Gemt

Kommentar: 2.374 personer fik en fyringsvarsling i januar. Det er det højeste januar-niveau siden finanskrisen

16. februar 2023

Netop offentliggjorte tal fra jobindsats viser, at der blev varslet 2.374 fyringer i januar 2023. Det er det højest niveau siden coronakrisen 2020, og en betydelig fremgang i forhold til januar sidste år, hvor der blev varslet 271 fyringer.

Det høje antal fyringsvarslinger i januar er både voldsomt og bemærkelsesværdigt. I statistikkens levetid siden starten af 2007 er der tale om det andet højeste antal fyringsvarslinger, der er registreret i januar måned. Vi skal helt tilbage til finanskrisen i 2009 for at finde rekorden med 5.626 fyringsvarslinger.

Korrigerer man for de normale sæsonudsving, så lå antallet af fyringsvarslinger på knap 2.000 personer i januar. Selvom sæsonkorrektionen skal tages med forbehold, så er det et meget højt antal fyringsvarslinger, der desværre bekræfter at vi står over for en mere en tydelig stigning i ledigheden her i starten af 2023.

Den betydelige stigning i antallet varslede fyringer viser desværre, at der har indfundet sig et dystert stemningsskift på arbejdsmarkedet. Mange virksomheder er blevet ramt af stigende omkostninger og faldende efterspørgsel og er nu nødsaget til at afskedige medarbejdere i et omfang vi ellers ikke har set siden finans- og coronakrisen.

Det er særligt inden for de mest konjunkturfølsomme brancher i byggeriet og i dele af detailhandlen, at der nu varsles flere fyringer. Vi forventer, at antallet af varslede fyringer vil stige yderligere hen over vinteren.

Det øgede antal varslede fyringer indikerer desværre, at vi nu står over for en periode med stigende ledighed. Med udsigt til en periode med faldende aktivitet i dansk økonomi, så forventes det at ledigheden vil stige med ca. 35.000 personer hen imod slutningen af 2023 og yderligere 20.000 personer i 2024. I første omgang fremstår særligt byggeriet og dele af oplevelseserhvervene mest sårbare. Dermed vil ledigheden stiger med i alt ca. 45.000 personer frem med udgangen af 2024. Her bør man bemærke, at der fortsat vil være tale om en relativt lav ledighed i en historisk kontekst.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil