Arveafgiften er administrativ tung

Danmark har et meget kompliceret og indviklet skattesystem. Arveafgiften på borgere og virksomheder er ikke en undtagelse. Det står klart efter, at Skatteministeren i et nyt svar til Folketinget har oplyst de administrative omkostninger ifm. bo- og gaveafgiften, samt hvor mange årsværk der bruges herpå.

Der kan ikke gives et fyldestgørende svar på spørgsmålet, da arbejdet med bo- og gaveafgiften ikke registeres særskilt men som en del af det generelle arbejde. Dog estimerer ministeriet, at der alene i Skattestyrelsen bruges knap 70 årsværk svarede til ca. 55 mio. kr. på forvaltning af arveafgiften. Hertil skal lægges en del tværgående administration, koordinering og udvikling.

Gældsstyrelsen har ikke kunnet lave et estimat, og ministeren har ikke forholdt sig til skifteretternes arbejde samt de private omkostninger der er forbundet med afgiften. Det får Carl Andersen, politisk konsulent for familieejede virksomheder hos Dansk Erhverv, til at kommentere:

"Der er grund til at antage at arbejdsbyrden er blevet større de senere år, efter at man i 2015 droppede retskravet på skematisk værdiansættelse af virksomheder og muliggjorde skøn. Det er langt mere ressourcekrævende at lave individuelle skønsvurderinger, end at beregne en objektiv sammenlignelig værdi ved nogle cirkulærer." siger han.

40 pct. af indtægterne fra gaveafgiften kan henvises til erhvervslivet. Der foretages i gennemsnit 400 generationsskifte af erhvervsvirksomheder årligt hvoraf der skal betales bo- og gaveafgift. Antallet svinger dog meget fra år til år. Hertil skal lægges tusindvis af private gavesager- og bossager. Ifølge Finansloven bruges der årligt ca. 160 mio. kr. på skiftesager his Danmarks Domstole. En ukendt andel heraf kan henvises til bo- og gaveafgiftssager. 

"hvis der alene i Skattestyrelsen er tale om minimum 70 medarbejdere, så er det reelle antal langt højere når man medregner de personer som arbejder med området i Gældsstyrelsen, hos domstolene, i skifteretten og hos Vurderingsstyrelsen. Hertil er der alle de private omkostninger til rådgivning, revisorer, advokater og finansiel hjælp. Det griber hurtigst om sig, og det må et nyt folketing tage et opgør med."- afslutter Carl Andersen.

Dansk Erhverv opfordrer til nyt folketing til at afbureaukratisere og forsimple skattesystemet. Konkret kunne det gøres ved at genindføre retskravet på skematisk værdiansættelse samt modernisere pengetanksreglen så færre virksomheder rammes af et urimeligt stempel som ”passiv pengetank”. Et mere simpelt skattesystem øger retssikkerheden og reducere behandlingstiden. Ligeledes frigør det arbejdsressourcer til andre steder i dansk økonomi som hungrer efter kvalificeret arbejdskraft.