Kommentar: April bød på højeste inflation siden 1984

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugerprisinflationen tiltog fra 5,4% i marts til 6,7% i april. Det er en vanvittig høj inflation, der ikke er set højere siden juni 1984. Skruer vi tiden tilbage til starten af 2021, så lå forbrugerprisinflationen til sammenligning på blot 0,6%.

 

Det er bestemt ikke hverdagskost med en så markant stigning i inflationen på godt ét år. Vi skal helt tilbage til den anden oliekrise omkring 1980 for at finde en lignende acceleration i inflationen på så kort tid.

Vi er i øjeblikket vidne til økonomiske historieskrivning, hvor inflationen på ekstremt kort tid er steget til niveauer, som vi for blot måneder tilbage ville kategorisere som science fiction.

Det er primært de store prisstigninger inden for varer, der har løftet inflationen i april. Varer er i gennemsnit steget med 10,2%, hvilket en den højeste prisstigningstakt siden november 1982.

Inflationen toppede formentlig i april
Ser vi fremad, så er det vores forventning at inflationen toppede i april og nu løbende vil aftage over det kommende år. Hastigheden hvormed inflationen vil aftage er dog usikker og vil blandt andet afhænge af udviklingen i energipriserne. Men som tingene ser ud nu, så er der et begrundet håb om at inflationen har toppet og at vi i 2023 vil nå et mere normalt inflationsniveau på ca. 2%.

Danskerne realløn vil falde midlertidigt i år
Den historisk høje forbrugerprisinflation betyder desværre, at danskerne generelt vil opleve et fald i reallønnen i år.

Det er i sig selv ekstraordinært, da vi skal helt tilbage til 2012 for at finde det seneste år med fald i danskernes realløn. Det er naturligvis ærgerligt og vil presse husholdningsbudgettet i flere danske familier i år. En typisk familie vil i 2022 skulle betale ca. 20.000 kr. ekstra for at købe de samme varer og tjenester som i 2021.

Det er dog værd, at holde sig for at øje, at vi kommer fra nogen rigtig gode år med ekstraordinært høj indkomstvækst. Dertil har danskernes generelt øget deres opsparing igennem corona-epidemien. De fleste danskere har derfor et stærkt privatøkonomisk udgangspunkt til at kunne håndtere en periode med ekstraordinært høj inflation.

Ny inflationshjælp til danskernes skal være fuldt finansieret fra dag 1
Man skal derfor også fra politisk side være tilbageholdende med at søsætte yderligere udbetalinger, der skal kompensere forskellige grupper for den ekstraordinært høje inflation. De fleste danskere har et meget solidt privatøkonomisk udgangspunkt og som tingene ser ud nu, så er der udsigt til at inflationen igen vil aftage over de næste mange måneder.

Hvis der fortsat er et politisk ønske om, at kompensere udvalgte befolkningsgrupper for stigningen i inflationen, så skal udgifterne som minimum finansieres krone for krone fra dag ét. Yderligere ufinansierede finanspolitiske lempelser vil entydigt trække i retning af at øge inflationspresset i dansk økonomi og dermed forværre presset på danskernes købekraft. Det vil simpelthen være som at tisse i bukserne, hvis politikerne fortsætter med at kompensere danskerne for den høje inflation ved at øge statsunderskuddet.