Gemt

Tal og tendenser for kriminalitet i detailhandlen – andet kvartal 2022

Crimestat - 20. juli 2022

Crimestat kan nu præsentere data for butikstyverier, røverier og indbrud i andet kvartal 2022.

 

Crimestat kan nu præsentere data for butikstyverier, røverier og indbrud i andet kvartal 2022. Crimestat er et gratis værktøj, der gennem dataindsamling hjælper butikker med at forebygge kriminalitet. Værktøjet er udviklet af detailbranchen i samarbejde med Dansk Erhverv. Nedenstående tal viser, hvad brugerne af Crimestat – op mod 4.500 butikker – har registreret i Crimestat.

April 2022 2021 2020
Røveri 3 3 4
Indbrud 8 32 27
Butikstyveri 930 780 717

 

Maj 2022 2021 2020
Røveri 6 9 5
Indbrud 12 26 16
Butikstyveri 1014 923 809

 

Juni 2022 2021 2020
Røveri 4 3 6
Indbrud 10 18 20
Butikstyveri 955 952 740

Ovenstående data er opgjort den 15-07-2022

 

Data fra Crimestat viser, at der fra den 1. april 2022 til den 30. juni 2022 i alt er registreret 13 røverier, hvor der blev registreret 15 røverier i samme periode i 2021. Røverier dækker også over forsøg på røveri, samt ran. Antallet af registrerede røverier er således faldet med omkring 13 pct.  i denne periode i 2022, sammenlignet med samme periode sidste år. Den største ændring ses i maj, hvor der i år blev registreret 6 røverier, mens der i maj 2021 blev registreret 9 røverier.

I perioden fra den 1. april 2022 til den 30. juni 2022 er der registreret i alt 30 indbrud, mens der i samme periode i 2021 blev registreret 76 indbrud. Antallet af registrerede indbrud er således faldet med lidt over 60 pct. I april 2022 er der registreret 8 indbrud, hvor der i april 2021 blev registreret 32 indbrud og udgør et fald på 75 pct. Antallet af registrerede indbrud faldt også i maj og juni sammenlignet med sidste år. I maj 2022 er der registreret 12 indbrud, mens der i maj 2021 blev registreret 26. Antallet af registrerede indbrud er derfor over halvt så lavt i maj 2022 sammenlignet med maj 2021. I juni 2022 er der registreret 10 indbrud, mens der er registreret 18 indbrud i juni 2021.

I andet kvartal af 2022 er antallet af registrerede butikstyverier opgjort til 2.899, hvor det i 2021 i samme periode var 2.655. Der ses altså en stigning i registrerede butikstyverier på lidt over 9 pct. Ud fra udviklingen fra 2021 til 2022 i månederne april, maj og juni kan vi se, at der er sket et fald på alene 0,3 pct. i juni. Dog ses en stigning på omkring 19 pct. i april og en stigning på næsten 10 pct. i maj. Samlet er der i første halvår af 2022 registeret 5.808 butikstyverier mod 5.453 i første halvår 2021 - det svarer til en samlet stigning i antallet af registeret butikstyverier på ca. 6,5 pct i første halvår af 2022, sammenlignet med første halvår 2021.

Top-10 over de oftest stjålne varer (andet kvartal 2022 og andet kvartal 2021)

  2022* 2021
1. Personlig pleje - 17% Personlig pleje - 13%
2. Køl og frost - 12% Køl og frost - 12%
3. Kolonial - 11% Kolonial - 12%
4. Øl og sodavand - 9% Øl og sodavand - 10%
5. Slik - 9% Tekstil - 10%
6. Tekstil - 9% Slik - 8%
7. Øvrigt** - 6% Frugt, grønt og blomster - 6%
8. Vin og spiritus - 5% Øvrigt** - 5%
9. Slagter og bager - 5% Slagter og bager - 5%
10. Frugt, grønt og blomster - 5% Vin og spiritus - 5%

*Opgjort den 13-07-2022

**Denne kategori indeholder varer, som enten er registreret forkert eller ikke passer under andre kategorier. Dette er bl.a. penge, bæreposer, legetøj og lignende.

I andet kvartal 2022 blev der oftest stjålet varer fra kategorien personlig pleje. Det var det samme vi så i andet kvartal 2021. Dog er antallet af stjålne varer fra denne gruppe steget med 4 pct. point. Samlet set er det de samme varegrupper, der går igen i første kvartal 2022 som i første kvartal 2021.

Kontakt

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed
Medarbejderprofil