Skolevægring er et alvorligt samfundsproblem. Alt for mange forældre bliver presset ud af arbejdsmarkedet for at tage sig af børn, der ikke får den rigtige hjælp. På den måde hænger velfærdssamfundet og erhvervslivets meget tæt sammen for os, understreger Tony Bech, branchedirektør for Velfærd & Samfund i Dansk Erhverv i A4 Sundhed.

Antallet af modtagere af tabt arbejdsfortjeneste har de seneste 10 år haft en stigning på 38 procent, dette kan blandt andet forklares ved at flere forældre ser sig nødsaget til at tage sagen i egen hånd, når det kommer til deres børns mistrivsel.  

De lange ventetider i børne- og ungepsykiatrien gør samtidig situationen endnu mere alvorlig. Når hjælpen ikke kommer i tide, kan konsekvensen være, at forældre ser sig nødsaget til at gå ned i tid eller helt forlade arbejdsmarkedet for at tage sig af deres barn. 

I et debatindlæg i Berlingske sætter Brian Mikkelsen, adm. direktør hos Dansk Erhverv, og Jane Alrø Sørensen, generalsekretær i Bedre Psykiatri, fokus på de konsekvenser øget skolefravær og mistrivsel kan have for både familier og arbejdsmarkedet. På trods af at de repræsenterer to forskellige interesser, har de samme syn på problemet: Der er behov for at sætte tidligere ind og sikre, at børn i mistrivsel får den rette hjælp..

Ikke forældrenes ønske 
Forældrenes valg om at sætte karrieren på pause handler ifølge Jane Alrø Sørensen i højere grad om nødvendighed end om et ønske. Det sker, når hjælpen til deres barn ikke kommer i tide eller ikke matcher barnets behov. 

Netop derfor hænger velfærdssamfundet og erhvervslivet meget tæt sammen, påpeger Tony Bech, branchedirektør i Dansk Erhverv i A4 Sundhed, som en opfølgning på debatindlægget i Berlingske. 

Problemet kræver en tværfaglig løsning   
Regeringen har sammen med Danske Regioner afsat én milliard kroner til en akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien. Akutplanen har til formål at nedbringe ventetiden til behandling, men i lige så høj grad styrke den tidlige og forebyggende indsats. Som en del af løsningen på udviklingen foreslår Dansk Erhverv, at akutplanen bliver tænkt ind som en tværfaglig løsning.  

”Der er ikke én sektor, der kan løse det her. Vi er nødt til at tænke på tværs af hele spektret, så vi gør brug af den viden og kapacitet, der findes hos de specialiserede skoletilbud, civilsamfundet for eksempel Bedre Psykiatri, Red Barnet og Børns Vilkår, og også i forsikringsselskaberne," siger Tony Bech. 

Der skal tages højde for forskellighed 
Tony Bech peger samtidig på, at akutplanen skal tage højde for, at børn og unge har forskellige behov. Nogle kan hjælpes inden for almenområdet, mens andre har behov for et specialiserede behandlings- og undervisningstilbud. 

Derfor er det vigtigt, at der er adgang til forskellige tilbud, også fra ikke-offentlige aktører, så hjælpen kan tilpasses det enkelte barns behov på bedst mulig vis.  

Læs debatindlægget i A4 Sundhed her