Spring til indhold

AndLights iværksættereventyr: Fra lokal til global

13. oktober 2022

Danske AndLight er på få år gået fra nul til millionomsætning. Udviklingen kulminerede foreløbigt i 2022, hvor Egmont Story House opkøbte den unge virksomhed. På E-handelskonferencen løftede adm. direktør Mads Saabye Jørgensen sløret for, hvordan det har været muligt.

De fleste gode eventyr starter med en helt, der ikke har meget.

Det gælder også for historien om AndLight. Den danske virksomhed begyndte i 2013 med – selvsagt – ingen omsætning. Det har ændret sig markant på få år, og virksomheden sælger i dag for flere hundrede millioner kroner og har en realistisk målsætning om runde en halv milliard i 2025.

Det vækker begejstring hos Anders Eiler, der som adm. direktør i DanDomain har fulgt udviklingen på tæt hold:

”En af de vigtigste opgaver i DanDomain er at holde øje med vores kunder for at se, hvordan vi kan hjælpe dem videre. Det lykkes nogle gange, og det er AndLight et lysende eksempel på.”

 

AndLight har altid været hostet hos Dandomian, og derfor har både Anders Eiler og Mads Saabye Jørgensen, som er adm. direktør i AndLight, gjort sig en del erfaringer, som de fortalte om på E-handelskonferencen:

”Vi satte ret tidligt nogle ambitiøse mål om vækst og eksport, og i det arbejde har det været utroligt vigtigt, at alt skulle kunne automatiseres,” siger Mads Saabye Jørgensen, men Anders Eiler supplerer:

”En vigtig læring er, at du skal have åbne API’er, så det kan lade sig gøre at automatisere. Hvis ikke, så dør du hurtigt i det.”

Salg giver nye muligheder
AndLights vilde udvikling kulminerede foreløbigt i maj 2022, hvor virksomheden blev opkøbt af Egmont Story House. Det giver nye muligheder, forklarer Mads Saabye Jørgensen, der allerede nu er gået ind på det markederne i Singapore og Japan:

”Vi har et mål om at runde en halv milliard kroner i omsætning i 2025. Det bliver svært i disse tider, men jeg tror, at det realistisk, fordi vi nu er blevet en del af Egmont Story House og Royal Design Group, som er vores storebror.”

Trods de stigende ambitioner holder AndLight fast i kontor og lager på Sjælland. Det er dog ikke det eneste, der ikke skal ændres: Samarbejdet med DanDomain fortsætter, understreger begge direktører.

Se - eller gense - Digital Handels E-handelskonference 2022 med Danmarks fremmeste kommercielle og digitale hjerner lige her

Nyhed

E-handelskonferencen 2022: ”Vi gjorde det sgu!”

En kombination af inspirerende talere, oplagte samarbejdspartnere og rekordmange gæster gjorde E-handelskonferencen 2022 til noget helt specielt, lyder det fra Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv.

Nyhed

Ditur.dk har sluppet tøjlerne og fået succes på TikTok

Med en brugerskare på mere end 1 milliard er der god mulighed for at nå bredt ud på TikTok. Det kan Ditur.dk skrive under på. På E-handelskonferencen gav de indblik i strategien.

Nyhed

Miinto: Sådan har vi opnået +2 milliarder i årligt salg i eksportmarkeder

Miinto er en af Europas hurtigst voksende fashion platforme og driver nu mere end 85 % af deres salg i eksportmarkeder. På E-handelskonferencen gav marketingchef Malthe Cederborg gode råd til andre med eksport-ambitioner.

Nyhed

Sport24: Skar ned på antallet af premiumbutikker og satte fuld fokus e-handel

Siden 2012, hvor Sport24 blev skabt, er sportskæden blevet landets største. Men vejen dertil krævet omvæltende beslutninger, store ofre og en grundlæggende omstilling fra at drive virksomhed på instinkt til at drive på intelligens.

Nyhed

Undgå greenhushing og greenwashing: Få styr på din grønne markedsføring

Når en virksomhed markedsfører sig selv eller sine produkter som bæredygtige, er det langtfra nok at putte et mærkat i bunden af hjemmesiden, og gå ud fra, at den er klaret.