Folkekirkens Nødhjælp: De frivillige skaber håb, mening og handlemuligheder

Fra frivillige i danske genbrugsbutikker til virksomheder, der bidrager med viden, teknologi og investeringer. Folkekirkens Nødhjælp samler mennesker og kompetencer om at hjælpe mennesker i nød. Læs hvordan, organisationen arbejder for at redde liv og skabe varige muligheder i en verden, hvor nødhjælpen er under pres. 

Når mennesker må flygte fra krig eller katastrofer, kan behovet for hjælp række langt ud over den første akutte krise. For nogle varer livet på flugt i årtier. Derfor handler Folkekirkens Nødhjælps arbejde både om at redde liv her og nu, men også om at give mennesker i nød mulighed for at skabe en fremtid. En opgave som organisationen løfter med opbakning fra frivillige, lokale partnere, donorer og virksomheder. 

“De to indsatser bliver i stigende grad integreret, fordi mennesker kan være på flugt i årtier – nogle gange resten af livet. Derfor har de brug for mere end akut hjælp. De har også brug for uddannelse, arbejde og mulighed for at skabe en fremtid,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. 

Frivillige forbinder Danmark med resten af verden 
I Danmark kommer den frivillige støtte blandt andet til udtryk i de cirka 110 genbrugsbutikker, seks Wefood-butikker og den årlige sogneindsamling. Aktiviteterne drives i høj grad af frivillige, og deres indsats er ifølge Jonas Nøddekær en vigtig del af fundamentet for arbejdet ude i verden. 

“De frivillige skaber håb, mening og handlemuligheder og forbinder mennesker i Danmark med mennesker i resten af verden,” fortæller han. 

Den brede opbakning var også med til at gøre en omfattende indsats mulig i 2025. Ifølge Folkekirkens Nødhjælps egen opgørelse støttede organisationen 4,9 millioner mennesker direkte og havde rekordhøje indtægter på godt 1,1 milliard kroner med støtte fra internationale donorer, Danida og danskerne. 

Jonas Nøddekær fremhæver resultatet i lyset af, at organisationen arbejder under vanskelige internationale vilkår. Herunder nedlukningen af USAID og besparelser i en række europæiske lande har sat bistanden og støtten til verdens fattigste under pres. Alligevel har Folkekirkens Nødhjælp formået at øge sin indsats sammen med sine lokale partnere. 

Når nødhjælp bliver en del af storpolitikken 
Udfordringerne handler også om de politiske rammer for at hjælpe. Jonas Nøddekær peger på en international orden i opbrud, hvor fælles regler og forpligtelser bliver udfordret. 

“Nødhjælp bliver storpolitik i en ny geopolitisk virkelighed,” siger han. 

Det betyder, at hjælpen i stigende grad bliver en del af det politiske spil mellem verdens magter, og at det bliver sværere at nå frem dér, hvor behovet er størst. Samtidig peger Jonas Nøddekær på klimakrisen, presset på menneskerettighederne, et historisk højt antal mennesker på flugt og vanskeligere vilkår for civilsamfundet, som udfordringer for arbejdet. 

Jonas Nøddekær mener det kræver stærkere international opbakning og tilstrækkelig finansiering af både de akutte og de langsigtede indsatser. Han roser derfor regeringens finanslovsforslag for at fastholde FN-målet om at bruge 0,7 procent af bruttonationalindkomsten på udviklingsbistand. Da han mener, at det både er moralsk og strategisk rigtigt at tage ansvar i en verden, hvor økonomi, sikkerhed, klima og migration hænger sammen. 

”At skære i det internationale engagement er derfor både et menneskeligt svigt og et strategisk selvmål.” understreger Jonas Nøddekær. 

Spørgsmålet om at holde fast i idealerne under vanskelige vilkår udfolder han også i sin nye bog, Idealer i en kynisk tid – et modsvar til krig og kaos. Her undersøger han, hvordan fred, menneskerettigheder og internationalt samarbejde kan fastholdes i en verden præget af krig og magtkampe.  

Derudover beskriver han sin tilgang som operationel idealisme, hvor medmenneskeligheden skal være udgangspunktet samtidig med, at man forholder sig til verden, som den er. Idealerne skal kunne omsættes til handling, også under kaotiske og vanskelige vilkår. 

“Det giver mig håb, at vi stadig kan handle og gøre en forskel, selv når vilkårene er vanskelige. Vi skal tage verden, som den er, som vores udgangspunkt – ikke som vores undskyldning,” fortæller Jonas Nøddekær. 

Virksomheder åbner nye muligheder for lokale bønder 
En af vejene til varige løsninger går gennem samarbejdet med erhvervslivet. Jonas Nøddekær ser en stadig større rolle for virksomheder og private investeringer i udviklingssamarbejdet. 

“Virksomheder kan bidrage med viden, teknologi, investeringer og adgang til markeder,” siger han. 

Et konkret eksempel er partnerskabet med den palæstinensiske daddelproducent Rift Valley Farms på Vestbredden. Her samarbejder Folkekirkens Nødhjælp med Salling Group, Etisk Handel Danmark, GSOL Energy og den lokale partner MA’AN Development Center. 

MA’AN Development Center træner småbønder i bæredygtige dyrkningsmetoder, mens GSOL Energy bidrager med viden om solenergi og undersøger mulighederne for solcelledrevet vanding. Dadlerne sælges i Føtex og Bilka, og samarbejdet har ifølge Jonas Nøddekær skabt nye indtægtsmuligheder for lokale bønder under vanskelige vilkår på Vestbredden. 

For Folkekirkens Nødhjælp handler partnerskaberne om at bringe forskellige kompetencer sammen med lokale partnere og lokalt lederskab som udgangspunkt. Organisationen arbejder også med nye finansieringsmodeller, hvor udviklingsbistand kan være med til at mindske risikoen og tiltrække private investeringer til projekter, der ellers ville have svært ved at få finansiering. 

Flere partnerskaber skal skabe varige løsninger 
Samarbejdet får også en central plads i Folkekirkens Nødhjælps nye strategi, Partnerskaber for håb og handling. Ambitionen er at fastholde organisationens humanitære principper og troværdighed og samtidig finde nye måder at gøre en forskel på i en urolig verden. 

For Jonas Nøddekær kræver det vilje til at afprøve nye løsninger og indgå i nye former for partnerskaber. Den retning forbinder organisationens arbejde med at hjælpe mennesker gennem akutte kriser med ambitionen om at skabe muligheder, der rækker længere. 

“Samtidig skal vi styrke vores partnerskaber og finde nye veje til at skabe varige løsninger sammen med virksomheder og andre aktører,” siger Jonas Nøddekær.