Gemt

Kontantpligten liberaliseres – men kun meget lidt

15. marts 2022

Kontantpligten er igen oppe til revision. Denne gang med mindre ændringer, blandt andet i form af en fritagelse for at tage imod kontanter i B2B og med en fritagelse for kontantpligten for midlertidige arrangementer - fx festivaler. Dansk Erhverv bakker op om enhver liberalisering af kontantpligten – men de ændringsforslag der nu behandles, kommer overordnet set til at være af meget begrænset praktisk betydning. Der er behov for et større indgreb i kontantpligten.

 

Vi lever og handler i et digitaliseret samfund og derfor er kontantpligten stærkt forældet. I følge den seneste analyse fra Nationalbanken, er Danmark blandt de mest digitaliserede lande på betalingsområdet. Brugen af kontanter er stærkt faldende - et fald der alene er drevet af forbrugerne.

I Sverige er kontantpligten liberaliseret og her har butikkerne ikke pligt til at tage imod kontanter. Selvom der ikke er pligt til at tage imod kontanter, er det fortsat mange virksomheder, der gør det.

Ifølge en analyse fra 2021 foretaget af Svensk Handel, er det fortsat 94% af dagligvarebutikker, der accepterer kontanter, mens det i udvalgsvarebutikkerne er 84%. Samlet set accepterer 87% af Sveriges butikker fortsat kontanter.

 

  Kontantandel af antallet af transaktioner Kontantandel af værdien af transaktioner
2009 48% 36%
2017 23% 16%
2019 16% 10%
2021 12% 9%

 

Det er særligt de ældre, der har drevet udviklingen. Siden 2017 har ældre over 70 år halveret brugen af kontanter og i dag benytter den aldersgruppe alene kontanter til 2 ud af 10 betalinger.

Kontanter anvendes i dag oftere i dagligvarehandlen end i udvalgsvarebutikkerne. Ifølge Nationalbankens analyse, foregår hver femte betaling i supermarkederne med kontanter, mens det alene er cirka hver 8. betaling på tværs af den fysiske handel.

Det er samtidig i supermarkederne, at hovedparten af alle kontantbetalinger i fysisk handel blev foretaget i 2021.

Det betyder samtidig, at brugen af kontanter i udvalgsvarebutikkerne er begrænset. Disse butikker kan opleve, at de ressourcer og den tid, som de anvender til at håndtere kontanter, ikke står mål med den begrænsede anvendelse.

Vanskelig tilgang til kontanter
Kontantpligten er indført i 1984. Den er indført på et tidspunkt, hvor ingen kunne forestille sig, at bankerne ikke ville håndtere kontanter. Det er imidlertid tilfældet i 2022, og da kontantpligten alene gælder for butikker og ikke banker, er bankerne ikke forpligtet til at tage imod kontanter. Det giver ganske betydelige udfordringer for detailhandlen, som nu hverken kan købe byttepenge, eller komme af med dagens omsætning.

Som eksempel, har Danske Bank alene fire filialer i Danmark, hvor der er kassebetjening – det er i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Det betyder, at der er steder i landet, hvor butikker skal køre flere hundrede kilometer for at komme til en bank, hvor de kan købe byttepenge eller indsætte mønter. Det er urimeligt og er ikke proportionalt ift. det begrænsede behov, der er for kontanter i detailhandlen.

Dansk Erhvervs holdning – fjern nu butikkernes kontantpligt
Kontantpligten er stærkt forældet. Hvis pligten ikke allerede fandtes i 2022, ville Folketinget aldrig indføre den, når man ser på den yderst begrænsede brug af kontanter vi har i dag. Set i det lys, bør pligten naturligvis afskaffes.

Kontanter er i en række situationer uforholdsmæssigt besværlige. De er langsommelige (fx mange mennesker, der skal ekspederes hurtigt til fx en koncert). De er forbundet med større risici end digitale betalinger (røverier mm.). De er ekstraordinært omkostningskrævende (der skal eksempelvis opbygges sikkerhed, overvågning, kontantafhentning/aflevering mm.). De er overflødige i en række situationer (eksempelvis på fodboldstadion, hvis folk på forhånd ved, at stedet er kontantfrit - ligesom vi har set det fungere rigtig godt ved bl.a. festivaler, der har fået dispensation). Og så er der en række situationer, hvor kontanter ikke passer ind (fx hygiejne ved take away eller ved nye smarte koncepter).

Vi ser derfor også flere butikker, som skilter med, at de foretrækker betalingskort fremfor kontanter. Det har Forbrugerombudsmanden imidlertid vurderet ikke er tilladt at skilte med. Der er endvidere flere og flere butikker, der afviser kontanter – uanset kontantpligten. Det gør de, fordi der ikke er en relevant efterspørgsel blandt virksomhedens kunder ift. at benytte kontanter.

Det er på tide, at fjerne pligten til at skulle tage imod kontanter. Vi skal lade det være op til butikkerne at vurdere om der er et relevant behov i forhold til hvad kunderne efterspørger.

Læs Svensk Handels nyhed om kontanter her: Stor majoritet av handlare tar fortsatt emot kontanter (svenskhandel.se).

Læs en analyse fra Nationalbanken om kontantandvendelse her: Kontanters anvendelse i samfundet (nationalbanken.dk).

Hør Nationalbankens Podcast om kontanter og digitale betalinger her: Nationalbankens podcast om økonomi - Kontanter og digitale betalinger (spreaker.com).

Se Dansk Erhvervs seneste høringssvar her: Høringssvar - lov om betalinger (danskerhverv.dk).

Følg lovforslaget her: L 118 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og flere andre love (ft.dk).

Kontakt

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Chefkonsulent
Medarbejderprofil