Danskerne har større tillid til, at butikker og supermarkeder kan holde samfundet kørende i en krise, end de har til myndighedernes krisehåndtering. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

73 pct. af danskerne mener, at handelsvirksomheder spiller en vigtig rolle, når der opstår kriser i samfundet, det viser en ny befolkningsanalyse fra Dansk Erhverv.

Samtidig har kun omkring tre ud af ti danskere tillid til myndighedernes krisehåndtering, viser en undersøgelse fra DR.

Ifølge adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, peger det på en grundlæggende ubalance i det danske beredskab.

“Danskerne har i praksis større tillid til, at supermarkedet fungerer, end til at systemet gør. Det er et tydeligt signal om, at der er en kæmpe ubalance og tillidskrise, som der bør rettes op på,” siger Brian Mikkelsen.

65 pct. af danskerne har i høj eller nogen grad tillid til, at handelsvirksomheder kan sikre adgang til varer under en krise.

Samtidig viser en tidligere analyse fra Dansk Erhverv, at knap halvdelen af virksomhederne har begrænset eller slet ingen tillid til myndighedernes evne til at håndtere en krise.

“Det er ikke kun borgerne, der tvivler – det gør virksomhederne også. Når både borgere og erhvervsliv peger på de samme udfordringer, er det et klart tegn på, at beredskabet skal gentænkes,” siger Brian Mikkelsen.

Detailhandlen er allerede en del af beredskabet
Ifølge Dansk Erhverv er detail- og engroshandlen i praksis en del af samfundets kritiske infrastruktur, fordi den sikrer adgang til basale varer og opretholder stabilitet under kriser.

“Detailhandlen er ikke bare en branche – det er en del af samfundets rygrad i en krise. Det er her, danskerne får adgang til mad, medicin og nødvendigheder. Derfor skal den også tænkes langt mere systematisk ind i beredskabet,” siger Brian Mikkelsen.

Efterlyser stærkere samarbejde
Dansk Erhverv opfordrer derfor til et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv.

Organisationen peger blandt andet på behovet for:

- Klarere forventninger fra myndigheder til virksomhedernes rolle i kriser

- Bedre og hurtigere kommunikation under kriser

- Tættere inddragelse af erhvervslivet i beredskabsplanlægning og øvelser

“Virksomhederne vil gerne tage ansvar og bidrage. Men det kræver, at myndighederne sætter en tydelig retning og inviterer erhvervslivet ind som en reel samarbejdspartner – ikke kun som en eftertanke,” siger Brian Mikkelsen.

“Et robust erhvervsliv er en forudsætning for et robust samfund. Hvis vi gør beredskab unødigt tungt og bureaukratisk, risikerer vi at svække netop den kapacitet, vi er afhængige af i kriser. Og når detailhandlen dels løfter bredt i krisetider, og danskernes forventninger til branchen også er så høje, så er det også afgørende, at denne sektor tænkes særligt ind af myndigheder og beslutningstagere,” siger han fortsætter:

Behov for fokus på detailhandlen
”Derfor har Dansk Erhverv også opstillet nogle principper som relevante i beredskabsmæssig sammenhæng for handelsbranchen, som vi mener, der er behov snarest at forholde sig til.”

Dansk Erhverv peger på følgende principper for beredskabet med særlig relevans for handelssektoren:

1. At detailhandlen inddrages rettidigt i beredskabspolitikken

➔ Tidlig dialog og klare kommunikationsveje sikrer praktiske og effektive løsninger i hele beredskabskæden – både før og under en krise.

2. Myndighederne leverer trusselsvurderinger og scenarier

➔ Myndighederne skal levere det analytiske forarbejde, der definerer sand synlige krisescenarier, herunder geografiske variationer. En model der ville give branchen en større grad af forudsigelighed kunne være et kriseoptrap ningssystem, med dertilhørende relevante tiltag/dispensationer. Bered skabsøvelser, med inddragelse af branchen, bør udføres med en vis regel mæssighed.

3. Kommunikation mellem myndigheder og detailhandlen prioriteres højt under en krise, herunder ift. nødvendige dispensationer

➔ For at branchen kan udnytte ressourcerne bedst muligt, har branchen brug for kvalitetsinformation til tiden, herunder om dispensationer til regler, der ikke er hensigtsmæssige i en krisesituation.

4. Normal drift som kerneberedskab

➔ Detailhandlens, herunder dagligvarehandlens, eksisterende forsyningskæ der er robuste og fleksible. Beredskab bør derfor bygge på de eksisterende systemer frem for parallelle strukturer. Førsteprioriteten bør være at sikre normal drift under kriser.

➔ Opretholdelsen af den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og per soner i det Indre Marked er vores bedste værn mod fødevareforsyningspro blemer og varemangel.

5. At samfundsberedskabet ikke bliver en unødvendig byrde i fredstid

➔ Hvis tiltag, der kan opleves byrdefulde for erhvervslivet, alligevel indføres grundet hensyn til samfundssikkerheden, bør det ske med nøje øje for hvor stor værdi disse tiltag bidrager med i en samfundssikkerhedsmæssig kon tekst. Færre byrder bør også i et samfundssikkerhedsmæssigt perspektiv være et mål i sig selv, da det medfører større robusthed hos handelsvirk somhederne, når der ikke beslaglægges ressourcer til administration m.v.