Gemt

Alle virksomheder får ny Digital Post-løsning den 21. marts 2022

Det blev udskudt i sidste øjeblik, men nu skulle det være ganske vist: Danmark får ny Digital Post-løsning den 21. marts 2022, og det vedrører alle virksomheder. Digitaliseringsstyrelsen afholder tre webinarer, som skal klæde dig på til den nye løsning.

Nyhed

20. januar 2022

Digitaliseringsstyrelsen har annonceret, at den nye Digital Post-løsning bliver taget i brug den 21. marts 2022.

Deltag i webinarer om den nye løsning
For at du kan få helt styr på den nye løsning, kan du deltage i tre webinarer arrangeret af Digitaliseringsstyrelsen. Det er gratis at deltage, og du behøver ikke tilmelde dig på forhånd.

Webinarer om det nye Digital Post:

  • Overblik og indflyvning for mindre virksomheder: Virksomheder får en hurtig og intensiv indflyvning i det nye Digital Post fra offentlige myndigheder. Herunder, hvordan virksomhedsejer i den nye Digital Post-app nemt kan skifte mellem de vigtige beskeder offentlige myndigheder sender til virksomheden og dem, der er sendt til dig som borger. Webinaret foregår den 1. marts kl. 15.00-16.00, og du kan tilmelde dig her.
  • For primært større virksomheder: Webinaret beskæftiger sig bl.a. med, hvordan man tildeler roller til medarbejdere og giver eksterne samarbejdspartnere adgang til at læse virksomhedens Digital Post. Webinaret foregår den 8. februar kl. 13.00-14.00, og du kan tilmelde dig her.
  • Målrettet bobestyrer og kuratorer: På dette webinarer kan bobestyrer og kuratorer få indblik i jeres særlige behov for at tildele adgange til medarbejdere og får adgang andres Digital Post fra offentlige myndigheder. Webinaret foregår den 2. marts kl. 15.00-16.00, og du kan tilmelde dig her.

 

Hvad er det nye Digital Post?
Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med kommuner og regioner udviklet næste generation Digital Post. For de fleste virksomheders vedkommende vil man ikke opleve store ændringer i måden, man bruger Digital Post på, men der kommer en række forbedringer blandt andet en ny app.

For virksomheder som i dag får automatisk videresendt Digital Post til Outlook, er det vigtigt at være opmærksom på, at muligheden ophører, og man skal anskaffe sig et nyt afhentningssystem. Desuden sker der ændringer hvis man i dag har givet en ekstern part adgang til mapper i jeres postkasse. Begge grupper har modtaget nærmere orientering om det direkte i Digital Post fra Digitaliseringsstyrelsen.

Det skal du vide om Næste generation Digital Post, og sådan bliver du klar til den nye løsning

  • Du kan bruge denne guide til at få indblik i, hvordan løsningen kommer til at fungere, bl.a. med den nye Digital Post-app.
  • Digitaliseringsstyrelsen inviterer løbende til webinarer og spørgetimer om den nye løsning. Du kan tilmelde dig til de kommende begivenheder her. Er du forhindret i at deltage, kan du gense webinarerne her.
  • Du kan læse, hvad der er værd at vide om det nye Digital Post her.