; ;
Gemt

Beløbsreservationer på betalingskort kræver samtykke

31. januar 2023

Når en kunde betaler med et internationalt betalingskort, som fx Visa og MasterCard, sker der ofte en reservation af et beløb på kundens kort. En sådan reservation kræver kundens samtykke, oplyser Forbrugerombudsmanden i en ny pressemeddelelse.
 

Når din kunde betaler med et internationalt betalingskort, fx Visa eller MasterCard, kan der reserveres et beløb på kundens konto. En sådan reservation kræver, efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, at kunden giver samtykke til reservationen. 

Uanset om reservationen sker i et ubetjent miljø, som fx en tankstander, i et betjent miljø, som fx på et hotel ifm. checkin, eller online, fx i forbindelse med køb af en vare i en netbutik, skal kunden være bekendt med beløbet, der reserveres og have accepteret reservationen. 

Det er butikken, der har ansvaret for at sikre, at kunden er bekendt med det beløb der reserveres og har accepteret reservationen - dette uanet om reservationen måtte ske automatisk og uden butikkens direkte indflydelse.  

Når du sælger varer eller ydelser i den fysiske handel – uanset om det er ubetjent eller betjent salg – så er det ikke nødvendigvis tilstrækkeligt blot at skilte med, at der sker en reservation og hvilket beløb der reserveres. Kunderne skal, ifølge Forbrugerombudsmanden, være klar over, at der sker en reservation af et beløb i forbindelse med betaling og have accepteret dette. 

Læs mere om, hvordan du skal tilpasse dig, hvis du sælger varer og ydelser online: 

Forbrugerombudsmanden: Beløbsreservationer kræver forbrugerens accept

Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: 

Blokering af beløb på forbrugeres konti sker uden samtykke

Kontakt

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed
Medarbejderprofil