Gemt

Interview med miljøministeren om afskovning

15. marts 2022

Dansk Erhvervs medlemmer var i sidste uge inviteret til seminar om afskovning. Her sagde miljøministeren blandt andet, at der er behov for global handling, hvis vi skal komme afskovning til livs. Se videointerviews med ministeren nederst i artiklen.

 

Dansk Erhvervs medlemmer fik en update på afskovningsproblematikken, da blandt andre miljøminister, Lea Wermelin, gæstede Børsen i sidste uge.

Derudover deltog repræsentanter fra Miljøministeriet, Miljøstyrelsen og Fødevareministeriet samt Preferred By Nature og Region H.

Miljøministeren opfordrede danske virksomheder til at blive ved med at holde fokus på afskovning. Derudover roste hun dansk erhvervsliv for det kæmpe arbejde, der ligger i dansk afskovningsbekæmpelse, som hidtil er sket af frivillighedens vej.

Arbejdet er ikke mindre relevant af, at der i EU arbejdes på en forordning, der kommer til at sætte krav til visse råvarer og produkter associeret med afskovning og skovforarmelse.

Dansk arbejde med afskovningsbekæmpelse
Flere af Dansk Erhvervs medlemmer er allerede engagerede i kampen mod afskovning. Det er de f.eks. i regi af Dansk initiativ for etisk handels (DIEH) forskellige alliancer.

Konkret arbejder alliancerne for at fremme certificeringsordninger, engagement i internationale initiativer, krav til leverandører og skærpelse af ambitionsniveauet for internationale soja- og palmeoliestandarder.

Interview med miljøministeren
Se Dansk Erhvervs interview med miljøministeren, hvor hun svarer på:

Læs mere om Dansk Erhvervs arbejde med afskovingsfri værdikæder og produkter. 

Kontakt

Fødevarer

Anders Kroman Liin

Politisk konsulent