Det var en arbejdsskade, da medarbejder besvimende og slog hovedet

Østre Landsret har fastslået, at det kan være en arbejdsskade, når en medarbejder kommer til skade på grund af et ildebefindende på arbejdsstedet – også selvom ildebefindendet ikke skyldes arbejdet eller arbejdets forhold.

Arbejdsskadesikringsloven

Et ildebefindende eller sygdomsanfald på arbejdspladsen er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, når dette er forårsaget af arbejdet eller forholdene på arbejdet, og det kan dermed anerkendes som en arbejdsskade.

Hvis et ildebefindende eller sygdomsanfald er forårsaget af forhold, der ikke skyldes arbejdet eller arbejdets forhold, er anfaldet ikke omfattet af loven. Dog kan tilskadekomst som følge af et ildebefindende eller sygdomsanfald, der skyldes andre forhold end arbejdet, være omfattet af loven, hvis følgerne er blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene.

Sagen kort

En medarbejder sad ved sit skrivebord på arbejdspladsen og arbejdede på sin pc, da hun pludselig besvimede og slog hovedet i gulvet. Medarbejderen led efterfølgende af posttraumatisk hovedpine. Ankestyrelsen vurderede, at hændelsen var omfattet af arbejdsskadesikringsloven og anerkendte den posttraumatiske hovedpine som en arbejdsskade.

Forsikringsselskabet vurderede modsat, at hændelsen ikke var omfattet af loven, da følgerne af medarbejderens ildebefindende ikke var blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene. Hertil oplyste Ankestyrelsen, at begrebet ”alvorligere følger” defineres som en merskade udover selve besvimelsen.

Landsrettens dom

Østre Landsret udtalte, at for at være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, er det en betingelse, at den tilskadekomne udfører arbejde for en arbejdsgiver, når ulykken sker, og at skaden skyldes arbejdet eller arbejdets forhold.

Landsretten fandt på denne baggrund, at medarbejderen var omfattet af loven, fordi hun sad og arbejdede ved sit skrivebord, da hun besvimede. Herudover tiltrådte landsretten, at medarbejderens personskade i form af posttraumatisk hovedpine var en arbejdsskade.

Afslutningsvist udtalte landsretten, at det forhold, at medarbejderens ildebefindende ville have fået de samme følger, hvis det var sket et andet sted end på arbejdspladsen, ikke kunne føre til et andet resultat.

Dansk Erhverv bemærker

Landsrettens dom illustrerer, at det i arbejdsskadesager tillægges stor betydning, om medarbejderen udfører arbejde for sin arbejdsgiver på ulykkestidspunktet, uagtet at tilskadekomsten sker på grund af personlige forhold.

Dommen bekræfter samtidig, at tilskadekomst under private ærinder, på vej til et fast arbejdssted eller på vej hjem fra arbejdsstedet, som udgangspunkt ikke kan anerkendes som en arbejdsskade.

Dansk Erhverv anbefaler, at medlemmerne i tvivlstilfælde kontakter os for rådgivning om arbejdsskader.

Nyheden er skrevet på baggrund af Østre Landsrets dom af 22. november 2022 (BS-639/2020-OLR).Forsikringsselskabet har anket sagen til Højesteret. Dansk Erhverv følger sagens udvikling.