Kommentar: Nyt udspil på socialområdet mangler fokus på økonomi

Regeringen har lanceret et udspil til specialeplanlægning på socialområdet. Udspillet kommer i forlængelse af den stort anlagte evaluering af det specialiserede socialområde, der nu er afsluttet efter to års arbejde. Læs Dansk Erhvervs velfærdspolitiske chef Troels Yde Toftdahls  kommentar her.

Evalueringen, der ikke nødvendigvis har formået at leve op til forventningerne er endt som en kortlægning af blandt andet struktur og målgrupper på socialområdet. Samtidig slår evalueringens manglende resultater fast, at der er behov for mere viden og bedre data på det specialiserede socialområde. Evalueringen etablerer således i bedste fald en baseline for en fremtidig evaluering af området snarere end at tilvejebringe håndfast viden eller evidens for styringen af området.

På baggrund af evalueringsarbejdet ønsker regeringen som annonceret i regeringsgrundlaget, med inspiration specialeplanerne fra sundhedsområdet, at indføre specialer på socialområdet. Regeringen ønsker at nedlægge den nationale koordinationsstruktur (NATKO) og i stedet opbygge en ny organisation for kapacitetsstyring på socialområdet. Samtidig skal den nationale videns- og specialrådgivningsfunktion VISO ændres til rådgivningsfunktioner knyttet til de nye specialer.

Regeringen har ikke fat i det helt store tandhjul
Regeringen har fat i tandhjulene på socialområdet, men desværre ikke de helt store tandhjul. Ambitionen om at sørge for, at borgere med handicap eller behov for en social indsats får den rigtige hjælp fra start er helt rigtig, men kan kun realiseres hvis der også tages fat på de underliggende økonomiske incitamenter, der i dag forhindrer det rette match mellem tilbud og borger.

Mange aktører er skuffede over udspillet
Derfor sidder vi ligesom mange andre aktører på området en anelse skuffede tilbage efter at have læst regeringens udspil. For intentionerne er gode, og ja, det er fornuftigt at skelne mellem det specialiserede og det højt specialiserede samt opdele området i en række specialer, hvor det selvfølgelig set fra Dansk Erhvervs perspektiv er afgørende at få bragt de sociale tilbuds erfaringer og viden aktivt i spil. Men udspillet glemmer elefanten i rummet – nemlig det store tandhjul og den del af strukturen, der handler om økonomi. Økonomi spiller på socialområdet og i kommunerne en rolle, når det handler om borgerens reelle muligheder for at havne i den fagligt rigtige sociale indsats.

Særdeles uheldig forslag om lånemuligheder 
Udspillet består desuden af et særdeles uheldigt forslag om at skabe fordelagtige lånemuligheder for kommunale og regionale tilbud til etablering af specialfunktioner. I Danmark har vi et socialområde, hvor tilbud på tværs af det kommunale, regionale, private og selvejende tilbud leverer pladser af høj kvalitet og specialisering. Derfor vil det være helt skævt at favorisere den offentlige sektor med en forlomme, når det gælder etablering af specialiserede tilbud. På dette punkt glemmer udspillet sit sigte om at fokusere på, hvordan den enkelte kommer i rette indsats og ikke, om det er offentligt eller private tilbud, der leverer indsatsen.

Tre hovedpunkter fra Dansk Erhverv

Derfor har vi i Dansk Erhverv overordnet særligt øje på tre ting i de nye udspil og de forestående forhandlinger om en endelige aftale:

1. En reform af handicapområdet skal forholde sig til økonomi. Ambitionerne i udspillet skal være højere og forholde sig til, hvordan vi reelt sætter fagligheden og borgeren først i visitationen. Det handler kort og godt om de rammer, visitationen har for at vælge det bedste faglige tilbud. Vægtlodderne mellem faglighed og økonomi skal fordeles, så skæve økonomiske incitamenter ikke forhindrer rette indsats. Dansk Erhverv har længe peget på, at en detalje i udligningsreformen betyder, at kommunerne i dag har økonomiske incitamenter til ikke at visitere borgere i tilbud uden for kommunen. Vi ved, at økonomi spiller en rolle, så en kommende reform af socialområdet bør som minimum forholde sig til de økonomiske incitamenter ved at ændre skævheden i udligningsreformen.

2. Fagligheden skal veje tungere end virksomhedsform. En endelig aftale skal ikke gøre forskel på ejerskabsformer i form af eksempelvis indførelsen af lånemuligheder til etablering af specialiserede tilbud, der kun gælder for den offentlige sektor. En aftale på området skal fokusere på, hvordan borgeren får den fagligt rigtige sociale indsats i samarbejde med offentlige og ikke-offentlige sociale tilbud, der på fair og lige vilkår leverer pladser af høj kvalitet til borgerne.

3. De ikke-offentlige sociale tilbuds kapacitet og viden skal inddrages på lige fod med offentlige aktører. Ikke-offentlige leverer i dag højtspecialiserede indsatser, og det er afgørende for Dansk Erhverv, at den enorme viden der eksisterer involveres i arbejdet. Det er samtidig helt afgørende for Dansk Erhverv, at alle nye krav og ændringer, der måtte blive for sociale tilbud er ensartede og konkrete på tværs af offentlige og ikke-tilbud, ligesom alt unødigt bureaukrati skal fylde så lidt som muligt i dagligdagen for de sociale tilbud.

I sidste ende håber vi, at det ender med en reform, der tør dreje på de store og små tandhjul og for alvor give mennesker med behov for sociale indsats et løft i dagligdagen med den tryghed og tillid, der er behov for på socialområdet.