Spring til indhold

Dansk Erhverv: Skærpet trusselsbillede kalder på handling – virksomhederne står også i frontlinjen

24. september 2026

Forsvarets Efterretningstjeneste har i dag skærpet vurderingen af truslen fra Rusland. FE vurderer blandt andet, at Rusland vil intensivere sin hybridkrig mod Danmark og Vesten, og peger samtidig på en stigende militær trussel mod NATO. Dansk Erhverv efterlyser mere handling.

Jakob Ellemann
Det er helt afgørende for virksomhederne, at der på tværs af sektorer og myndigheder koordineres og deles oplysninger, vejledninger og lignende, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Det skærpede trusselsbillede handler ikke alene om Forsvaret. Det handler også om virksomhedernes drift, Danmarks kritiske infrastruktur og i sidste ende samfundets evne til at fungere under pres.

Derfor er der brug for mere handling nu. Det er det klare budskab fra Dansk Erhvervs vicedirektør, Jakob Ellemann-Jensen.

"Når myndigheder skærper vurderingen af trusselsbilledet, tager vi det meget alvorligt. Danske virksomheder, særligt forsvarsvirksomheder, står helt konkret i skudlinjen, når Rusland udfører hybridangreb. Det er kendt viden, og derfor arbejder vi allerede sammen med myndighederne for at styrke den robusthed, som er helt nødvendig for dansk erhvervsliv og det danske samfund. Vi oplever, at der både hos myndigheder og virksomheder er stor vilje til at løfte vores sikkerhed."

Vi har dog brug for at gøre mere, for trusselsbilledet er alvorligt. Det er især vigtigt, at samarbejdet på tværs af myndigheder bliver langt stærkere og tættere, end det er i dag.

"Det er helt afgørende for virksomhederne, at der på tværs af sektorer og myndigheder koordineres og deles oplysninger, vejledninger og lignende. Her bør der sættes endnu mere ind, for vi oplever desværre, at myndighederne ikke taler godt nok sammen."

Dansk Erhvervs seneste analyse af erhvervslivets sikkerhed og beredskab viser, at virksomhedernes største bekymring er driftsforstyrrelser – for eksempel afbrydelser i strøm, vand, varme eller internet. Seks ud af ti virksomheder peger på det som en væsentlig risiko. Den næststørste bekymring er ransomware eller andre cyberangreb. Samtidig har en tredjedel af virksomhederne en beredskabsplan, mens hver femte er ved at udarbejde en. Blandt de største virksomheder har ni ud af ti en formaliseret beredskabsplan.

"Dansk erhvervsliv tager truslen alvorligt og investerer allerede massivt. Men et angreb på én virksomhed eller leverandør kan forplante sig gennem forsyningskæder og i værste fald påvirke helt centrale samfundsfunktioner. Derfor har vi brug for et langt tættere og mere operationelt samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv," siger Jakob Ellemann-Jensen.

FE vurderer, at Rusland i de kommende måneder vil intensivere sin hybridkrig yderligere ved at udføre hyppigere angreb mod Vesten og NATO. Det kan eksempelvis omfatte destruktive cyberangreb med alvorlige konsekvenser for samfundsvigtige funktioner og sabotageangreb med høj risiko for tilskadekomne. 

Danmark skal investere i at sikre virksomheder
Det skærpede trusselsbillede understreger ifølge Dansk Erhverv også behovet for at investere mere og langsigtet i de kompetencer, virksomheder og teknologier, der skal gøre Danmark mere modstandsdygtigt.

Dansk Erhverv efterlyser mere rettidige og anvendelige efterretninger til virksomhederne. Det angår både tekniske oplysninger, for eksempel om angrebsmønstre, som virksomhedernes it-sikkerhedsfolk kan handle på, og strategiske trusselsoplysninger, som ledelser kan bruge til at prioritere ressourcer.

Når myndighederne har konkret viden om en trussel, bør den derfor så hurtigt og i så anvendelig en form som muligt bringes i spil hos de virksomheder, der skal beskytte deres systemer, medarbejdere og kritiske funktioner. 

»Hvis virksomhederne skal kunne reagere hurtigt og effektivt, skal de forstå de trusler, de står over for. Derfor anbefaler vi, at myndighederne styrker den konkrete og rettidige deling af trusselsinformation med erhvervslivet. Det skal både være information, som sikkerhedsfolkene kan omsætte til handling her og nu, og viden, som ledelserne kan bruge til at træffe de rigtige beslutninger om investeringer, beredskab og risici. Jo bedre virksomhederne er rustet til at beskytte sig selv, desto stærkere står Danmark samlet set,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Dansk Erhverv står til rådighed for myndighederne i det videre arbejde med at styrke Danmarks sikkerhed og modstandsdygtighed.

Bliv klogere

Webinar

Webinar om virksomheders nye trusselsvirkelighed – hvilke krav stiller det til sikkerhed og beredskab?

Spionage, sabotage og hybride trusler er blevet en del af det sikkerhedsbillede, danske virksomheder skal forholde sig til. Dansk Erhverv og Bright Bird sætter fokus på, hvad virksomheder skal være opmærksomme på, og giver konkrete råd til at styrke sikkerhed og beredskab.
6 dage til tilmeldingsfrist
København
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    990 kr.
  • No show gebyr
    0 kr.
Ekskl. moms

Andre læser

Nyhed

Ny service fra D-mærket: Nu kan SMV’er få hjælp til at styrke deres cybersikkerhed

Med D-mærkets Cyber Survey kan små og mellemstore virksomheder hurtigt få et overblik over deres cybersikkerhed og identificere områder, hvor beredskabet kan styrkes. Tag testen her.

Nyhed

Hele Danmark Øver: Alle danske virksomheder rammes af cyberangreb i oktober – hvis de vil

Hvordan reagerer din virksomhed, hvis et cyberangreb pludselig rammer? Med Hele Danmark Øver kan I teste jeres beredskab i praksis uden at sætte forretningen på spil. Deltag gratis, og bliv bedre forberedt, hvis angrebet en dag bliver virkelighed.

Styrk din sikkerhed – det er hverken dyrt eller svært!

Cybertruslen mod danske virksomheder har aldrig været højere. Alligevel mangler hver tredje virksomhed en cybersikkerhedsplan, og det truer sikkerheden og konkurrencekraften. Men ifølge Christian Ingerslev, adm. direktør i itm8, er det hverken dyrt eller svært at beskytte sig. Her giver han sine bedste råd.

Nyhed

Alle virksomheder har noget på hylderne, der kan hjælpe Danmark i en krise

Geo- og sikkerhedspolitiske spændinger og klimaforandringer stiller det nationale beredskab over for en ny og uforudsigelig virkelighed. Vores beredskab skal være bedre forberedt og koordineret, hvis vores infrastruktur og forsyningskæder rammes. Formålet med non-profit organisationen, Virksomhedsberedskabet, er at skabe en formaliseret bro mellem det nationale beredskab og de ressourcer af materiel og ekspertise, der findes i dansk erhvervsliv. Ifølge initiativtager og Falck-CEO Jakob Riis, er det første, simple bidrag fra en virksomhed at blive medlem og dele, hvilke ressourcer og kapaciteter, man har på hylderne.

Nyhed

Dansk Erhverv: Tænk dansk erhvervsliv ind i NATO-krav om samfundssikkerhed

Når NATO-kravet om at bruge 1,5 pct. af BNP på samfundssikkerhed og resiliens skal udmøntes, foreslår Dansk Erhverv at benytte tre konkrete principper.

Kontakt

Internationalt, Digitalisering, Rådgivning og Forsvar

Jakob Ellemann-Jensen

Vicedirektør

Presse

Jesper Ingemann

Seniorpressekonsulent