Gemt

Folkemøde i transportens tegn

21. juni 2022

Folkemødet på Bornholm er netop og slut og de mange muligheder og problemstillinger på transportområdet fyldte meget i år.

 

Dansk Erhverv var stærkt til stede med eget telt – og grøn omstilling, effektiv mobilitet, infrastruktur og mangel på arbejdskraft var blot nogen af de centrale emner som fyldte drøftelserne i debatteltene.

En af de centrale debatter som Dansk Erhverv Transport havde sat i scene handlede om, hvad der bliver fremtidens drivmidler til transportsektoren. Det var et bredt udsnit af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder som deltog i debatten sammen med bl.a. transportordfører for Konservativt Folkeparti, Niels Flemming Hansen.

Pointerne fra debatten var mange, men det var blandt andet tydeligt, at nye grønne drivmidler bliver helt afgørende, hvis transportsektoren skal opfylde de danske og europæiske klimaambitioner. For selv om batteriteknologien er moden og klar til at erstatte personbilerne, så var der enighed om, at der endnu ikke er én teknologi, der kan opfylde alle behovene for den resterende del af transportsektoren. Power-to-X, brint, batterier mm. har alle deres fordele og ulemper, men fælles for dem alle er, at de kræver en klar strategi, langsigtede stabile rammevilkår, hastighed i udruldningen og på visse områder en hjælpende økonomisk kickstart fra politisk side i den første svære startfase indtil markedet, produkterne og infrastrukturen er tilstrækkeligt på plads.

Tak til alle der deltog i Dansk Erhvervs debatter både som debattører og tilhørere.