Gemt

C.F. Tietgen og Børsen: Her er 5 facts om matadoren fra DR-serien, som du måske ikke kendte

13. januar 2023

Hvis du var en af de mange, der søndag efter søndag fulgte med i DRs dramadokumentariske serie Matadorerne, bed du helt sikker også mærke i de smukke omgivelser på blandt andet Børsen, som serien er optaget i. 

5 facts om C.F. Tietgen & Børsen

Men vidste du, at Tietgens kontor på Børsen i dag huser Dansk Erhvervs presseafdeling? Og at historien om, at Tietgen gav sig selv telefonnummeret 1 og Kongehuset nummer 2, slet ikke passer? Alt det og meget mere kan du blive klogere på her, når vi giver dig 5 spændende facts om C.F. Tietgen og Børsen, som du formodentlig ikke kendte:

  1. Tietgens kontor på Børsen: Ligner næsten sig selv
    Tietgens kontor på Børsen huser i dag Dansk Erhvervs presse- og kampagneafdeling, og selvom interiøret og elektronikken er udskiftet og opdateret mange gange siden, C.F. Tietgen sad ved sit skrivebord, kan man stadig fornemme historiens vingesus i lokalet. I tv-serien Matadorerne er scenerne på Tietgens kontor dog ikke optaget her, men på Formandens kontor som ligger skråt over for, men inventaret fra Tietgens oprindelige kontor befandt sig faktisk i Privatbankens museum i Børsbygningens stueetage helt frem til 1987. I dag kan du set inventaret på museet i Heerings Gård på Christianshavn


2. Danmarks første telefonnummer: Stikket sidder der endnu
På Tietgens kontor på Børsen sidder stikket til Danmarks første telefonnummer stadig i væggen. Tietgen gav som formand for det daværende KTAS (i dag TDC) sig selv telefonnummer 1 (Privatbanken), men historien om at Kongehuset fik nummer 2 er ikke helt korrekt. Amalienborg fik først installeret telefoner flere år efter, og ved den lejlighed måtte man oprette en hel særlig firecifret nummerserie til Kongehuset. Som det fremgår af KTAS’ første trykte telefonbog fra 1883 var det Tietgen, hans selskaber og venner, der havde numrene 1-10.


KTAS’ første trykte telefonbog fra 1883

  • 1 Privatbanken
  • 2 Smith & Marstrand, fabrikanter
  • 3 De Danske Sukkerfabrikanter
  • 4 Wolff, Annoncebureau
  • 5 Telefon-Selskabets station på Børsen
  • 6 Hvidt, De private assurandører
  • 7 Duus, Glasværkerne
  • 8 Rerup, grosserer
  • 9 ?
  • 10 Levin, Vexellere

    Isak Glückstadt og Landmandsbanken havde nummer 41.



    Og faktisk var det først i 1889, at Kongens telefonnummer forrest i telefonbogen:



    Kilde: Post & Tele museum Danmark 

Vidste du…
Privatbankens nummer ændredes i øvrigt senere til 11 11 11, som overlevede helt frem til Unibank der havde hovednummer 33121111. Med Nordeas nye hovednummer 4 x 33 (der nu er ændret til 70333333) forsvandt den sidste forbindelse til telefonnummer nummer 1. Formentligt fordi historien om 1-tallet var gået tabt for beslutningstagerne.

3. Fra rampe til offentlig plads: Statuen af Tietgen er flyttet hjemmefra
I 1905 rejstes en bronzestatue af C.F. Tietgen på rampen foran Børsen, senere fik den plads indenfor på selve Børsen. I dag står statuen dog på Sankt Annæ plads i København, der hvor Toldboldgade krydser pladsen.

Statuen af Tietgen som den oprindeligt stod på rampen til børsbygningen. (Kilde: Københavns Museum) Børsens fest på Tietgens 100 års fødselsdag - Tietgens statue på børsen, blomstersmykket i anledning af 100 års dagen 18. marts 1929. (Kilde: Københavns Museum)

4. Tietgen og telefonen: Den kom ikke inden for dørene hjemme hos ham i privaten
Havde C.F. Tietgen levet i dag, ville han nok med undren have set på os og vores brug af mobiltelefoner. For selv var han ikke nogen stor fan af privattelefoni. Ja, faktisk ville han slet ikke have en telefon inden for dørene i sit eget hjem, fordi det truede privatsfærens ukrænkelighed. Som han selv sagde:

Telefon? Jeg skal sandelig ikke ringes op af en hvilken som helst urtekræmmer!”

Vidste du…

Et alvorligt minus i telefonens første år var, at et abonnement kostede 200 kr. årligt. Det svarede dengang stort set til den årlige leje af en toværelses lejlighed.

5. Tietgen hus: Her nåede Tietgen aldrig selv at sætte sine ben
C.F. Tietgen og Privatbanken var teknisk set blot lejere i børsbygningen fra 1857 og indtil den nye Privatbank stod færdig. Banken fik til huse i Tietgen Hus, der stod færdig ved siden af Børsen i 1903. Desværre døde Tietgen selv i 1901, så han nåede aldrig selv at sætte fod i den smukke bygning, der i dag bærer hans navn og  huser dele af Dansk Erhverv og Uddannelses & Forskningsministeriet.

♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦

LÆS OGSÅ: Brian Mikkelsen: DR’s udsendelse om Tietgen minder os alle om, hvordan Danmark gøres rigere

OM C.F. TIETGEN

Carl Frederik Tietgen (19. marts 1829 - 19. oktober 1901) var en ledende erhvervsmand i 1800-tallet og bliver i dag anset som en an de største drivkræfter bag den industrielle revolution i Danmark. Som direktør for Privatbanken var han med til at stifte en række af datidens allerstørste danske industrivirksomheder og institutioner, hvoraf mange stadig eksisterer den dag i dag.

OM TV-SERIEN MATADORERNE:

DRs store dramadokumentariske serie Matadorerne fortæller i fire afsnit historien om finansmanden C.F. Tietgen og ikke mindst om rivaliseringen mellem ham og bankdirektøren Isak Glückstadt.  Men serien 'Matadorerne' fortæller ikke kun historien om de to mænds rivalisering, den fortæller også historien om hvordan mange af de allerstørste virksomheder i Danmark blev født, og om hvordan bankvæsen og iværksætterkultur blev til. Rollen som bankdirektør C.F. Tietgen spilles af Mikael Birkkjær og Nicolai Dahl Hamilton spiller rollen som Isak Glückstadt.Foto: ©DR/Balthazar HertelFoto: ©DR/Balthazar Hertel

Se hele serien 'Matadorerne' på DR.TV ⇒

OM BØRSBYGNINGEN

Børsen er opført af Christian 4. i årene 1619-1624 under ledelse af arkitekterne brødrene Steenwinckel. Bygningen anses for at være et af de flotteste eksempler på nederlandsk renæssancestil. Børsen blev opført på en dæmning, der førte over til den nyanlagte Christianshavn. Det gav skibene mulighed for at lægge til kaj på begge sider af Børsen.Børsen var en vigtig brik i Christian 4’s vision om at gøre Danmark og København til handelscentrum i Norden.

Dengang var der ikke mange butikker i gaderne, så Børsen fungerede som Danmarks første indkøbscenter, hvor købmænd kunne leje sig ind og hvor borgerne kunne shoppe og ses. I kælderetagen (kaldes i dag stueetagen) var på hver side af bygningen 20 boder (butikker) med de grovere varer, mens der i stuen (1. Sal) var ét stort rum med i alt 36 kramboder med de finere varer, fx bøger, ure, krydderier, tekstiler og porcelæn fra fjerne lande.

Gennem 17- og 1800-tallet ændrede handlen sig fra at være detailhandel til engroshandel med varer der ikke var fysisk til stede. På den måde udvikledes handlen med værdipapirer, der fortsatte helt frem til 1974, hvor Fondsbørsen flyttede ud af Børsen. Børsen ejes af erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der er en fortsættelse af Grosserer-Societetet, der i 1857 købte bygningen for 70.000 Rigsdaler.

#sammenombørsen

Genopførsel af Børsen

læs mere om restaureringen

Kontakt

Restaurering af Børsen

Christian Sestoft

Chefkonsulent
Medarbejderprofil
Kommunikation & Presse

Hanne Bang

Digital redaktør