{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
24. maj 2022
Hent hele E-handelsanalysen for april nederst på siden
Da Søstrene Grene i 2021 besluttede sig for at kaste sig over TikTok, var der ikke lagt nogen fast plan eller klare målsætninger udover at undersøge, hvad platformen kunne gøre for Søstrene Grene-brandet.
”Vi så egentlig bare en spændende ny platform, hvor der var bedre mulighed for at udfolde sig kreativt, og så fandt vi hurtigt ud af, at vores DIY-univers, som kunderne ønsker mere af, passer rigtig godt til TikTok, så det var oplagt at prøve mediet af,” forklarer René Tingskov, som er Media & Martech Manager i den danske virksomhed.
Det viste sig at være et godt sats. Følgerskaren voksede markant og kort inden april i år nåede Søstrene Grene mere end 50,000 følgere – et tal, som ifølge René Tingskov, nu nærmer sig de 100.000 følgere:
”Jo mere indhold, vi lægger ind, jo flere følgere får vi, så organisk er kanalen rigtig, rigtig interessant.”
"Mediet er siden da blevet mere modent, og TikTok har blandt andet lanceret 1. partscookies samt server-side tracking, som gør annoncedelen markant mere interessant og sammenlignelig med fx Meta."
- René Tingskov, Søstrene Grene
Omvendt har Søstrene Grene endnu ikke haft den store succes, når der er brugt annonceringskroner på mediet. Det kan dog snart ændre sig:
”Vi prøvede med vores julekollektion sidste år at sætte alle sejl ind på at lave god case både kreativt og opsætningsteknisk, men det var ret skuffende. Mediet er siden da blevet mere modent, og TikTok har blandt andet lanceret 1. partscookies samt server-side tracking, som gør annoncedelen markant mere interessant og sammenlignelig med fx Meta. Det betyder også, at vi skal kigge på den kommercielle del igen; hvordan går vi fra engagement til at kunderne besøger butikken og køber varerne? Det, tror jeg, bliver ganske interessant, fordi vores følgerskare vokser så markant.”
Udover erfaringerne fra Søstrene Grene viser nye tal fra E-handelsanalysen også, at det bestemt er værd at overveje TikTok som ny kanal.
Otte procent af forbrugerne svarer, at de følger netbutikker og/eller influencers på TikTok, hvilket er en fremgang fra seks procent i 2021.
De interessante tal findes dog et andet sted, forklarer Mathilde Møller, som er konsulent i Dansk Erhverv og medansvarlig for Digital Handels sociale medier:
”Andelen af unge, der følger influencers eller netbutikker på TikTok, er ganske enkelt eksploderet med en fordobling fra 2021 til 2022, så det nu er knap hver tredje unge, der bruger TikTok som inspirationskilde.”
Dermed overgår TikTok klart Snapchat hos de unge, og fortsætter udviklingen, så kan den kinesiske komet også snart indhente Facebook, som bruges som inspirationskilde af godt halvdelen af de unge.
”Det viser, at mediet virkelig skal tages alvorligt - både nu og i fremtiden,” siger Mathilde Møller.
Mathias Hillerup er CTO i performance marketingbureauet s360, og så er han enig med Mathilde Møller:
”Jeg er helt overbevist om, at det skal tages meget seriøst, og mediet vil helt sikkert også vokse de kommende år. Samtidig viser tallene, at brugerne faktisk allerede nu er ældre, end mange tror, og derfor er de også mere købestærke. Derfor tror jeg, at antallet af virksomheder på TikTok vil vokse kraftigt over de næste år.”
Han minder dog om, at der skal tænkes nyt, når TikTok-strategien skal lægges:
”Det er et anderledes medie end Facebook, og derfor skal man ikke tro, at man bare kan gentage sin marketingsucces på TikTok. Man skal være mere kreativ og åben og dermed også sårbar. Det kræver mod, og det skal man som virksomhed være bevidst om og klar til.”
Selvom TikTok går frem (hos de unge) er der dog stadig langt op til de mest anvendte sociale medier. Det er stadig Metas Facebook og Instagram, som i øvrigt har byttet plads, da Instagram er gået lidt tilbage.
”Tallene bekræfter, at rygterne om Facebooks død er stærkt overdrevne. Til gengæld ser det sortere ud for de traditionelle blogs, som bløder brugere og har gjort det i flere år. Det hænger formentlig sammen med, at det er blevet nemt at købe direkte gennem eksempelvis Instagram, og derfor har hverken brugere, influencere eller butikkerne lige så stort behov for dem,” forklarer Mathilde Møller.
"Tallene bekræfter, at rygterne om Facebooks død er stærkt overdrevne. Til gengæld ser det sortere ud for de traditionelle blogs, som bløder brugere og har gjort det i flere år."
- Mathilde Møller, Dansk Erhverv
Analysen viser også, at hver tredje danske forbruger, der handler online, følger netbutikker og influencers på sociale medier. Det er samme andel, som de sidste år, men betydningen af influencers har tabt lidt terræn efter coronakrisen. Der er også en tendens mod, at forbrugerne følger lidt færre på jævnlig basis; andelen, der følger mindst 10, er således faldet fra 45 procent til 21 procent fra 2018 til 2022. Andelen, som følger 2 – 9 er steget tilsvarende i perioden.
”Det ændrer dog ikke på, at det er en rigtig god idé for netbutikkerne at bruge de sociale medier. Vi kan også se, at når inspirationen fører til køb, så sker det i overvejende stil også på nettet.”
Der er flere unge og kvinder blandt følgerne, og de søger især efter inspiration til køb af tøj, sko, smykker og personlig pleje.
Log ind og hent hele E-handelsanalysen, der også giver dig overblik over, hvad kunderne købte i april, hvor ofte de handler, hvordan de betaler og hvad de forventer i fremtiden.