Opsigelse af sygemeldt medarbejder med COVID-19 senfølger var usaglig

En sygemeldt medarbejder med COVID-19 senfølger blev opsagt, fordi hans sygemelding var til driftsmæssig gene for arbejdsgiveren. Arbejdsgiverens manglende dokumentation og usikre grundlag for opsigelsen betød dog, at opsigelsen var usaglig.

En medarbejder blev sygemeldt grundet COVID-19 senfølger
Sagen handlede om en medarbejder, som var ansat som leder i en daginstitution i en kommune.

I april 2021 blev medarbejderen smittet med COVID-19, og han var fuldtidssygemeldt frem til den 12. maj 2021. Den 13. maj 2021 genoptog medarbejderen arbejdet delvist med en ugentlig arbejdstid på 25 timer, som dog efter sommerferien blev nedsat til 20 timer.

Af en lægeerklæring fra den 2. august 2021 fremgik, at medarbejderens sygdom skyldtes senfølger efter COVID-19-infektion, at han ikke kunne arbejde mere end 20 timer om ugen, og at lægen forventede en gradvis bedring inden for 3-6 måneder. Lægen understregede dog også, at dette var et usikkert skøn.

Medarbejderen blev opsagt, fordi hans sygefravær var til gene for institutionen
Den 2. september 2021 blev medarbejderen indkaldt til en tjenstlig samtale, som blev efterfulgt af en meddelelse om påtænkt opsigelse. Den påtænkte opsigelse blev blandt andet begrundet i omfanget af medarbejderens sygefravær, og at han ikke inden for den nærmeste fremtid ville være helbredsmæssigt i stand til at udføre sine arbejdsopgaver i fuldt omfang. Der blev også lagt vægt på, at medarbejderen havde en lederstilling, som i høj grad krævede tilstedeværelse og stabilitet.

Medarbejderen tilkendegav i sit høringssvar, at han under sin sygemelding varetog sine arbejdsopgaver, hvorfor sygemeldingen ikke havde været til driftsmæssig gene for institutionen.

Den 24. september 2021 blev medarbejderen opsagt. 

Opsigelsen var usaglig, da opsigelsesgrundlaget var for usikkert
Dommeren i afskedigelsesnævnet bemærkede indledningsvist, at en deltidssygemelding – på samme måde som en fuldtidssygemelding – kan være en driftsmæssig gene for en arbejdsgiver. Dommeren foretog herefter en konkret vurdering af medarbejderens arbejdsindsats under sin sygemelding og arbejdsgiverens handlinger i perioden for at vurdere, om deltidssygemeldingen var til gene for institutionen.

Da medarbejderen var deltidssygemeldt og varetog sine arbejdsopgaver i betydelig grad, blev der stillet skærpede krav til arbejdsgiverens dokumentation for, at deltidssygemeldingen var til driftsmæssig gene for institutionen.

Dommeren bemærkede, at arbejdsgiverens opsigelsesgrundlag beroede på antagelser og fornemmelser. Arbejdsgiveren havde således ikke under den tjenstlige samtale redegjort konkret for de problemer, som kunne konstateres i forbindelse med medarbejderens sygemelding, med henblik på eksempelvis at afdække, om problemerne kunne løses ved ændrede prioriteringer fra medarbejderens side i den tid, han var i stand til at arbejde. Opsigelsesgrundlaget var derfor for usikkert og ukonkret.

Som følge heraf var opsigelsen usaglig, og medarbejderen fik tilkendt en godtgørelse svarende til ca. 1 måneds løn.

Dansk Erhverv bemærker
Afgørelsen viser, at der – efter en konkret vurdering – vil blive stillet skærpede krav til arbejdsgiverens dokumentation for, at en deltidssygemelding er til driftsmæssig gene, hvis medarbejderen i betydelig grad varetager sine arbejdsopgaver under deltidssygemeldingen.

Derudover understreger afgørelsen vigtigheden af, at arbejdsgiverens grundlag for at opsige en medarbejder ikke alene bygger på fornemmelser og antagelser.

Afslutningsvist bemærkes det, at det forhold, at sygemeldingen var begrundet i COVID-19 senfølger, ikke syntes at have haft nogen nævneværdig betydning for sagens afgørelse.

Nyheden er skrevet på baggrund af kendelse af 25. oktober 2022 i afskedigelsesnævnssag nr. FV 2021-1333.