Regeringen bør ikke tage tilbudsaviserne fra dagligvarehandel og forbrugere

Den økonomiske bevidsthed har for alvor forankret sig hos de danske forbrugere. De jager de gode tilbud, timer vaskemaskinen og skruer ned for varmen - og det mere af nød end af lyst. Privatøkonomien er presset i mange danske hjem, og det har skabt et øget fokus på at spare, hvor der spares kan.

Debatindlæg bragt i Børsen d. 21. februar 2023 
Af: Jannick Nytoft, Adm. Direktør i De Samvirkende Købmænd og Henrik Hyltoft, Vicedirektør i Dansk Erhverv  

Det er ingen hemmelighed, at også dagligvarehandlen er hårdt spændt for i disse måneder. Priserne fra producenterne har været på himmelflugt. Der er voldsomt stigende udgifter til energi og butiksleje. I butikkerne gør de, hvad de kan for at hænge i. De slukker for lyset, skruer ned for varmen og de begrænser frysekapaciteten så meget de kan. Men udfordringerne i dagligvarehandlen er så voldsomme, at det i nogle tilfælde ikke rækker. Alene siden efteråret har et to-cifret antal af de allermindste dagligvarebutikker set sig nødsaget til at dreje nøglen om. Det er ildevarslende.  

Derfor vakte det stor glæde i både DSK og Dansk Erhverv, at Erhvervsministeren har erklæret sin opmærksomhed på de udfordringer, der har ramt erhvervslivet og er opsat på at sikre de bedste rammer for et stærkt erhvervsliv. Det gav fornyet håb for et politisk fokus på, hvordan man puster vind i erhvervslivets sejl, frem for at opsætte snubletråde. Det er der hårdt brug for.  

En af de snubletråde, som den tidligere regering, med massivt pres fra støttepartierne, barslede med, var en ny ordning for de husstandsomdelte reklametryksager. Ideen var at omlægge den nuværende Nej tak-ordning, hvor danskerne kan vælge reklamerne fra, til en Ja tak-ordning, hvor danskerne i stedet for skal vælge reklamerne til. Til stor skade for både dagligvarehandel og forbrugere, men, hed det sig, til gavn for miljøet og klimaet. Sagen er dog den, at den klima-krog, som man politisk forsøgte at hænge sin ja-tak ordning på, er ganske tvivlsom. Dels produceres reklametryksagerne i høj grad på papir fra bæredygtigt skovbrug, som genanvendes igen og igen og dels er en omstilling til digitale reklamer langt fra en gratis post i det store CO2-regnskab.   

Samtidig står vi nu i en situation, hvor reklametryksagerne er vigtigere end nogensinde. Et vigtigt markedsføringsredskab for dagligvarehandlen generelt, og for de mindre butikker ude i lokalsamfundet i særdeleshed, som er med til at sikre kunder i butikken og lige konkurrencevilkår. Men også et vigtigt redskab for forbrugerne, der oplever prisgennemsigtighed og muligheden for at finde de gode tilbud i deres lokalområde, i en tid, hvor hver en besparelse tæller. Desuden er reklametryksagerne med til at skabe en konstant og hård konkurrence på dagligvaremarkedet, som i sidste ende giver forbrugerne lavere priser.  

Derfor skal lyde et fælles opråb fra DSK og Dansk Erhverv til politikerne, om at lægge planerne om en Ja tak-ordning endegyldigt i graven. Tiden er ikke til det hverken nu, eller de kommende år, hvor både forbrugere og butikker på forskellig vis er dybt afhængige af de husstandsomdelte reklamer. Også i et længere perspektiv er en ændring af den nuværende ordning helt unødvendig. Alene fra 2010 til 2019, skete der en halvering i antallet af reklametryksager modtaget i de danske husstande. Med tiden vil markedet fortsætte med at regulere sig selv mod en digital omstilling, men i et tempo, hvor både forbrugere og virksomheder kan følge med.