Gemt

Dansk Erhverv støtter ”Uniform på jobbet-dag”

30. juni 2023

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen har i dag lanceret et nyt initiativ, hvor der fremover skal være en årlig Uniform på jobbet-dag i Danmark, efter Svensk og Norsk forbillede. I år er dagen fastlagt til onsdag den 27. september, og vil fremover blive gennemført den sidste onsdag i september. Dansk Erhverv hilser ministerens initiativ velkommen og støtter op om konceptet.  

Det er intentionen med initiativet, at Reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet og beredskabet fremover skal kunne bære uniform på deres arbejdsplads eller studiested en dag om året. Formålet er at skabe opmærksomhed om deres store indsats for dansk forsvar og beredskab. Initiativet vil blive drevet af InterForce, som har til formål at styrke relationerne mellem Forsvaret og erhvervslivet.  

”Der er ingen tvivl om, at Danmarks Forsvar og beredskab har fået en meget mere fremtrædende rolle i en tid præget af en ændret sikkerhedspolitisk situation. De frivilliges og reservens indsats er i den forbindelse øget og Danmark har i højere og højere grad brug for deres indsats. Det syntes vi også her i Dansk Erhverv skal have den fornødne opmærksomhed og støtter derfor også op om den fungerende forsvarsministers initiativ. Samtidigt opfordre vi også vores medlemsvirksomheder til også at støtte op om initiativet inden for rammerne af hvad der kan lade sig gøre ift. de enkelte virksomheders vilkår og kultur” siger administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.

”De frivillige og reservens kompetencer og engagement er de ikke bare en kæmpe gevinst for det danske forsvar og beredskab. Det er de også for deres civile arbejdspladser og studiesteder, som også kan få stor gavn af deres kompetencer. Derfor støtter Danske Erhverv også generelt op om InterForce arbejde”. Siger Brian Mikkelsen endvidere.

Det er frivilligt, om virksomheder og studiesteder vil støtte initiativet, og Forsvarsministeriet vil på den anden side af sommerferien lancere en hjemmeside, hvor man vil kunne finde yderligere informationer om Uniform på jobbet-dagen. 

For yderligere kontakt Dansk Erhvervs pressetelefon på 70228010.

Kontakt

Handel

Thomas Nissen

Fagchef for forsvarspolitik