Gemt

Kommentar: Den svenske krone er faldet til et rekordlavt niveau

21. august 2023

Her til morgen koster 100 svenske kroner lige over 62 danske kroner. Det er den svageste kronekurs, der er registreret i nyere tid. Vi er simpelthen vidne til økonomisk historieskrivning i øjeblikket, hvor værdien af den svenske krone er faldet til et niveau, som vi praktisk talt aldrig tidligere har set i nyere tid.

Svækkelsen af den svenske krone skal ses i sammenhæng med, at den svenske økonomi er hårdt presset fra flere sider i øjeblikket. Den svenske økonomi er i recession, inflationen er faretruende høj og nedgangen i den globale industri har ramt den svenske eksportindustri hårdt.

Dårlig nyhed for dansk økonomi
Den historiske svækkelse af den svenske krone er ikke en god nyhed for dansk erhvervsliv. Svækkelsen af den svenske krone betyder, at danske varer nu fremstår dyrere for de svenske forbrugere, hvilket vanskeliggør afsætningsmulighederne af danske varer. Lægger man der til, at svensk økonomi er på vej i recession, så tegner er udsigterne for eksporten til Sverige desværre dystre i øjeblikket.

Det er desværre en modvind, der vil kunne mærkes i dansk økonomi samlet set. Sverige er Danmarks tredjestørste eksportmarked med en årlig eksport på over 125 mia. kr., der skaber ca. ca. 71.000 jobs herhjemme.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil