Løft den grønne forskning i mode- og tekstildesign

I sidste uge løb Københavns modeuge af stablen. En fast begivenhed, der vidner om mode- og tekstilsektorens vigtige rolle som Danmarks fjerde største eksportvare. Men grundet tekstilindustriens høje miljø og klimaaftryk, stiller kommende EU-lovgivning og kunder skrappe krav til danske mode- og tekstilvirksomheder, hvilket kræver en omstilling af både forretningsmodel og produktion. 

Hvis den danske mode- og tekstilbranche skal være i front ved at forene vores stærke designbrands med fremsynede grønne løsninger, skal der investeres i efteruddannelse og skrues op for innovation og forskning på området.  

Omstillingsprocessen forventes at blive en hård øvelse for virksomhederne. Tekstilindustrien har indtil videre ikke været strengt reguleret, når det gælder miljø, klima og social ansvarlighed – men nu er der lovgivning og regulering på vej.  

Lovgivning og regulering på vej 

EU’s Ecodesign forordning kommer til at stille skrappe krav til fremstillingen af tøj, sko og boligtekstiler, med intentionen om, at de skal holde længere. For at sikre en forlænget levetid af tekstiler, skal ny lovgivning skabe incitamenter til at virksomheder introducerer take-back løsninger, reparationsordninger og gensalg af brugte vare. Det betyder, at der skal tages beslutninger om bl.a. design, materialer og ikke mindst virksomhedernes forretningsmodel. Men branchen mangler både kompetencer, teknologi og data, der kan hjælpe virksomhederne i at vælge og prioritere deres indsatser på en måde, der vil gavne miljøet og klimaet.   

Udover at forebygge tekstilaffald, som Ecodesign forordningen spiller ind i, er der et behov for at videreudvikle og skalere sorterings- og genanvendelsesteknologier, for at imødekomme indsamlingen af husstandsnære tekstiler, hvilket Danmark skal gå i gang med pr. 1.juli 2023. Ecodesign forordningen, men også den nye Due Diligence lov og Taksonomien kræver, at virksomheder i meget højere grad indsamler og leverer data, med det formål at blive en mere transparent industri. Her er der bl.a. behov for et ensartet IT-system, som kan dokumentere, at angivne produkter er compliant med den nye lovgivning.   

Samarbejde på tværs af branchen  
Indsatsen skal komme både politisk, fra forskningsfonde, og fra branchen. På trods af udfordringerne, er det positivt, at et stigende antal danske mode-og tekstilvirksomheder går sammen om at dele udfordringer og muligheder i partnerskaber med det offentlige, i netværk og i forskningsprojekter.  

Innovationsfonden har netop bevilget 106 mio. kr. til et grønt partnerskab for cirkulær økonomi i plast og tekstil. Partnerskabet er et ud af fire, der er udmøntet på baggrund af de nye missionsdrevne grønne forsknings- og innovationspartnerskaber.   

Dansk Erhverv mener, at det er positivt, men at der skal flere midler til at udvikle de nødvendige nye strategier og metoder, hvis den danske mode- og tekstilbranche for alvor skal blive frontløber i det grønne.  

I Danmark er vi i gang med et sektorsamarbejde på tekstiler, som miljøministeriet er en del af. Her er fokus på, hvordan danske mode- og tekstilvirksomheder bliver bedst mulig klar til at reducere deres aftryk.  

Læs mere om sektorsamarbejdet.   

Vil du læse mere om, hvorfor der er behov for forskning og innovation, og hvordan det kan løfte industrien, kan du læse debatindlægget bragt i Børsen d. 6. februar, som Dansk Erhverv er medunderskrivere på:

Debat: Løft den grønne forskning i mode- og tekstildesign