Gemt

Årets første møde i METAVERSE LAB med fokus på XR-teknologi, og hvad du kan bruge den til

06. marts 2023

Dansk Erhverv og IT-Branchens Metaverse Lab afholder årets første møde, hvor vi besøger Khora Virtual Reality. Her samles virksomheder på tværs af dansk erhvervsliv for at sætte fokus på, hvordan XR-teknologi kan bruges til at forbedre de virtuelle møder.

Dansk Erhverv og IT-branchen følger op på en stærk debut sidste år og afholder d. 21. marts 2023 dette års første møde i Metaverse Lab. Denne gang er fokus på, XR-teknologiens mange muligheder – fx til at afholde bedre virtuelle møder. Til arrangementet vil der være mulighed for at afprøve den nyeste XR-teknologi, der sætter nye rammer for det virtuelle møde ved brug af helt nye platforme som MeetinVR og Spatial.

Du får desuden muligheden for at prøve det nyeste grej fra blandt andet Meta Quest Pro, der er en hybrid headset-model fra Meta, der kombinerer VR og AR samt at teste, hvordan man kan anvende AR briller i industrien med Microsoft Hololens 2.

Dansk Erhverv og IT-branchen ønsker med Metaverse Lab at skabe et forum for medlemmerne, hvor der sættes målrettet fokus på de understøttende teknologier (fx XR, blockchain og hardware), og hvilke muligheder og udfordringer brugen af teknologien medfører.

Dagens program

  • Velkomst v. Charlotte & Christian
  • Oplæg v. Simon Lajboschitz, CEO & Co-Founder hos Khora, om fremtidens brug af VR/AR løsninger i Metaverse kontekst
  • Demo session af nyeste XR-hardware på markedet samt aktuelle business use-cases (salg, marketing, træning og healthcare)
  • Q&A og gruppeøvelse om XR-use cases

Tilmeld dig og kom til en spændende og indsigtsfuld eftermiddag hos Khora Virtual Reality ved at skrive til Christian på csj@danskerhverv.dk

Dato og tid: 21. marts 2023 kl. 14.00-16.30
Lokation: Khora Virtual Reality, Høkerboderne 8, 1712 København V