Sortering og genanvendelse af tekstiler – udfordringer og potentialer

Dansk Erhvervs tekstilnetværk har været på besøgstur hos SIPtex – et automatiseret sorteringsanlæg, som skal være en del af løsningen i omstillingsprocessen hen mod en mere cirkulær tekstilindustri. Hvad er mulighederne og udfordringerne? 

 

Når Ecodesign-forordningen forventeligt træder i kraft i 2023, bliver danske tekstilvirksomheder mødt med nye krav for design og fremstillingen af tekstiler. I det hele taget skal måden, man laver forretning på, tænkes om. Udover at kigge ind i cirkulære forretningsmodeller, bliver virksomhedernes opgave at erstatte virgine fibre (f.eks. bomuld eller polyester), med genanvendte.   

Det er vigtigt at sige, at genanvendelse ikke løser tekstil-affaldsproblematikken, hvis produktionen af nye tekstiler fortsætter på samme måde som i dag. Mængden af tekstiler, der smides ud inden tøjet, er helt opbrugt, skal elimineres. Og derfor ligger der en stor opgave i bl.a. designfasen og selve forebyggelsen af tekstilaffald, som Dansk Erhverv og dets medlemmer engagerer sig i, gennem sektorsamarbejdet. 

Her og nu står vi over for de mange bunker af tekstilaffald, og derfor skal der sørges for, at det håndteres rigtigt og at virksomhederne får dem brugt på den bedst mulige måde. Der ligger en stor miljø- og klimagevinst i brugen af genanvendte tekstilfibre, hvis det erstatter produktion af nye tekstiler.  

Sortering er en ressourcetung, men vigtig del af genanvendelsesprocessen  
Der er mange brikker, der stadig skal falde på plads, for at en virksomhed får adgang til og kan bruge genanvendte fibre i deres tøj. Det er en udfordrende opgave, fordi der ligger mange processer bagved, som kræver, at der samarbejdes om logistik og skalering i de forskellige led som indsamling, sortering, genanvendelse og forarbejdning. 

Sorteringsdelen, som mange steder stadig foregår manuelt og som derfor er ekstremt ressourcetungt, er en særlig hovedpine hos mange aktører. 

Den svenske affalds-og genanvendelsesvirksomhed Sysav er med til at bidrage til at løse dette problem. Sysav har investeret i det automatiserede sorteringsanlæg SIPtex, som med hjælp af infrarødt lys sorterer tøj efter farve og fibersammensætning. De sorterede tekstilbunker bliver solgt videre til aktører, der enten gennem en mekanisk, kemisk eller en kombinationsproces af begge, laver tøj om til ny tråd.  

I anledning af, at anlægget SIPtex nu kører uden økonomisk støtte og dermed er kommercialiseret, besøgte Dansk Erhvervs tekstilnetværk anlægget. Det er et stort skridt i den rigtige retning, men der er stadig mange overvejelser, som virksomheder og andre aktører i branchen skal være opmærksomme på og tage stilling til.  

Fire vigtige pointer: 

1. Forsortering
   Anlægget kan kun håndtere tekstiler, der allerede er forsorterede. Det betyder, at tøjet, inden det kan sorteres af anlægget, skal igennem en forsortering, for at sikre at tøjet er tørt og rent.  
   
   
2. Genanvendelse skal have reel effekt på klima og miljø
   Virksomhederne skal være trygge i, at det omstillingsarbejde de laver, for at erstatte virgine med genanvendte fibre, faktisk reducerer deres miljø- og klimaaftryk. Nogle genanvendelsesanlæg producerer højere fiberkvalitet end andre. Til gengæld har de også et ret højt energiforbrug. Der skal derfor videreudvikles på bl.a. at energieffektivisere anlæggene.  
   
   
3. Holdbarhed og kvalitet vs. genanvendelse 
   På trods af, at flere teknologier også kan skille fibre fra hinanden, og tøj lavet af blandede fibre dermed kan genanvendes, er det stadig nemmere at genanvende rene såkaldte monomaterialer. Men det kan gå ud over kvaliteten af tøjet, når man arbejder med kortere fibre. Det kræver derfor, at de nye genanvendte materialer testes.  
   
   
4. Sporbarhed 
   Ecodesign-forordningen kræver højere sporbarhed på produkter, hvilket betyder, at virksomhederne skal kende indholdet af deres produkter i langt højere grad end hvad de gør nu. Complianceafdelinger kan få det svært med at dokumentere indholdet i genanvendte fibre, når fiberkompositionen og oprindeligheden er ukendt.