Sådan bliver vi verdens bedste til velfærdsteknologi

Dansk Erhverv præsenterer her 15 anbefalinger til, hvordan vi skaber en dansk styrkeposition og bliver verdens bedste til velfærdsteknologi.

 

Velfærdsteknologi har potentialet til at kunne blive en eksportsucces på linje med dansk life science, hvis vi formår at udnytte den styrkeposition, det er, at vi har et fintmasket og veludbygget velfærdssamfund. I Danmark bruger vi hvert år godt 100 mia. kroner på velfærd til ældre og på det specialiserede socialområde. Samtidig bliver vi færre til at forsørge flere i fremtiden, og det sætter vores velfærd under et stort pres. Det kalder på nye innovative løsninger, der kan øge borgerens selvbestemmelse, skåne frontpersonale for nedslidning, og frigøre tid og hænder til velfærden.

Det store potentiale skal vi udnytte til at opbygge nye danske styrkepositioner indenfor velfærdsteknologi og bidrage til eksport og jobskabelse. Til gavn for såvel velfærden som velstanden.

15 anbefalinger skal styrke dansk velfærdsteknologi

Derfor præsenterer Dansk Erhverv nu 15 anbefalinger til, hvordan vi skaber en dansk styrkeposition på velfærdsteknologi. De 15 anbefalinger tager udgangspunkt i kvalitet, test, indkøb og eksport, som alle er områder, hvor der er udfordringer i dag.

”Der er et kæmpe uforløst eksportpotentiale for dansk velfærdsteknologi, og når vi ser på det danske velfærdssamfund, burde det være et regulært væksthus for nye løsninger og ideer. Men sådan er det desværre ikke i dag. Der er en række udfordringer for innovationskredsløbet på velfærdsteknologi, når vi sammenligner med fx life science-området”, siger Mette Feifer, vicedirektør i Dansk Erhverv.  

Datakvaliteten skal styrkes

Dansk Erhverv peger bl.a. på, at datakvaliteten og opsamlingen på området skal styrkes, så det bliver lettere at teste og forske i, hvilke løsninger der rent faktisk skaber kvalitet, effekt og værdi for borgeren, sundhedspersonalet og samfundet. Det betyder også, at det er svært for indkøberne af velfærdsteknologi at vide, hvilke løsninger de skal investere i – og det bliver tit baseret på anekdotiske erfaringer fra kommune til kommune. Det handler bl.a. også om, at der mangler et nationalt samlet overblik over erfaringerne med velfærdsteknologi. Samlet set betyder det t et svækket innovationskredsløb, og at det danske hjemmemarked for velfærdsteknologi ikke er så stærkt, som det kunne være. Et stærkt hjemmemarked er en vigtig forudsætning for eksport, mener Dansk Erhverv.

”Øget brug af velfærdsteknologi kommer ikke af sig selv. Hvis vi skal have et velfærdssamfund med øget investering i velfærdsteknologi, så kræver det incitamenter til at investere og levere nye løsninger. Vi kan se, at innovation og værdiskabelse ikke belønnes tilstrækkeligt hos leverandørerne i dag. I kombination med, at overblikket over velafprøvede velfærdsteknologiske løsninger fra offentlige og private leverandører mangler, er incitamenterne til at kaste sig ud i velfærdsteknologi ikke store nok”, siger Mette Feifer.

Dermed mangler virksomhederne de gode erfaringer, som de kan tage med ud i verden, når de skal eksportere deres produkter, og det er en stor udfordring.

”Det danske marked for velfærdsteknologi har potentiale til at blive et udstillingsvindue til resten af verden, fordi vi har et veludbygget velfærdssamfund at udvikle løsninger i. Samtidig er velfærdsteknologi en stor del af løsningen på de udfordringer vi står overfor som velfærdssamfund på grund af ændret demografi, hvor vi i fremtiden ved, vi kommer til at mangle hænder. Velfærdsteknologi kan skabe mere kvalitet for den enkelte borger, og frigive tid for personalet til kerneopgaver. Så vores anbefalinger er både til gavn for velfærden og for velstanden”, siger Mette Feifer.

Læs de 15 anbefalinger og det samlede udspil fra Dansk Erhverv her: