Dansk Erhverv glæder sig over politisk flertal for medarbejderaktier

Skatteudvalgets arbejdsgruppe om iværksætteri er netop kommet med deres anbefalinger, og et politisk flertal er nu klar til at nedbryde de nuværende barrierer for medarbejderaktier. Det er et forslag, som Dansk Erhvervs panel for Verdens Bedste Iværksætterland længe har kæmpet for, da det skal være nemmere at tiltrække dygtige medarbejdere til danske startups.  

Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe har udgivet 10 forslag, hvor der er bredt flertal til en stribe af forslagene, der skal forbedre skattevilkårene for iværksættere i Danmark. Skatteudvalget opfordrer regeringen til at give udvalget en skriftlig tilbagemelding på beretningens forslag inden for tre måneder fra beretningens offentliggørelse. Blandt arbejdsgruppens forslag findes ny politisk vilje til medarbejderaktier. En sag, som Dansk Erhverv længe har kæmpet for: 

”Det er utroligt glædeligt, at der nu er politisk flertal for medejerskab. Dansk Erhverv har længe kæmpet for, at alle danskere enten skal stifte en virksomhed eller være medejer af danske virksomheder. For at blive en førende iværksætternation er en fælles sag for hele Danmark. Almindelige danskere skal også investere i danske vækstvirksomheder, og medarbejderaktier skal være en naturlig del af arbejdsmarkedet. Ved at udbrede medejerskab af danske virksomheder, kan vi skabe en enestående iværksætterkultur, der kan udvikle både nye og gamle virksomheder,” udtaler chef for iværksætterpolitik, Jasmina Pless. 

Dugfriske tal fra Dansk Erhvervs iværksætterundersøgelse 2022 viser, at 53 pct. af iværksætterne ser rekruttering af medarbejdere med de rette kvalifikationer, som en barriere for vækst af deres virksomhed. 31 pct. af de iværksættere, der ikke benytter medarbejderaktier, men som er positive over for det, synes, det er for besværligt at komme i gang. Derfor glæder det Dansk Erhvervs Panel for Verdens Bedste Iværksætterland, at der nu er politisk vilje til medarbejderaktier.  

”Medarbejderaktier er et af de områder, som panelet for verdens bedste iværksætterland har arbejdet ekstremt hårdt for. Det giver nemlig danske startups bedre mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Samtidig giver det iværksættervirksomhedens ansatte mulighed for at få del i gevinsten. I dag står bøvlede skatteregler i vejen for, at iværksættere nemt kan afgive ejerandele til deres ansatte, på samme vilkår som i andre lande. Det er godt, at der nu er politisk flertal til at lave det om,” udtaler formand for panelet, Le Gammeltoft.  

Arbejdsgruppens forslag er meget lig Dansk Erhvervs iværksætterpanels forslag om medarbejderaktier. 

Den parlamentariske arbejdsgruppe (med undtagelse af SF og EL) ønsker, at medarbejderaktier bliver et bedre instrument for bl.a. iværksættervirksomheder til at tiltrække kompetent arbejdskraft. Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) opfordrer derfor regeringen til at undersøge, hvordan de eksisterende ordninger kan gøres nemmere at anvende i praksis og mere attraktive for virksomhederne, bl.a. ved at indhente erfaringer fra vores nabolande og ved at undersøge følgende forslag:  

• Krav om en grundløn, i stedet for at medarbejderaktier kun må udgøre en procentdel af lønnen. 
• Ordningen for medarbejderaktier i nye virksomheder udvides, så virksomheder, der er ældre end 5 år, kan anvende ordningen. 
• Værdiansættelsen af medarbejderaktier gøres mere simpel, så omkostningerne for virksomhederne bliver mindre og processen afkortes. 

Og der er behov for hel konkrete ændringer, hvis Danmark skal blive verdens bedste iværksætterland:  

”På nuværende tidspunkt er reglerne desværre så komplicerede, at det koster op til 250.000 kr. for en lille virksomhed at betale et advokatkontor for at etablere en medarbejderaktieordning. I USA er reglerne så simple, at det kan oprettes og administreres fra en simpel app. Det ville gøre en kæmpe forskel, hvis det blev nemmere i Danmark,” udtaler Rasmus Schmiegelow, der er medlem af panelet for verdens bedste iværksætterland og CEO & Co-founder, Goodiebox. 

Ud over at forbedre forholdene for medarbejderaktier, lægger arbejdsgruppen også op til at forbedre skattereglerne ved børsnotering, der i dag afholder flere iværksættere fra at børsnotere deres virksomhed. Det drejer sig om, at virksomhedens stiftere kan risikere at skulle betale lagerbeskatning af aktier, som de ikke har mulighed for at sælge på grund af lock-up periode. Det er også en mærkesag for Foreningen for børsnoterede virksomheder. 

Jakob Neua Nørgaard, CEO, Estaldo og tidl. founder af det nu børsnoterede Penneo, er også med i Panelet for Verdens Bedste Iværksætterland og glæder sig over arbejdsgruppens fokus på lagerbeskatning: ”Jeg er medstifter af et selskab, som i dag er børsnoteret og grundlæggende er børsen er fantastisk sted at hente kapital, men reglen om lagebeskatning forhindrer, at flere vælger at notere sig, da man risikerer at stå med en skatteregning, som skal betales, før man har realiseret en gevinst. Jeg synes, at vi skal aftale, at man først betaler skat, når man rent faktisk har pengene i hånden.”  

Se et samlet overblik over arbejdsgruppens 10 anbefalinger her: 

1. Skal flere danske virksomheder børsnoteres i Danmark? 

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) opfordrer regeringen til at belyse problemstillingen til fulde og sikre sig, at Danmark ikke går glip af både vækst og arbejdspladser, fordi dansk lovgivning og administrativ praksis ikke tilgodeser de muligheder, der er i at få flere danske børsnoteringer på grund af bl.a. lagerbeskatningsprincippet, som primært tilgodeser større virksomheder, der allerede er børsnoterede. Ovenstående kunne f.eks. løses, ved at ejere af aktier i virksomheder, der bliver børsnoteret, de første 3 år efter børsnoteringen selv kunne bestemme, om de vil beskattes efter lagerbeskatnings- eller realisationsbeskatningsprincippet. Samtidig ønsker arbejdsgruppen (med undtagelse af EL), at der redegøres for et nyt nabotjek med sammenlignelige lande, da de administrative tilsynsbyrder ved prospekter i f.eks. Sverige tilsyneladende er væsentlig færre end i Danmark. 

2. Skal vi styrke muligheden for at blive iværksætter som studerende eller modtager af overførselsindkomst? 

Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) ønsker at sætte fokus på fødekæden af iværksættere og opfordrer regeringen til at undersøge, om etableringskontoen og iværksætterkontoen kan udvides til også at omfatte iværksættere direkte fra uddannelse eller overførselsindkomst, ved at forbeholdet omkring lønindtægt fjernes. 

3. Skal Danmark matche vores nabolande ved tildeling af medarbejderaktier? 

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) ønsker, at medarbejderaktier bliver et bedre instrument for bl.a. iværksættervirksomheder til at tiltrække kompetent arbejdskraft. Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) opfordrer derfor regeringen til at undersøge, hvordan de eksisterende ordninger kan gøres nemmere at anvende i praksis og mere attraktive for virksomhederne, bl.a. ved at indhente erfaringer fra vores nabolande og ved at undersøge følgende forslag: 

• Krav om en grundløn, i stedet for at medarbejderaktier kun må udgøre en procentdel af lønnen. 
• Ordningen for medarbejderaktier i nye virksomheder udvides, så virksomheder, der er ældre end 5 år, kan anvende ordningen. 
• Værdiansættelsen af medarbejderaktier gøres mere simpel, så omkostningerne for virksomhederne bliver mindre og processen afkortes. 

4. Skal vi hjælpe iværksættere med at kunne fokusere på at være iværksættere, og er der brug for yderligere hjælp i opstartsfasen? 

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) ønsker, at rådgivningsindsatsen for iværksættere bliver styrket, og opfordrer derfor regeringen til at undersøge, hvordan fradragsmulighederne for køb af rådgivning kan gøres lempeligere, eller hvordan andre tiltag med samme formål kan iværksættes, så iværksættere kan få det rygstød, som kræves for at opnå succes. Derudover opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) regeringen til at undersøge, om fradragsmulighederne i etableringsfasen kan udvides fra de nuværende 6 måneder til f.eks. 12 måneder. 

5. Skal de fradrag, iværksættere kan modtage, fremrykkes til der, hvor behovet for likviditet er størst? 

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) opfordrer regeringen til at undersøge, om fradrags-, afskrivnings- og betalingsordninger som beskrevet kan lempes for iværksættere, gerne med inspiration fra Finland, som har lempeligere fradrags- og afskrivningsregler, og dermed være med til at fremme iværksætteri i Danmark. Derudover opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) regeringen til at undersøge, om F&U-fradraget kan gøres mere attraktivt, og om udbetaling af skattekreditter kan fremrykkes. 

6. Skal iværksættere have en fremstrakt hånd, hvis første forsøg kikser? 

Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) opfordrer regeringen til, at der bliver foretaget et tjek hos vores nabolande i forhold til reglerne for gældssanering, så det kan anskueliggøres, om Danmark ligger på niveau med andre lande. Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) mener ikke, at frygten for gæld må være en uoverstigelig barriere. Samtidig opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) regeringen til, at de regionale erhvervscentres program for nødlidende virksomheder arbejdes aktivt ind i Gældsstyrelsens processer forud for gældsopkrævning. Derved vil flere virksomheder og arbejdspladser kunne reddes. 

7. Skal vi gøre brug af nye metoder til at rejse kapital? 

Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) opfordrer regeringen til at undersøge, hvordan mulighederne ved crowdfunding kan udnyttes bedre og styrkes, f.eks. til at stifte anpartsselskaber, men samtidig at sikre investorer bedst muligt. Derudover opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) regeringen til at undersøge, om skatteregler for gruppeinvesteringer (syndikeringer) kan lempes. 

8. Skal det være nemmere at investere i startups? 

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) ønsker, at det bliver lettere at investere i unoterede aktier, end det er tilfældet i dag. Derfor opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) regeringen til at efterse dokumentationskravene ved anvendelse af investorfradraget med henblik på at lette de administrative byrder for investoren. Samtidig opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) regeringen til at undersøge, om investorfradraget for indirekte investeringer i unoterede aktier med fordel kan hæves til samme niveau som ved direkte investeringer på 400.000 kr. 

9. Kan vi lette de administrative forpligtelser/økonomiske konsekvenser for iværksættere? 

Arbejdsgruppen opfordrer regeringen til at undersøge, om der kan justeres på de administrative forpligtelser for små og nystartede virksomheder, f.eks. – men ikke afgrænset til – en lettelse i forhold til momsregnskab. 

10. Hvordan understøtter vi iværksætteres mulighed for kontakt til det offentlige? 

Arbejdsgruppen opfordrer regeringen til at undersøge, om der kan etableres yderligere automatisering af indberetning af virksomhedskat – særlig i forhold til virksomhedsskatteordningen, om vejledningerne herom på skattemyndighedernes hjemmesider kan gøres nemmere tilgængelige, og om der er yderligere muligheder for at anvende tredjepartspartsindberetninger ved virksomheders skatteindberetninger. Endelig opfordres regeringen til at undersøge, om der kan iværksættes yderligere tiltag for at øge tilgængeligheden ved telefonisk kontakt til skattemyndighederne og tiltag, så virksomhedsejere kan nøjes med én indgang og én kontakt til myndighederne, når de skal have svar på spørgsmål om f.eks. skat, kapital, selskabskonstruktion m.m., eventuelt med inspiration fra Holland. 

 

Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri består af: formand Louise Schack Elholm (V), næstformand Troels Ravn (S), Dennis Flydtkjær (DF), Carl Valentin (SF), Rasmus Nordquist (SF), Karsten Filsø (SF), Kathrine Olldag (RV), Rune Lund (EL), Mona Juul (KF), Lars Boje Mathiesen (NB) og Ole Birk Olesen (LA).