Gemt

CSRD – oftest stillede spørgsmål

24. januar 2023

Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler om CRSD, og hvornår skal man begynde at afrapportere? Hvilke standarder skal der bruges og er det obligatorisk at bruge en revisor? Alt det og meget mere kan du få svar i denne FAQ, hvor vi stiller skarpt på Corporate Sustainability Reporting Directive, og ikke mindst på, hvad det betyder for dig og din virksomhed. Har du spørgsmål til CSRD, så læs med her.

FAQ: 8 spørgsmål & svar om Corporate Sustainability Reporting Directive

  1. Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler og hvornår træder de i kraft?
  2. Hvilke regler gælder for dattervirksomheder eller store grupper?
  3. Hvad er omfanget af rapporteringskravene?
  4. Hvor skal virksomheder afrapportere?
  5. Hvilke rapporteringsstandarder forventes det, at virksomheder bruger?
  6. Hvornår forventes rapporteringstandarderne at blive vedtaget?
  7. Er det obligatorisk at bruge en revisor?
  8. Hvilke krav gælder for revisionspåtegningen?

 

1. Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler og hvornår træder de i kraft?

Følgende virksomheder er omfattet af CSRD:

  • Alle børsnoterede virksomheder (inkl. SMV’er, men ikke mikro-virksomheder)
  • Alle store virksomheder som overskrider mindst to af følgende kriterier
    • 250 ansatte i løbet af et regnskabsår
    • Balancesum på 156 mio. kr.
    • Nettoomsætning på 313 mio. kr.
  • Alle mellemstore virksomheder som ikke overskrider mindst to af følgende kriterier og som ikke er små virksomheder:
    • 250 ansatte i løbet af et regnskabsår
    • Balancesum på 156 mio. kr.
    • Nettoomsætning på 313 mio. kr.
  • Alle små virksomheder som opfylder mindst to af følgende kriterier:
    • 50 ansatte i løbet af et regnskabsår
    • Balancesum på 30 mio. kr.
    • Nettoomsætning på 60 mio. kr.
  • Virksomheder uden for EU, som har en omsætning på over 150 mio. EUR samt har en dattervirksomhed i EU, som opfylder ovenstående kriterier.
  • Virksomheder uden for EU, som har en filial i EU, som omsætter for mere end 40 mio. EUR.

De nye CSRD-krav er gældende for regnskabsår, som begynder:

  • januar 2024 for børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med +500 ansatte.
  • januar 2025 for børsnoterede (regnskabsklasse D) og ikke-børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C) med +250 ansatte.
  • januar 2026 for små børsnoterede virksomheder.

Dvs. de årsrapporter som bliver udgiver ikrafttrædelsesåret efter.

2. Hvilke regler gælder for dattervirksomheder eller store grupper?

En dattervirksomhed er undtaget de nye CSRD-krav, såfremt modervirksomheden udarbejder en samlet bæredygtighedsrapport, som stemmer overens med CSRD-kravene. Undtagelsen omfatter også visse virksomheder af interesse for offentligheden (PIE-virksomheder), medmindre virksomheden overskrider grænsen for store virksomheder (regnskabsklasse C stor[1]).     

Dattervirksomheder, som er undtaget, skal dog inkludere følgende i deres ledelsesberetning[2]:

  • Henvisning til modervirksomhedens bæredygtighedsrapport
  • Linker til modervirksomhedens samlede ledelsesberetning
  • Reference til at dattervirksomheden er undtaget CSRD- rapporteringskravene i egen ledelsesberetning

Der kan være forskelle på forretningsmodel og niveau af grøn omstilling mellem moder- og dattervirksomheder. I tilfælde med en betydelig forskel i påvirkning af miljø, klima, menneskerettigheder mm. skal modervirksomheden fremlægge en tilstrækkelig beskrivelse af dattervirksomhedens påvirkning. Dette indebærer også en beskrivelse af dattervirksomhedens due diligence-processer, hvor det er passende.

3. Hvad er omfanget af rapporteringskravene?

CSRD erstatter Non-Financial Reporting Directive (NFRD) fra 2014. NFRD er i Danmark implementeret i årsregnskabslovens 99 a og 107 d. CSRD lægger sig op ad de tre dimensioner af bæredygtighed beskrevet af ESG, nemlig miljø/klima, sociale forhold, herunder menneskerettigheder, og governance. En virksomhed, som er omfattet af de nye rapporteringskrav, skal fremlægge information, således at det er muligt at danne en forståelse af virksomhedens påvirkning af klima, miljø, menneskerettigheder mm., samt hvordan de påvirker virksomhedens arbejde.

Den fremlagte information skal bl.a. indeholde[3]:

  • Virksomhedens mål samt stadie i processen
  • En beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi herunder:
    • Modstandsdygtighed mod risici i relation til bæredygtighedsspørgsmål
    • Planer for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader i overensstemmelse med Paris-aftalen.
  • Bæredygtighedspolitikker
  • En beskrivelse af administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål
  • Information om forretningsdrift og værdikæde
  • Virksomhedens negative bæredygtighedspåvirkning
    • Herunder hvordan der arbejdes på at forebygge, afbøde og afhjælpe denne.
  • Due diligence-processer
  • Væsentligste risici for virksomheden i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål herunder:
    • Virksomhedens væsentligste afhængighed af sådanne forhold, samt hvordan der arbejdes med disse risici

Børsnoterede SMV’er kan følge rapporteringskravene forholdsmæssigt ved at bruge en rapporteringsstandard, som er passende for SMV’er.

4. Hvor skal virksomheder afrapportere?

Bæredygtighedsrapporteringen skal være inkluderet i virksomhedens ledelsesberetning. Derfor skal bæredygtighedsrapporteringen ske i forbindelse med offentliggørelse af ledelsesberetningen dvs. der skal være overensstemmelse mellem det finansielle regnskabsår og bæredygtigheds-regnskabsåret.

5. Hvilke rapporteringsstandarder forventes det, at virksomheder bruger?

Virksomheder skal rapportere i overensstemmelse med de nye ESRS-rapporteringsstandarder, som bliver vedtaget i EU-kommissionens delegerede retsakter. Det er forventningen, at de nye standarder bliver vedtaget i maj eller juni 2023 jf. nedenfor.

6. Hvornår forventes rapporteringstandarderne at blive vedtaget?

EU-kommissionen vedtager European Sustainability Reportings Standards (ESRS) gennem delegerede retsakter, og de endelige standarder udstedes efter tidsplanen:

  • Juni 2023
    • Tværgående og generelle bæredygtighedsstandarder for alle områder herunder klima, miljø og menneskerettigheder.
  • Juni 2024
    • Sektorspecifikke bæredygtighedsstandarder
    • Særskilte standarder for SMV’er
    • Bæredygtighedsstandarder for ikke-EU-virksomheder som overstiger nettoomsætningsgrænsen

EU-kommissionen skal revurdere bæredygtighedsstandarderne hvert tredje år og tage seneste udvikling på bæredygtighedsområdet i betragtning, samt udvikling inden for internationale bæredygtighedsstandarder.

7. Er det obligatorisk at bruge en revisor?

Det vil være obligatorisk med uafhængig tredjepartskontrol dvs. at revisor skal kontrollere og revidere virksomhedens bæredygtighedsregnskab for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte for regnskabsår, som begynder 1. januar 2024. Dvs. de første årsrapporter bliver offentliggjort i foråret 2025 jf. punkt 1.

8. Hvilke krav gælder for revisionspåtegningen?

Revisionspåtegningen af bæredygtighedsrapporten skal være udarbejdet i overensstemmelse med kravene til revisionsstandarder og revision af bæredygtighedsrapportering.[4]

Revisor skal afgive erklæring med begrænset sikkerhed, men de endelige krav hertil vil først blive fastsat i forbindelse med implementeringen af CSRD i dansk lovgivning.

 


[1] https://erhvervsstyrelsen.dk/krav-til-aarsrapportens-indhold

[2] Jf. Pkt. 25 - https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32022L2464&from=EN#d1e1529-15-1

[3] Jf. art. 19a, §2 og §3 - https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32022L2464&from=EN#d1e1529-15-1

[4] https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32022L2464&from=EN

Kontakt

Arbejdsmarked, uddannelse og forskning

Ellen Marie Friis Johansen

CSR-chef
Rådgivere

Filip Marott Sundram

Fagchef for revision
Arbejdsmarked, uddannelse og forskning

Kia Vakili Khatibi

Studentermedhjælper