Dansk Erhverv: Ny takstaftale tager vigtige skridt mod gennemsigtighed og lige vilkår på botilbudsområdet
Regeringen, KF, V og EL har netop præsenteret en politisk aftale om en takstmodel for botilbudsområdet, der sætter fokus på at sikre kvalitet i indsatserne, gennemsigtighed og fair konkurrence. Gode skridt i retningen mod lige vilkår på tværs af offentlige, private og selvejende leverandører, lyder det fra Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv glæder sig over den brede politiske aftale, der med en række indsatser understøtter gennemsigtighed i takstfastsættelsen, hvilket bidrager til, at offentlige, private og selvejende tilbud har klare rammer og kan agere på botilbudsområdet på lige vilkår.
”Det er helt afgørende, at mennesker, der har deres hverdag på et botilbud, oplever høj kvalitet i indsatserne og at leverandørerne har de nødvendige rammer for at tilbyde indsatser med den rette faglige kvalitet. Herfra skal der lyde anerkendelse af den politiske aftale om en takstmodel på botilbudsområdet, der sætter fokus på fastsættelse af taksterne ud fra borgerens individuelle behov og indregning af samtlige reelle omkostninger. I aftalen er der et gennemgående fokus på gennemsigtighed og lige vilkår på tværs af offentlige, private og selvejende leverandører," siger Tony Bech, branchedirektør i Dansk Erhverv.
Takstmodellen giver ikke anledning til, at borgere, som allerede er på et botilbud i dag, skal have ændret indsats alene som følge af takstmodellen. Alle borgere skal i udgangspunktet have samme indsats fremover som i dag. Hvis borgerens behov varigt udvikler sig udover indsatsniveauet (i opadgående eller nedadgående retning), skal kommunen revisitere borgeren til et nyt indsatsniveau (og derved anden takst).
Dansk Erhverv har kæmpet for at sikre større gennemsigtighed og lige konkurrencevilkår på botilbudsområdet. Derfor ser Dansk Erhverv med stor tilfredshed på en række konkrete forbedringer i aftalen:
- Alle tilbud uagtet ejerform modtager den samme faste takst for samme indsatsniveau. Prisgrundlaget skal omfatte samtlige direkte og indirekte, langsigtede omkostninger ved at levere en tilsvarende social indsats. Det gælder også udgifter og ydelser, som finansieres eller leveres af andre dele af kommunen eller regionen. Finansiering uden for taksten skal synliggøres og indgå i genberegningen, så der sikres reelt lige vilkår.
- Takstfastsættelsen skal tage højde for forskelle i borgernes faktiske støttebehov, kompleksitet og krav til medarbejderkompetencer, bemanding og fysiske rammer.
- Med den politiske aftale skal der fastsættes nationale indsatsniveauer ud fra et spænd i antal støttetimer, mens den faglige indsats kan variere inden for niveauet. Der vil være et tilstrækkeligt antal indsatsniveauer til, at alle borgere kan få dækket deres behov.
- Der fastsættes faste takster for indsatsniveauerne pba. af nationale regler for prisfastsættelsen mhp. at understøtte korrekt takstberegning og lige vilkår mellem offentlige, selvejende og private tilbud. Kommunerne skal i fællesskab i hver region fx i KKR lave et udspil til en takst for indsatsniveauerne, som efterfølgende drøftes med repræsentanter for de selvejende og private leverandører med henblik på en aftale om den endelige takst. Hvis der ikke kan indgås en aftale, skal taksten fastsættes af kommunerne. Private aktører vil desuden få mulighed for at påklage taksterne til en uafhængig kontrolenhed i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
- Der indføres en række yderligere greb for at understøtte lige konkurrence. Der fastsættes nationale krav til beregning af taksten, der etableres af en nationalt fastsat overheadsats. Overheadsatsen fastsættes på grundlag af en ekstern, uvildig analyse, der kritisk undersøger de relevante omkostninger og deres afgrænsning. Repræsentanter for kommuner, regioner samt private og selvejende leverandører inddrages i analysen, herunder i forudsætninger for beregning af overheadsatsen. Metode og beregningsgrundlag drøftes med aftalepartierne og offentliggøres.
- Der stilles krav om, at kommunerne offentliggør beregningsgrundlaget, der foretages en genberegning og en efterregulering af takster minimum én gang årligt, der udarbejdes en håndbog til takstberegning, og der etableres en uafhængig kontrolenhed i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Kontrolenheden skal kunne prøve, om samtlige relevante omkostninger er medtaget, om beregningerne bygger på reelt sammenlignelige indsatser og tilbud, og om de nationale regler er fulgt. Kontrolenheden skal kunne kræve, at en takst genberegnes og efterreguleres, hvis beregningen ikke følger de nationalt fastsatte rammer. Relevante brancheorganisationer får adgang til at kunne indgive klager.
- Socialministeriet vil i forbindelse med fastsættelsen af indsatsniveauer inddrage de relevante parter, herunder kommuner og de private og selvejende leverandører. Det konkrete antal indsatsniveauer vil blive fastlagt i et efterfølgende arbejde. Aftalepartierne vil blive inddraget ifm. fastsættelsen, herunder fastlæggelse af de konkrete indsatsniveauer og nationale regler for takstfastsættelsen.
- Der arbejdes hen mod et behovs- og kapacitetsoverblik for botilbudsområdet.
- Der gennemføres en opfølgning på, om borgeren er visiteret til den rette indsats senest tre måneder efter indflytning i botilbud. Opfølgningen skal afklare, om borgeren modtager den rette faglige indsats, og om støtteniveauet og takst er retvisende.
”De initiativer i aftalen, der skal sikre fair og lige vilkår på tværs af offentlige, private og selvejende leverandører, er helt afgørende for at sikre en fremtidig bæredygtig takstmodel på botilbudsområdet. Det vil også være afgørende, at vi værner om den fleksibilitet som individuelle aftaler giver mulighed for i dag, hvor borgernes individuelle behov matches op mod tilbuddenes forskellige specialiseringer. Den fleksibilitet skal vi sikre bliver båret med ind i den nye takstmodel,” siger Tony Bech.
Næste skridt bliver afgørende
Dansk Erhverv ser frem til at blive involveret i fastsættelsen af indsatsniveauer, de nationale regler for prisfastsættelsen af taksterne og overheadberegninger.
Når der inden udgangen af tredje kvartal i 2027 tages hul på forhandlinger om specialeplanlægning, vil det være helt afgørende at sikre, at der også her sikres en sammenhæng mellem indsatser og takstniveauer.
Det er samtidig vigtigt, at ændrede støttebehov hurtigt kan omsættes til den rette indsats og en tilsvarende betaling, så tilbuddene har et bæredygtigt grundlag for at hjælpe borgeren, når behovet opstår. Den nye takstmodel skal fortsat understøtte et højt specialiseret socialområde.
Dansk Erhverv havde gerne set en tydeligere forpligtigelse til at inddrage private og selvejende leverandører allerede i udarbejdelsen af udspillet til takster for indsatsniveauerne, da det ville have bidraget til at sikre, at betalingen fra begyndelsen bygger på et korrekt og sammenligneligt grundlag.
Dansk Erhverv vil løbende have fokus på, hvorvidt takstmodellen bidrager til at sikre, at kommunernes køb af sociale ydelser hos leverandører – kommunale, såvel som regionale, private og selvejende – sker hos de leverandører, der kan dokumentere deres resultater. Vi har som samfund behov for øget transparens i kvalitet og impact for borgerne, så vi ved, hvad vi får for skattekronerne, når der købes ydelser på socialområdet. Det bør en ny takstmodel understøtte.
For yderligere kan Tony Bech kontaktes på 22650902.
Kontakt