre, at ansvaret for due diligence og selskabernes bæredygtige indsatser forankres hos virksomhedsledelsen.

Selvom Kommissionen ikke har valgt ikke at bibeholde størsteparten af konsekvensanalysens elementer om bestyrelses- og ledelsesansvaret, er der stadig nogle torne tilbage. Blandt andet er forhold omkring bestyrelsens aflønning fastholdt i det omfang, at det relaterer sig til at holde virksomhedens CO2-udledning inden for Parisaftalens tærskel på 1,5 grader.

Problemet er ifølge Malene Thiele, at lovforslaget ønsker at detailstyre ledelsesansvaret på en måde, der ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig.

"De gældende retningslinjer for due diligence (FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv og OECDs retningslinjer for multinationale virksomheder, red.) handler allerede om, at virksomhederne skal interagere med deres interessenter og samarbejdspartnere, og at det skal være forankret i ledelsen, så at nævne det i direktivet er regulatorisk dobbeltkonfekt. Samtidig er det sært, at ledelsesansvaret skal udpensles og detailstyres på den måde. Det ser vi jo ikke for andre tilsvarende områder, f.eks. ikke-finansiel rapportering eller rapportering om produkters miljøpåvirkning. Og det lyder måske sagesløst, men det kan ende med at være kontraproduktivt," påpeger Malene Thiele.

Processen fremadrettet
Kommissionens forslag skal nu behandles i Europa-Parlamentet, hvor det forventes at blive tildelt JURI-udvalget. Forslaget skal ligeledes behandles i Det Europæiske Råd. Institutionerne skal hver især finde deres mandat frem mod triolog.

Tidshorisonten er uvis på nuværende tidspunkt, da det vil afhænge af, hvordan Parlamentet og Rådets interne processer bliver. Det er et forslag, som inden dets lancering har ledt til megen debat og derfor er det forventeligt, at det vil tage lang tid, før Europa-Parlamentet har forhandlet deres holdning på plads. Der er samtidig divergerende holdninger og nationale hensyn i medlemslandene, og derfor er processen i Rådet også uvis.