Kommentar: Erhvervslivet begynder nu at mangle nye ordrer - varsel om recession

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at erhvervstilliden steg svagt fra indeks 85,7 til 87 i januar. Det er en beskeden stigning, der desværre ikke ændrer på, at erhvervslivets forventninger ligger på et yderst lavt niveau, der normalt kun ses i forbindelse med større tilbageslag i dansk økonomi. Ser man bort fra coronakrisen, så ligger erhvervstilliden fortsat fastlåst på det laveste niveau siden finanskrisens mørkeste måneder i starten af 2009.

Der er desværre ingen tvivl om, at tallene for erhvervstilliden brager og knager i øjeblikket. Ordrebeholdningen er klart faldende og det samme gælder forventningerne til nye ordrer. Dertil arbejder flere maskiner i industrien nu på nedsat kraft, fordi der simpelthen ikke er ordrer nok.

Den uhyre lave erhvervstillid er desværre et klart varsel om, at dansk økonomi er på vej ind i en recession. Modvinden til økonomi er da også ganske tydelig i øjeblikket. Inflationskrisen har udløst et fald i det hjemlige privatforbrug samtidig med, at flere af vores største eksportmarkeder er gået i recession. Dertil er investeringsaktiviteten herhjemme hårdt presset af den øgede usikkerhed og et markant højere renteniveau.

Vi forventer, at dansk økonomi nu står over for en periode på ca. 3 år med økonomisk stilstand. Her i 2023 vil vi se en vaskeægte recession og en tydeligt fald i beskæftigelsen på op imod 100.000 personer.

Prisforventningerne er høje – men dog på retræte
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at 52% af detailvirksomhederne (ekskl. bilhandel) forventer at hæve salgspriserne yderligere over de kommende tre måneder. Andelen af detailvirksomhederne, der forventer at hæve salgspriserne yderligere, har nu ligget omkring et niveau på godt 50% siden august sidste år. Det er et stabilt og meget højt niveau, der viser at inflationskrisen endnu ikke kan siges at have sluppet sit tag i detailsektoren.

Detailvirksomhederne er over en bred kam blevet hårdt ramt af betydelige omkostningsstigninger og et mærkbart fald i deres profit. Det betyder desværre, at der hos flere detailvirksomheder fortsat er et behov for at øge salgspriserne yderligere. I mange tilfælde kommer prisstigningerne med en forsinkelse i forhold til det massive omkostningspres, der ramte detailhandlen i særligt 2022.

Man skal dog huske på, at dagens tal ikke siger noget om, hvor meget detailhandlen forventer at øge priserne med. Forhåbentlig ser vi ind i mindre prisjusteringer her i 2023 i forhold til 2022. Særligt faldet i el- og gaspriserne har lettet presset på omkostningerne i detailsektoren. Dertil stiger producent- og importpriserne ikke i det samme hæsblæsende tempo som tidligere.

Dertil skal man huske på, at flere virksomheder har opbygget store lagre i kølvandet på coronakrisen. Konkret vurderer 53% af virksomhederne inden for detailhandlen nu, at deres lagre er for store. Mange virksomheder har formentlig købt rigeligt med varer hjem pga. den store efterspørgsel og betydelige forsyningsusikkerhed, der opstod i forbindelse med genåbningen efter corona-nedlukningerne.

Vi hælder da også til, at det generelle inflationspres fortsat vil aftage i løbet af 2023 – det gælder også i detailhandlen. Konkret forventer vi et tydeligt fald i forbrugerprisinflationen i løbet af 2023, så vi igen når et inflationsniveau på godt 2% ved udgangen af 2023. Der er dog ingen tvivl om, at usikkerheden er stor og detailvirksomhedernes forventede prisforhøjelse skal falde til et mere normalt niveau, hvis inflationen ikke igen skal blusse op herhjemme.