Fælles brev til KL: Utilstrækkelig prisregulering af SKI-rammeaftaler

I et fælles, åbent brev til KL-formand, Martin Damm, peger Dansk Erhverv, IT-Branchen og Dansk Industri på udfordringer med utilstrækkelig regulering af prisniveau på SKI-rammeaftaler.

 

Manglende prisregulering har store, økonomiske konsekvenser for virksomheder, der leverer til det offentlige, og i det fælles brev opfordrer Dansk Erhverv, IT-Branchen og Dansk Industri til, at man genbesøger og justerer niveauet for den årlige regulering.

Åbent brev til Martin Damm, formand for KL

Kære Martin Damm

På vegne af de mange danske virksomheder, der leverer it-løsninger og it-konsulentydelser til det offentlige, ønsker vi med dette brev at gøre opmærksom på de udfordringer, der følger for vores samfund samt de enkelte virksomheder, når en række eksisterende SKI-rammeaftaler ikke reguleres tilstrækkeligt i forhold til det nuværende prisniveau.

Vi håber at brevet vil bidrage til, at man fra centralt hold vil genbesøge og justere niveauet for den årlige regulering, ligesom vi håber, at brevet kan bidrage til, at man hos de enkelte kommuner finder løsninger, der kan løse udfordringerne.

Leverandører fravælger den offentlige sektor

Særligt vil vi gøre opmærksom på, at en sådan begrænset regulering kan være med til at tvinge leverandørerne væk fra det offentlige marked, hvilket vil være meget problematisk for den offentlige digitalisering i Danmark.

Dette vil ramme kritisk infrastruktur i form af systemer, der eksempelvis udbetaler løn mm. – men også den videre udvikling af Danmarks digitale velfærd som gennemføres i tæt samarbejde med en lang række it-konsulenter.

Er priserne ikke opdaterede kan man desuden frygte, at der i højere grad vil blive indgået aftaler uden om SKI.

Fokus på eksisterende aftaler

På kommende aftaler – såsom 02.19 – opleves, det at SKI er åbne for dialog og for at finde dynamiske løsninger, der kan løse udfordringerne, men dette sker ikke på eksisterende aftaler. Dette brev fokuserer særligt på de eksisterende aftaler 02.15, 02.17, 02.18, 02.19, 17.11 og 17.13.

Vores ønske er, at man i højere grad regulerer disse aftaler efter markedspriserne, som jo desværre ændrer sig voldsomt grundet krigen i Ukraine, inflationen og de efterfølgende rentestigninger, der påvirker dansk erhvervsliv kraftigt.

Følg opfordringerne til fleksibilitet og justeringer

Når reguleringen er begrænset, og vi ikke oplever, at de offentlige indkøbere lokalt er villige til at justere på prisen, skaber det et markant pres på leverandørerne. Det sker på trods af, at de offentlige indkøbere fra centralt hold har givet klare rammer for, hvordan de kan foretage de prisjusteringer, der skal til for at genfinde balancen i de offentlige kontrakter og på den måde sikre fremtidige leverancer.

Økonomistyrelsen har som bekendt opfordret til dialog og henstillet til, at offentlige myndigheder i tilfælde af udfordrede leverandører holder fast i det gode samarbejde med leverandørerne og udviser fleksibilitet med henblik på at finde løsninger på de konkrete udfordringer. Ligeledes har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen redegjort for rammerne for, hvilke muligheder den enkelte ordregiver har for at foretage prisjusteringer af udbudte kontrakter.

I forlængelse af disse positive – og helt afgørende – udmeldinger har en lang række offentlige leverandører drøftet nødvendigheden af at foretage prisjusteringer med deres offentlige kunder.

Desværre viser erfaringerne allerede nu, at det offentlige er meget tøvende med at foretage prisjusteringer. Derfor må leverandørerne ofte gå tomhændede fra forhandlingerne. Dette på trods af, at anmodningerne om dialog oftest er båret af det faktum, at det er stigende omkostninger fra internationale underleverandører, eller offentlige forsyningsvirksomheder, der er årsagen til behovet for justeringer. Det er selvsagt ikke tilfredsstillende.

På vegne af branchen håber Dansk Erhverv, Dansk Industri og IT-Branchen med dette brev, at man fra centralt hold vil genoverveje niveauet for reguleringen på de nævnte aftaler.

Med venlig hilsen

Casper Klynge, Dansk Erhverv – Natasha Friis Saxberg, IT-Branchen – Rikke Zeberg, DI Digital