Gemt

CSRD – omfattende rapporteringskrav for bæredygtighed

22. juni 2022

Investorer og civilsamfundsorganisationer kræver mere og bedre information om virksomhedernes sociale og miljømæssige resultater og påvirkning af samfundet. EU-Kommissionen har revideret direktivet for ikke finansiel-rapportering, da det skal være nemmere for erhvervslivet at udføre bæredygtighedsrapportering.


Kommissionen fremsatte tilbage i april 2021 forslaget om en revision af Non-Financial Reporting Directive (NFRD), som nu er blevet omdøbt til Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Investorer og civilsamfundsorganisationer kræver mere og bedre information om virksomhedernes sociale og miljømæssige resultater og påvirkning af samfundet. CSRD styrker de eksisterende regler, der er indført med NFRD, og bringer over tid bæredygtighedsrapportering på niveau med regnskabsaflæggelsen. Virksomheder skal rapportere om, hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker deres forretning og deres aktiviteters indvirkning på mennesker og miljø.

I går, den 21. juni 2022, blev der således opnået en politisk enighed om det nye direktiv om bæredygtighedsrapportering, CSRD. Kompromisteksten er endnu ikke offentliggjort, men vi ved, at direktivet bliver gradvist indfaset: 

  • Januar 2024 for virksomheder, der allerede er omfattet af direktivet om ikke-finansiel rapportering 
  • Januar 2025 for virksomheder, der ikke på nuværende tidspunkt er omfattet af direktivet om ikke-finansiel rapportering; 
  • Januar 2026 for børsnoterede SMV'er, små og ikke-komplekse kreditinstitutter og captive-forsikringsselskaber.  

Der bliver også indført krav om, at en revisor skal afgive erklæring om virksomheders bæredygtighedsregnskab, hvilket du kan læse mere om i pressemeddelelsen fra Rådet.

Kompromisteksten er, som skrevet, endnu ikke offentliggjort, hvorfor de kommende afsnit skrives med forbehold for eventuelle ændringer. Disse er dog baseret på, hvad det tidligere er blevet skrevet, at CSRD ville indeholde.

Hvem rammes?
Med forslaget udvides reguleringen til at være gældende for samtlige store virksomheder, uanset om de er børsnoterede eller ej samt uden et skel mellem, hvorvidt de har 500 ansatte eller ej, som der var før. Det betyder, at alle store virksomheder er offentligt ansvarlige for deres påvirkning både humanitært og miljømæssigt. En "stor virksomhed" under CSRD ville være en, der overstiger to ud af de tre følgende kriterier:

  • en balancesum på €20 mio. og/eller
  • nettoomsætning på €40 mio. og/eller
  • gennemsnitligt antal ansatte i regnskabsåret: 250.

Derudover foreslår Kommissionen at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte børsnoterede SMV'er, med undtagelse af børsnoterede mikrovirksomheder. Kommissionen vil udvikle separate forholdsmæssige standarder for SMV'er, som ikke-børsnoterede SMV'er frivilligt kan bruge. En "SMV" under CSRD ville være en, der opfylder to ud af de tre følgende kriterier:

  • en balance på mellem 4 mio. EUR og 20 mio. EUR; og/eller
  • nettoomsætning på mellem €8 mio. og €40 mio.; og/eller
  • mellem 50 og 250 medarbejdere.

Udvidelse af NFRD – nye krav
Revisionen af NFRD har til formål at forenkle og skabe bedre regulatoriske rammer for indberetningsprocessen for virksomheder. Mange virksomheder er i øjeblikket under pres for at bruge en række forskellige standarder og rammer for bæredygtighedsrapportering. De foreslåede EU-standarder for bæredygtighedsrapportering bør være en "one-stop-shop", der giver virksomhederne en enkelt løsning, der opfylder investorernes og andre interessenters informationsbehov.

I henhold til direktiv NFRD (2014/95/EU) skal store virksomheder offentliggøre oplysninger vedrørende miljøspørgsmål, sociale forhold og behandling af medarbejdere, overholdelse af Code of Conduct for menneskerettighederne, anti-korruption og bestikkelse samt mangfoldighed i virksomhedsbestyrelser (med hensyn til alder, køn, uddannelse og faglig baggrund). Revisionen af NFRD skal ske for at sikre strømlinede rapporteringskrav og en revision af de indberettede oplysninger. Derudover skal det indføre mere detaljerede rapporteringskrav og et krav om rapportering i forhold til obligatoriske EU-standarder. Dertil kommer der en række tekniske krav til, at virksomheder skal sikre, at man kan tracke de indberettede oplysninger, så de er maskinlæsbare.

Standarderne skal sikre, at virksomheder rapporterer pålidelige og sammenlignelige bæredygtighedsoplysninger, som investorer og andre interessenter har brug for. Supplerende vil EFRAG opstille standarder for bæredygtighedsrapportering, som vil dække:

  • Strategi og forretningsmodel
  • Bæredygtig styring og organisation
  • Bæredygtigheds påvirkning på materiale, risici og muligheder
  • Definitioner af politikker, mål, handlingsplaner og ressourcer
  • Klima forandring
  • Dobbelt væsentlighed – miljø og økonomisk påvirkning – her kommer der sektorspecifikke oplysningskrav.
  • Karakteristika for informationskvalitet – kortlæg kvaliteten af input til rapport, herunder repræsentant, sammenlignelighed, verificerbarhed og forståelighed. Disse kvaliteter-egenskaber skal ses med reference til dem fra finansiel rapportering og er designet til at tillade en ensartet global virksomhedsrapportering (finansiel rapportering og bæredygtighedsrapportering).

EFRAG og nye standarder
Kommissionen har bedt European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) om at udvikle standarder for bæredygtighedsrapportering i CSRD. CSRD-forslaget er i lovgivningsprocessen, mens EFRAG sideløbende har startet arbejdet med at udvikle udkastet til standarderne for at sikre, at de er klar, når CSRD træder i kraft. EFRAG er en privat sammenslutning af europæiske interessenter og nationale organisationer, der har viden og interesse i udviklingen af IFRS-standarder (International Financial Reporting Standards).

EFRAG har udgivet to rapporter den 8. marts 2021. Rapporterne indeholder anbefalinger til Kommissionen for udarbejdelse af mulige EU-standarder for bæredygtighedsrapportering og for mulige ændringer af EFRAGs styring og finansiering. Rapporterne er en pejling på, hvad standarderne muligvis kan komme til at indeholde.

Tidslinje for EU Sustainability Reporting Standard

 

  • April 2022: EFRAG offentliggjorde det første udkast til ESRS-standarder til offentlig høring
  • 8. august 2022: Slutfrist for den offentlige høringsperiode til udkastet til ESRS
  • September 2022: European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) sender ESRS-rapporteringsstandarder til EU-Kommissionen
  • Oktober 2022: EU-Kommissionen vedtager et første sæt af bæredygtighedsrapporterings- og oplysningsstandarder
  • November eller december 2022: EU's medlemsstater vedtager EU-direktivet i national lovgivning
  • 2023: Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og EU Sustainability Reporting Standards (ESRS) træder i kraft, og organisationer bliver nødt til at spore deres 2023 ESG-strategi, risici og ydeevne for at forberede deres ESRS-rapportering
  • 2024: Omfattede virksomheder skal offentliggøre en ESRS-rapport i henhold til et første sæt bæredygtighedsrapporteringsstandarder for regnskabsåret 2023
  • 2025: Virksomheder skal gentage den samme ESG-rapporteringscyklus for regnskabsåret 2024
  • 2027: EU's små og mellemstore virksomheder (SMV'er) skal starte deres egen ESRS-rapportering ved hjælp af det til den tid strømlinede rapporteringssystem designet til små virksomheder

 


EU-proces
I Europa-Parlamentet blev sagen henvist til Udvalget om Retlige Anliggender (JURI) med parlamentarikeren Pascal Durand (Renew, Frankrig) som ansvarlig ordfører. Mange andre udvalg i Europa-Parlamentet er kommet med ændringsforslag, og den 23. marts blev man på plenarmødet (forretningsordenens artikel 71) enige om at tage mandatet videre til trilogforhandling.

Den 24. februar 2022 vedtog Rådet enstemmigt en generel indstilling, hvormed Rådets mandat var fundet. De første trilogforhandlinger fandt sted den 28. marts 2022, og lovforslaget er senest blevet behandlet den 25. april. Der er mellem parterne opstået uenigheder om rammerne for at ekskludere virksomheder fra tredjelande, definitionen af højrisikoområder samt adskillelse af finansiel og ikke-finansiel rapportering. Derfor ventes diskussionerne også at blive langvarige, om end Kommissionen i øjeblikket sigter efter, at CSRD skal gælde fra januar 2024. Som skrevet afsluttede trilogforhandlingerne den 21. juni 2022, hvor der altså blev opnået en politisk aftale om CSRD, hvorfra vi stadig afventer detajlerne.

Dansk indsats
Den danske regering har også været aktiv i den indledende fase, inden EU-Kommissionen præsenterede sit forslag. Fra dansk side afsendte man således et høringssvar til EU-Kommissionens høring i juni 2020. Dansk Erhverv sendte sit bidrag til regeringen i marts 2020, ligesom vi var med i det  fælles høringsbidrag med 6 andre danske organisationer til EU-specialudvalgshøring i maj 2021.

CSRD - gældende fra regnskabsåret 2023
Det forventes, at EFRAGs første sæt standarder vil blive vedtaget i oktober 2022. Det betyder, at en virksomheds første ESRS-rapport skal foreligge i begyndelsen af ​​2024 baseret på virksomhedens miljøpræstation for regnskabsåret 2023.

Artiklen opdateres løbende som forslaget behandles i EU-institutionerne.

Læs forslaget her.

Kontakt

Arbejdsmarked, uddannelse og forskning

Ellen Marie Friis Johansen

CSR-chef
EU og International

Anne Birk Mortensen

EU-konsulent