Forårets helligdage og arbejdstidens planlægning på butiksoverenskomsten, fritvalgsoverenskomsten og hoteloverenskomsten

Vi nærmer os med hastige skridt forårets mange helligdage, og i den forbindelse melder spørgsmålene sig endnu en gang: Har medarbejderne ret til at holde fri på helligdage? Og hvilken betaling skal de have, hvis de holder fri eller arbejder på en helligdag? Læs mere om reglerne i henholdsvis Butiksoverenskomsten, Fritvalgsoverenskomsten og Hoteloverenskomsten.

 

En helligdag er en arbejdsdag
Udgangspunktet er, at den enkelte medarbejder skal arbejde på sædvanlig vis på helligdage, og medarbejderen har dermed ikke ret til fravær, betalt frihed eller særskilt betaling for arbejdet på helligdage.

Ret til frihed på helligdage er ikke reguleret i lovgivningen, men kan derimod fremgå af kollektive overenskomster, personalepolitikker, individuelle aftaler eller kutymer. Hvis der ikke er taget stilling til retten til fravær eller betaling på helligdage i overenskomster, personalepolitikker eller individuelle aftaler, vil de enkelte medarbejdere som udgangspunkt ikke have ret til fravær eller betalt frihed.

Læs mere om reglerne for ret til frihed på helligdage i:

• Butiksoverenskomsten
• Fritvalgsoverenskomsten
• Hoteloverenskomsten

Butiksoverenskomsten

Læs overenskomsten her:
Butiksoverenskomsten 2020-2023 (danskerhverv.dk)

Arbejdsplaner
Medarbejderne skal kende deres arbejdstid minimum 16 uger frem, hvis der anvendes arbejdstidsplaner i henhold til butiksoverenskomsten. Er arbejdstiden ikke allerede planlagt, skal eventuelle ændringer i forbindelse med planen for foråret 2022 aftales eller varsles med mindst fire ugers varsel. En ændring i arbejdstiden i forbindelse med helligdagene er påregnelig for medarbejderne og kan derfor som det klare udgangspunkt ikke anses for at være væsentlig.

Hvor mange weekender må der arbejdes?
Butiksoverenskomsten skelner mellem søndagslukkede og søndagsåbne butikker. På baggrund af praksis fra faglige voldgiftssager er det Dansk Erhvervs vurdering, at der i hvert fald er tale om en søndagslukket butik, hvis antallet af faktisk åbne søndage om året er op til 31 søndage eller færre.

Udgangspunktet for begge typer butikker er, at der må arbejdes 8 ud af 16 weekender. Det kan for de søndagslukkede butikker fraviges ved aftale med den enkelte medarbejder, mens det for søndagsåbne butikker beror på butikkens forhold, om virksomheden kan pålægge flere arbejdsweekender.

Særligt omkring foråret 2022 skal det bemærkes, at det følger af butiksoverenskomstens § 1, stk. 1, litra d, at reglerne om arbejdstid ikke gælder for påske- og pinselørdag. Der er altså for den periode mulighed for at pålægge to ekstra lørdage, uden at det beror på aftale eller er begrundet i butikkens forhold.

Reduktion ved helligdage
For fuldtidsansatte sker der en reduktion med 7,5 time for henholdsvis skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, store bededag, Kristi himmelfartsdag, pinsesøndag og 2. pinsedag samt grundlovsdag.

Bemærk at der i 2022 er opstået en særlig problematik, da pinsesøndag og grundlovsdag falder på samme dag, nemlig den 5. juni. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at der for denne dag alene skal ydes én dags reduktion, hvilket for fuldtidsansatte er 7,5 timer. Du kan læse mere om problemstillingen her.

Reduktionen skal ske i planperioden, hvis der arbejdes efter en arbejdsplan. Er der i planperioden eksempelvis fire helligdage/dage der behandles som helligdage, skal der reduceres med 30 timer (4 x 7,5 time), hvilket vil sige, at der alene skal arbejdes 562 timer i stedet for 592 timer. Det er uden betydning, om medarbejderen er på arbejde den pågældende helligdag, da alle ansatte skal have reduktionen i arbejdstiden. Medarbejdere, som er på arbejde de pågældende helligdage, får i øvrigt deres sædvanlige løn for de timer, de arbejder, samt helligdagstillæg.

Det anbefales – så vidt muligt – at placere forårets helligdage i to planperioder, da man så skal reducere mindre i den enkelte planperiode.

For deltidsansatte gives der ligeledes reduktion for de ovennævnte dage.

Reduktionen for deltidsansatte sker i forhold til medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Medarbejdere med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på:

• over 10 timer reduceres med 3,5 timer
• over 20 timer reduceres med 4,5 timer
• over 25 timer reduceres med 5,5 timer
• over 30 timer reduceres med 7,0 timer.

Der er ingen praksis for, hvordan deltidsmedarbejderens ugentlige timetal opgøres.

Dansk Erhverv anbefaler dog, at der tages udgangspunkt i kontrakttimerne, hvis arbejdstiden som hovedregel er fast. Er arbejdstiden mere varierende, kan der tages udgangspunkt i medarbejderens faktiske timetal – det vil sige det gennemsnitlige ugentlige timetal i den planperiode, hvor helligdagen falder. På samme måde som fuldtidsansatte er det uden betydning, om den pågældende medarbejder arbejder eller har fri den pågældende helligdag.

Bemærk at ovenstående problematik omkring pinsesøndag og grundlovsdag i 2022 også gælder for deltidsansatte. Deltidsansatte skal også kun have, hvad der svarer til én dags reduktion for denne dag.

Forskudttidstillæg
Efter reglerne i butiksoverenskomsten skal der betales forskudttidstillæg for arbejde på særlige tidspunkter. Der vil ske en justering af taksterne den 1. marts 2022.

Du kan på Dansk Erhvervs hjemmeside se taksterne i butiksoverenskomsten.

Hvis en medarbejder er på arbejde i en butik, der efter reglerne kan holde åbent på en helligdag, skal der ydes løn og forskudttidstillæg svarende til den faktiske arbejdstid.

Overarbejde
Overarbejde aflønnes med den aftalte timeløn + 50 % for de første tre overarbejdstimer og 100 % for de efterfølgende timer. Dog betales alle overarbejdstimer på søn- og helligdage med timeløn + 100 %.

Overarbejde opgøres dag for dag, såfremt der foreligger en arbejdsplan.

Fritvalgsorenskomsten

Læs overenskomsten her:
Fritvalgsoverenskomst 2020-2023 (danskerhverv.dk)

Månedslønnede, der ikke skal arbejde på en søgnehelligdag
For fuldtidsansatte skal der ske en reduktion af arbejdstiden med 7,4 timer for henholdsvis skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, store bededag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag, 2. juledag samt 1. januar.

Virksomheden skal ud over de almindelige søgnehelligdage foretage et valg omkring, hvilke tre af følgende fire dage der betragtes som søgnehelligdage: 31. december, 1. maj, grundlovsdag eller 24. december. Når valget er foretaget, bør det kommunikeres ud til medarbejderne, fx i en personalehåndbog.

Reduktionen skal som udgangspunkt ske i den planperiode, hvor søgnehelligdagen falder, eller i en efterfølgende mødeplanperiode, dog senest i det halvår, der følger efter søgnehelligdagen (1. januar – 30. juni eller 1. juli – 31. december).

Det betyder, at søgnehelligdagsreduktion for 1. juledag og 2. juledag skal ske senest d. 30. juni, hvorimod søgnehelligdagsreduktion for Kristi himmelfart og 2. pinsedag skal ske senest d. 31. december.

Er medarbejderen ansat på fuld tid med 37 timer om ugen, skal arbejdstiden reduceres med 7,4 time, hvilket betyder at medarbejderen, hvis reduktionen sker samme uge, kun skal arbejde 29,6 timer i den pågældende uge. Sker reduktionen på et senere tidspunkt, er det stadig samme timereduktion der skal foretages.

For deltidsansatte gives der ligeledes reduktion for de ovennævnte dage.

Reduktionen for deltidsansatte sker i forhold til medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Medarbejdere med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på:

• 28 timer reduceres med 5,6 timer
• 30 timer reduceres med 6,0 timer
• 32 timer reduceres med 6,4 timer

Det er uden betydning, om medarbejderen er på arbejde den pågældende søgnehelligdag eller ej, da alle ansatte, uanset om de er ansat på fuld tid eller på deltid, skal have reduktionen i arbejdstiden.

Månedslønnede, der skal arbejde på en søgnehelligdag
Medarbejdere, som er på arbejde de pågældende søgnehelligdage, får i øvrigt deres sædvanlige løn for de timer, de arbejder, samt et tillæg på 50 % af timelønnen. Man skal være opmærksom på, at søgnehelligdagsbetalingen på de 50 % skal afregnes pr. påbegyndt halve time.

Timelønnede, der ikke skal arbejde på en søgnehelligdag
Timelønnede medarbejdere, der har været på arbejde, eller har haft et fridøgn placeret i seks sammenhængende dage op til helligdagen, har ret til at blive kompenseret for søgnehelligdagen.

Kompensationen er den fastpåregnelige løn, svarende til det antal timer, som den pågældende timelønnede medarbejder arbejder i gennemsnit.

Timelønnede medarbejdere, der ikke har været på arbejde eller har haft et fridøgn placeret i seks sammenhængende dage op til helligdagen, skal ikke kompenseres for søgnehelligdagen.

Timelønnede, der skal arbejde på en søgnehelligdag
Timelønnede medarbejdere, der har været på arbejde eller har haft et fridøgn placeret i seks sammenhængende dage op til helligdagen, skal både have betaling og have reduceret arbejdstiden på samme vilkår som de månedslønnede medarbejdere.

Timelønnede medarbejdere, der ikke har været på arbejde eller har haft et fridøgn placeret i seks sammenhængende dage op til helligdagen, skal have deres sædvanlige løn for de timer, som de arbejder, samt et tillæg på 100 % af timelønnen.

Hoteloverenskomsten

Læs overenskomsten her:
Overenskomster for hotel- og restaurationsbranchens område (danskerhverv.dk)

Hoteloverenskomstens regler om frihed og betaling på helligdage
I henhold til hoteloverenskomstens regler har medarbejdere ikke automatisk ret til at holde fri med løn på helligdage.

Arbejdspladsen holder åbent på helligdage
Holder en virksomhed åbent på én eller flere af forårets helligdage, som falder på en medarbejders sædvanlige arbejdsdage, skal medarbejderen arbejde på sædvanlig vis. Medarbejderen vil her have ret til et særligt helligdagstillæg, der er reguleret i hoteloverenskomstens § 3, stk. 8.

Når en helligdag falder på medarbejderens overenskomstmæssigt fastsatte fridage (overenskomsten forudsætter to ugentlige fridage), har medarbejderen hverken krav på et tillæg eller erstatningsfrihed. Helligdagstillægget i hoteloverenskomstens § 3, stk. 8, anses altså som et genetillæg for præsteret arbejde på en helligdag.

Når en medarbejder ønsker at holde fri på en helligdag, som ellers er medarbejderens sædvanlige arbejdsdag, skal det ske efter en forudgående aftale med den nærmeste leder. Det kan aftales, at medarbejderen holder fri ’for egen regning’, afspadserer i henhold til overenskomstens regler, eller holder en feriefridag.

Det fremgår af § 2 i ferieregulativet i hoteloverenskomstens Del 2, at feriedage i henhold til ferieloven ikke kan afholdes på helligdage. De dage, der betragtes som helligdage efter hoteloverenskomsten, er de officielle, nationale helligdage.

Det betyder blandt andet, at skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag er helligdage efter hoteloverenskomsten.

Dansk Erhverv anbefaler, at den enkelte virksomhed tager kontakt til Dansk Erhvervs Hotline, hvis man ønsker at vide mere om mulighederne for vagtplanering i uger, der indeholder en eller flere helligdage.

Arbejdspladsen holder lukket på helligdage
Holder virksomheden lukket på helligdage, har medarbejderen ikke krav på de særlige tillæg, erstatningsfrihed eller anden kompensation. Det skyldes som nævnt, at helligdagstillæg i hoteloverenskomstens § 3, stk. 8, ikke kommer til udbetaling, når der ikke udføres arbejde på en helligdag.