"Mange af vores kursister er klar til arbejdsmarkedet"

Daghøjskolen for Indvandrerkvinder i København hjælper kursister med at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Forstander på skolen, Lone Yolal, opfordrer virksomhed til at vende blikket mod daghøjskolens kursister, hvis de mangler arbejdskraft.

 

Forestil dig, at du kommer til et nyt land. Du vil gerne integreres, og du vil gerne have et arbejde. Men du kan ikke sproget, og du kender ikke kulturen.

Forestil dig så, at du har lært sproget og skal til din første jobsamtale. Men du ved ikke, hvad du skal tage på, for hvordan går man klædt på arbejdsmarkedet?

Det er her, Daghøjskolen for Indvandrerkvinder i København kommer ind i billedet.

I 35 år daghøjskolen vejledt og rådgivet indvandrerkvinder, der ønsker at komme i uddannelse eller beskæftigelse.

”Vores rolle er at hjælpe kvinderne med at få afklaret deres drømme for fremtiden og at støtte og vejlede dem i forhold til deres muligheder. Mange har eksempelvis et ønske om at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, men hvordan får de det? Det hjælper vi dem med,” fortæller daghøjskolens forstander, Lone Yolal.

Stor arbejdsmæssig reserve
Hun mener, at daghøjskolens indvandrerkvinder udgør en stor arbejdsmæssig reserve, som arbejdsmarkedet ikke har opdaget.

”Mange af kursisterne vil rigtig gerne arbejde og er klar til at påtage sig et ufaglært job, men det kræver, at arbejdsmarkedet er villigt til at tage imod dem og har tid til at give den nødvendige indførsel til arbejdet – også selvom der kan være forskellige barrierer som sprog eller manglende computerkendskab – det er alt sammen noget, kvinderne kan lære, hvis de kommer ud på arbejdspladsen,” siger Lone Yolal.

Alle kursister på skolen har en anden etnisk baggrund end dansk, men de kommer med forskellige baggrunde, som gør, at nogle er mere jobparate end andre. Godt 80 procent er uddannelses- eller arbejdsmarkedsparate.

Kvinderne finder typisk arbejde i daginstitutioner, køkkener, på plejehjem og i rengøringsjob.

”Vi har eksempelvis nogle kvinder, der er startet med at hjælpe lidt rundt omkring i en daginstitution, men som løbende er blevet spottet til at kunne noget med børnene og er blevet tilbudt fastansættelse. Andre har fundet ansættelse i hospitalskøkkener, hvor de sørger for, at maden bliver fordelt til afdelingerne, mens andre igen har fundet rengøringsjob. Vi har også nogle, der bliver hjemmehjælpere for ældre med samme etnicitet, eksempelvis etniske somaliere,” siger Lone Yolal.

CV og jobansøgning
Skolen har ansat vejledere, der blandt andet lærer kvinderne at skrive et cv og en jobansøgning – hvad skal arbejdsgiveren vide om dem, hvordan fører de en jobsamtale, hvordan skal de være klædt på?

”Det er nogle ting, som kvinderne ikke har forudsætning for at vide, fordi de kommer fra en anden kultur,” siger Lone Yolal.

Hun nævner eksempelvis påklædning som en kulturel forskel.

”Hvis du gerne vil arbejde i en daginstitution, men møder op til jobsamtale i lang pailletkjole, så vil enhver børnehaveleder tænke, at du ikke kan løbe tværs over legepladsen, hvis et barn kom til skade. Det er vi nødt til at fortælle dem, for ellers får de aldrig job i en børnehave.”

Daghøjskolen arrangerer også udflugter til virksomheder og uddannelsesinstitutioner, så kvinderne kan opleve stederne.

”Hvis man for eksempel gerne vil arbejde i et køkken eller i en kantine, så er det relevant at vide, hvordan det ser ud. Der er stor forskel på at lave mad derhjemme og på at stå i et køkken, hvor der skal laves mad til en hel virksomhed eller et hospital – der er mange krav og regler til, hvad man skal kunne,” siger Lone Yolal.