Foreningslivet er for mange unge deres første møde med demokratiet. Læs mere om, hvordan DUF arbejder for, at endnu flere børn og unge får adgang til fællesskaber, hvor de kan tage ansvar, få reel indflydelse og opbygge kompetencer, der rækker videre ind i arbejdslivet.

Demokratiet begynder ikke nødvendigvis i stemmeboksen. For mange unge begynder det i foreningslivet, hvor de lærer at engagere sig, tage ansvar og opleve, at deres stemme har betydning. Det er nogle af de demokratiske erfaringer, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) arbejder for at styrke blandt børn og unge. For DUF handler det grundlæggende om, at alle børn og unge skal have mulighed for at organisere sig, tage ansvar og få reel indflydelse på det samfund, de er en del af.

DUF er en interesseorganisation, der samler en bred vifte af børne- og ungdomsorganisationer med forskellige interesser, baggrunde og holdninger. Organisationerne er langt fra enige om alt, men ifølge forpersonen for DUF, Anneline Larsen, er det netop hele pointen og en del af organisationens styrke. Ifølge DUF handler det nemlig ikke om at finde én fælles holdning blandt unge, men om at sikre, at forskellige stemmer bliver hørt gennem demokratiske fællesskaber.

“Vi skal insistere på værdien af det repræsentative: At der er forskel på at tale som enkeltperson og på at have et demokratisk mandat til at tale på vegne af andre,” siger forperson for DUF, Anneline Larsen. 

Mulighed for at øve sig i demokratiet
DUFs arbejde med at styrke børn og unges demokratiske deltagelse sker først og fremmest gennem medlemsorganisationerne og de fællesskaber, hvor børn og unge hver dag får mulighed for at tage ansvar og træffe beslutninger.

“Når spejderne sammen beslutter, hvor næste tur skal gå hen. Når man som 16-årig bliver valgt ind i en bestyrelse og pludselig får ansvar for rigtige penge og rigtige beslutninger. Eller når man i elevrådet eller ungdomspartiet oplever, at ens argument kan flytte andre. Det er alt sammen steder, hvor børn og unge øver sig i demokrati – ofte uden at tænke over, at det er dét, vi gør,” fortæller Anneline Larsen.

Fra frivillighed til kompetencer i erhvervslivet
Som ung frivillig kan man tidligt få erfaring med blandt andet ledelse, økonomi, projektledelse og konflikthåndtering. Netop muligheden for at prøve kræfter med reelle opgaver er ifølge Anneline Larsen noget af det særlige ved foreningslivet.

“Noget af det særlige ved foreningslivet er, at man får lov til at få ansvar, før nogen nødvendigvis synes, man er ‘gammel nok’ til det andre steder. Som 18-årig kan man stå med ansvar for en millionomsætning, lede 50 frivillige eller arrangere en festival for flere hundrede mennesker,” fortæller Anneline Larsen.  

De erfaringer og kompetencer kan de unge tage med sig videre i uddannelses- og arbejdslivet. Ifølge Anneline Larsen bør erhvervslivet derfor i højere grad blive bedre til at anerkende og efterspørge de kompetencer, som de unge opbygger gennem deres frivillige engagement. 

Når erhvervsliv og foreningsliv mødes
Samtidig ser DUF et stort potentiale for flere partnerskaber mellem virksomheder og ungdomsorganisationer, hvor samarbejdet skal gå begge veje. 

“Virksomhederne har ressourcer, viden og netværk, mens foreningerne kan noget helt særligt med fællesskaber, engagement og mobilisering. Det er i mødet mellem de styrker, at det bliver rigtig interessant,” siger Anneline Larsen.

Barrierer for deltagelse
Foreningslivet kan give børn og unge værdifulde erfaringer med fællesskab og demokrati. Men det er ikke alle, der får muligheden for at være med.

En undersøgelse fra DUFs projekt Bærekraft peger på en enkel, men tankevækkende barriere: Mange unge er aldrig blevet inviteret ind i fællesskabet.

“I projekt Bærekraft har vi undersøgt barriererne for at engagere sig, og her svarer 81 procent af dem, der ikke er engagerede, at de aldrig er blevet spurgt. Det er tankevækkende.”

Ifølge Anneline Larsen handler det ikke nødvendigvis om manglende lyst. En simpel invitation kan være det, der åbner døren til fællesskabet, og her kan både foreninger, forældre og skoler spille en rolle. For andre kan økonomien være en barriere, og her peger Anneline Larsen blandt andet på fritidspas som en måde at gøre foreningslivet mere tilgængeligt.

DUF understreger, at opgaven er et fælles ansvar, og at der er brug for at bygge bro til de børn og unge, der endnu ikke er en del af fællesskaberne.

“Man får lov til at øve sig i demokratiet”
DUF har en klar ambition om, at endnu flere børn og unge skal få adgang til forpligtende fællesskaber, hvor de får mulighed for at tage ansvar, være uenige, finde kompromiser og opleve, at deres stemme gør en forskel. Samtidig vil DUF arbejde for, at børn og unge ikke blot bliver hørt, men også får reel indflydelse på de beslutninger, der former deres liv.