Kommentar: Vismændene ønsker finanspolitisk opstramning - men vil ikke sætte tal på

De Økonomiske Råd har netop offentliggjort efterårets vismandsrapport. I forhold til den seneste prognose fra d. 30. maj har vismændene opjusteret forventningerne til BNP-væksten i 2023 fra 1,0% til nu 1,7%. Dertil er forventningerne til BNP-væksten i 2024 blevet opjusteret fra tidligere 1,0% til 1,3%. Det er en ganske stor opjustering, der afspejler, at væksten i særligt medicinalsektoren har været overraskende stærk hen over foråret og sommeren.

Udviklingen i beskæftigelsen har ligeledes overrasket de økonomiske vismænd positivt, hvilket har ført til en opjustering af forventningerne til beskæftigelsen i særligt 2023 og 2024. Konkret forventer vismændene nu, at beskæftigelsen vil stige med 37.000 personer i år efterfulgt af et fald på 20.000 personer i 2024. Tidligere var det ellers vismændenes forventning, at beskæftigelsen ville stige med mere moderate 21.000 personer i år, hvorefter der ville indfinde sig et beskæftigelsesfald på hele 46.000 personer i 2024. Som noget nyt indeholder vismændenes prognose også et skøn for 2025, hvor der ventes et fald i beskæftigelsen på yderligere 27.000 personer.

Den nye økonomiske prognose fra vismændene tager bestik af, at dansk økonomi samlet set har udviklet sig overraskende stærkt hen over sommeren og efteråret. Dertil er vismændenes forventning til dansk økonomi over de kommende år både fortrøstningsfuld og optimistisk. Får vismændene ret i deres prognose, så er der udsigt til en blød opbremsning i den økonomiske vækst efter de seneste års stærke højkonjunktur.

Vismændene forventer også stor mangel på arbejdskraft i 2024
De optimistiske udsigter for dansk økonomi betyder imidlertid også, at der er udsigt til et forsat stort pres på kapaciteten i dansk økonomi over de kommende år. Konkret vurderer vismændene, at beskæftigelsen aktuelt er ca. 3% højere end det skønnede strukturelle niveau, der er foreneligt med en stabil pris- og lønudvikling på nogle års sigt. Det er et pres, som vismændene også forventer vil fortsætte ind i 2024, hvor beskæftigelsen forventes at ligge ca. 2,2% over det strukturelle niveau.

Anbefaler finanspolitisk opstramning – men tøver med at sætte tal på
Det er derfor også vismændenes anbefaling, at finanspolitikken i 2024 bør strammes i forhold til regeringens fremlagte finanslovsforslag. Vismændene vurderer, at regeringens fremlagte finanslovsforslag vil øge aktiviteten med 0,2% 2024.

Vismændene har desværre en god portion uld i munden, når det kommer til at sætte tal på, hvor meget de anbefaler finanspolitikken bør strammes med. Vismændene henviser til en teoretisk tommelfingerregel, der tilsiger, at finanspolitikken bør strammes med ca. 0,5% af BNP i forhold til 2019. Til sammenligning vurderer vismændene, at finanslovsforslaget vil øge den økonomiske aktivitet med 0,1% i forhold til 2019.

Hvis regeringen skulle følge vismændenes tommelfingerregel, så skulle finanspolitikken altså strammes med ca. 0,6%, svarende til ca. 14 mia. kr., i forhold til regeringens finanslovsforslag. Det er en meget hård finanspolitisk opstramning, som vismændene da heller ikke rigtig synes at ville stå ved. Hvor meget vismændene reelt ønsker, at finanspolitikken skal strammes med, står derfor også hen i det uvisse.

Det er ærgerligt, at vismændene ikke fremviser mere mod og anbefaler en konkret finanspolitisk opstramning eller plan. Særligt set i lyset af at regeringens planlagte finanspolitik ligger milevidt fra vismændenes finanspolitiske tommelfingerregel.

Vi havde foretrukket, at vismændene var mere konkrete i deres anbefalinger til finanspolitikken. Selvom der endnu ikke er tegn på en løn- og prisspiral, så viser erfaringerne, at en mere usund acceleration i lønningerne kan komme pludseligt og udløse et mere abrupt økonomisk tilbageslag.

Det havde derfor også været fornuftigt, hvis vismændene som minimum havde bedt regeringen om allerede nu at forberede en finanspolitisk stramning, der kunne blive aktiveret i tilfælde af en pludselig løn- og prisspiral.

Holdbarhedsindikator er blevet kraftigt forringet
Det er en stor streg i regningen, at vismændene har nedjusteret den langsigtede holdbarhedsindikator markant. Konkret har vismændene nedjusteret den såkaldte holdbarhedsindikator med 0,7 procentpoint af BNP i forhold til fremskrivningen fra efteråret 2022. Nedjusteringen skyldes primært, at det planlagte offentlige forbrug frem mod 2030 er blevet løftet mærkbart.

Selv om de offentlige finanser fortsat fremstår holdbare, så viser nedjusteringen af holdbarhedsindikatoren, at den finanspolitiske holdbarhed bestemt ikke står mejslet i granit. Der er et generelt pres på velfærden herhjemme, der vil stige over de kommende mange år. Dertil er der stor usikkerhed om danskernes fremtidige arbejdstid. Det er derfor også vigtigt, at de på papiret stærke offentlige finanser ikke bliver en sovepude for politikerne. Det finanspolitiske råderum kan hurtigt få ben af gå på, hvis det offentlige forbrug ikke tøjles mere konkret over de kommende år.