Danskerne er meget positive overfor turismen

Snart går våren gennem Nyhavn, og det samme gør flere og flere turister. Men ligesom en schlager kan sætte sig fast i hovedet, så er der også en anden simpel melodi, som har for vane at dukke op hver sommer. Melodien handler om, at turister er af det onde, da de larmer og skaber trængsel. Men sangen er falsk og kan få konsekvenser hvis politikere ikke hører den rene og databaserede fortælling.

Danmark er et stort turismeland – særligt vores store byer og kysterne er populære. Vi er det land i Norden, som har flest internationale overnatninger. At vi er dygtige til turisme, ses ikke kun på de høje scorer på tilfredshed, som turisterne giver os, men også i den store opbakning danskerne viser turismen.

I en nylig befolkningsundersøgelse, foretaget af Epinion for VisitDenmark, svarer næsten 80 procent af danskerne, at der er flere positive end negative konsekvenser ved turismen.

Kun 2 procent oplever, at der er flere negative end positive konsekvenser. Samme positive indtryk ses i en analyse fra Wonderful Copenhagen, foretaget før COVID-19, der viser, at 81 procent af københavnerne bakker op om fortsat promovering af hovedstaden som destination for rejsende.

Håndtering af trængsel
Der er tidspunkter og brændpunkter, hvor mængden af mennesker på ét sted spidser til, og det skal naturligvis håndteres med planlægning, nudging og alle andre midler i værktøjskassen. Men der er ikke et generelt problem med overturisme i København eller det resterende Danmark.

Eksempelvis har vi set en vækst i befolkningsgrundlaget i København på cirka 100.000 flere indbyggere, alene fra 2012 til 2022, kombineret med en massiv vækst i boligpriserne. Mange ønsker at bo i byen og betaler gerne formuer for at gøre det.

Ofte er der tale om en overbelastning af et bestemt areal, for eksempel trængsel på Strøget eller gener fra støj, affald og forurening på en solrig dag på Amager Strand eller kø ved bageren lørdag formiddag i Blåvand. Jeg har også hørt, at det af og til kan tage fem minutter at finde en parkeringsplads i Ringkøbing.

Det er konkrete problemer, der kræver konkret håndtering.

Men for at bruge en slidt kliche, så bygger man ikke kirker til juleaften eller dimensionerer bagerforretninger til søndag formiddag. Der vil altid være dage og tidsrum med ekstra tryk på de mest populære steder, men måden, man håndterer trykket, er afgørende, og her kommer adfærdsdesignere, byplanlæggere og arkitekter ind i billedet.

Konkrete konsekvenser for turismen
Der er historisk stor interesse fra internationale investorer og hotelkæder for at investere i København, og det har i Københavns Kommune ført til en analyse af udviklingen i byens hotelkapacitet, der udkom kort før jul.

Analysen viser blandt andet, at politikerne på Københavns Rådhus ønsker at sprede turismen mere ud i byen efter en logik, der siger, at hvor der er hoteller, er der også mange turister. For mange turister, må man forstå.

I Dansk Erhverv mener vi, at kommunen dog snarere burde spørge sig selv om, hvorfor hotellerne i dag vælger at placere sig, som de gør. Intet er nemlig overladt til tilfældighederne, og viden og data er blevet analyseret grundigt, inden et nyt hotel bliver opført på de dyre kvadratmeter i København. Der kigges på god logistik, seværdigheder, oplevelser, levende byliv og frem for alt, hvad hotelgæsterne efterspørger.

Så i stedet for at spille Matadorspil med hotellerne, bør Københavns Kommune kigge på, hvordan flere dele af byen kan udvikles med øje for oplevelser, seværdigheder og levende byliv, der kan være med til at tiltrække turister. Hvor skal Københavns nye Nyhavn ligge?

Den største vækst i hotelvolumen er de senere år sket i nye områder som Kalvebod Brygge og i Ørestaden. Med den nye metrolinje til Nordhavn og snart også til Sydhavn er det også blevet attraktivt at placere hoteller her.

I det seneste årti har hotellerne også åbnet sig mere for byens borgere og virksomheder. Det er derfor en fejlslutning at tro, at hoteller kun er til for turister. De fleste hoteller vil også gerne være noget for dem, der bor i og uden for København. Hoteller med restauranter og barer har åbnet sig for byens borgere og besøgende.

Planlægning er løsningen
Wayfinding har længe været hot i turismen. Turisterne skal have hjælp til at navigere, så de ikke bare følger strømmen mod de mest befærdede områder, men får lyst til at tage nye veje.

Samtidig ser vi allerede nu, at turisterne i større grad end tidligere finder nye eventyr. I København godt hjulpet af havnebussen og den nye metroring er Refshaleøen, Den Røde Plads på Nørrebro og Carlsberg Byen blevet nye favoritter i byen. Og på Vestkysten er vi i Dansk Erhverv meget glade for det fælles Vestkystbrand og at oplevelsen af en samlet destination understøttes af fysisk inventar og wayfinding, der materialiserer brandet, binder kysten og oplevelserne sammen og skaber genkendelighed for gæsten.

Borgerinddragelse er vigtig – og fungerer fint allerede
København er rig på lokalråd, i sommerhusområderne er der stærke borgerforeninger og grundejerforeninger. Her er stemmer, som vi skal lytte til og tage alvorligt. Men vi skal også huske det store tavse flertal.

De mere end fire ud af fem danskere, der ifølge Epinion har blik for, at turismen er af det gode, tager sjældent ordet i nævnte forsamlinger. Men Epinions måling må – i hvert fald for nuværende – være retningspil for turismepolitik i Danmark.

I Dansk Erhverv vil vi gerne advare mod, at fortællinger om virkeligheden i Costa Brava, Dubrovnik og Venedig anvendes på danske forhold.

Vi ønsker, at mange turister finder vej til Danmark.