Dansk Erhverv: Prisen på smør er faktisk faldet

Der er ikke noget at komme efter, når erhvervsministeren går på kalkunjagt efter avancer i detailhandlen. Virksomhederne har faktisk selv absorberet dele af de stigende omkostninger, hvilket har resulteret i et mindre overskud. 

 

Dette er en gengivelse af et debatindlæg på Finans.dk af Henrik Hyltoft, vicedirektør, Dansk Erhverv og Kasper Lindgaard, chef for analyse og samfundsøkonomi, Dansk Erhverv. 

Nye inflationstal fra Danmarks Statistik viser, at prisen på smør faldt med næsten 10 pct. fra august til september i år. Ligesom den faldt med 3 pct. i august, med 19 pct. i april og med 24 pct. i december sidste år. Andre måneder er den steget meget som for eksempel fra juni til juli, hvor prisen steg med 18 pct. Disse eksempler illustrerer blot, at prisen på smør svinger meget fra måned til måned, og at prisudviklingen blandt andet afhænger af, hvornår smør er på tilbud. 

Og ja, smør er steget mere i pris det seneste år sammenlignet med de lande, som Erhvervsministeriet har valgt at sammenligne med - Tyskland, Holland og Sverige. Men ser man på udviklingen i prisen på smør fra for eksempel 2015, er den faktisk vokset med 118 pct. i de tre lande. Det er 28 pct. mere end i Danmark. 

Men hvorfor det mystiske fokus på smør fra for eksempel erhvervsministerens side? Smør fylder kun 0,2 pct. af vores daglige indkøbskurv, og de foreløbige resultater fra det såkaldte pristjek viser en helt anden historie - nemlig, at der slet ikke er noget at komme efter i forhold til prisstigninger. 

Hvorfor har der så kun været fokus på smørpriserne i pressen fremfor hovedresultaterne fra det nedsatte ”Forum for forbrugerpriser”? Hovedresultaterne fra forummet er blandt andet, at forbrugerpriserne samlet set det seneste år er vokset næsten lige så meget i Tyskland, Holland og Sverige som i Danmark, når der tages højde for landenes forskellige vægte i de europæiske forbrugerpriser. Og dertil kan vi lægge, at forbrugerpriserne voksede markant langsommere i Danmark op til inflationskrisen. Faktisk er priserne i Danmark i gennemsnit vokset hele 5 pct. mindre end i Tyskland, Holland og Sverige siden 2015. 

Men ser vi på det seneste år, og fjerner vi indflydelsen af afgiftsændringer på forbrugerpriserne i de i alt fire lande, er priserne målt ved nettoprisindekset faktisk vokset med næsten én pct. mindre i Danmark i forhold til de tre lande udvalgt af Erhvervsministeriet. De tre lande har nemlig oplevet større nedjusteringer i skatter og afgifter end i Danmark, hvilket har fået forbrugerpriserne eksklusiv skatter og afgifter til at stige mindre i de andre lande. Det har intet med virksomhederne at gøre, men bygger på politiske beslutninger. Det hører vi heller ikke noget om fra udvalget. 

Hertil skal vi bemærke, at den dugfriske efterårsrapport fra De Økonomiske Råd tydeligt dokumenterer, at inflationen i Danmark det sidste år næsten udelukkende skyldes internationale forhold, og at virksomhedernes markupper, som den eneste komponent i prisudviklingen, faktisk har bidraget negativt til prisudviklingen. Det betyder, at de stigende omkostninger, som virksomhederne har mødt, ikke tilsvarende er blevet fuldt overvæltet i stigende priser til forbrugerne. Derimod har virksomhederne selv absorberet dele af de stigende omkostninger, hvilket har resulteret i et mindre overskud. 

Det understøttes faktisk også af de foreløbige resultater fra prisforummet og vores egen analyse her i Dansk Erhverv af prisudviklingen i detailhandlen. Resultaterne viser nemlig, at bruttoavancen, der angiver omsætningen minus de løbende omkostninger til indkøb, faktisk er aftagende på tværs af erhvervslivet her i 2022 set ift. de historiske niveauer. Og det gælder også i detailhandlen med fødevarer, hvor bruttoavancerne i forvejen er mindre set i forhold til resten af erhvervslivet. 

Derfor er det eneste, vi kan få ud af smørhistorien, dette: Den er helt ved siden af skiven at bruge. Prisen på smør har udviklet sig markant anderledes det seneste år end den samlede prisudvikling. Og at bruge den udvikling til at antyde, at der er et konkurrenceproblem og dermed igangsætte yderligere analyser på området rammer endda et par kilometer forbi skiven.