Lovforslag om ændring af arbejdstidsloven er sendt i høring

Regeringen har sendt et udkast til ændring af arbejdstidsloven i høring. Lovforslaget indeholder blandt andet pligt til registrering af arbejdstid samt mulighed for fravigelse af de eksisterende regler om en maksimal ugentlig arbejdstid.

Baggrund for lovforslaget

Lovforslaget er en konsekvens af EU-domstolens dom af 14. maj 2019 (Deutsche Bank), som fastslår, at medlemsstaterne skal sikre, at arbejdsgivere anvender et tidsregistreringssystem, der objektivt og pålideligt registrerer den daglige arbejdstid for hvert enkelt medarbejder.

På den baggrund nedsatte beskæftigelsesministeriet i 2020 et arbejdsudvalg, der undersøgte relevante muligheder for at implementere EU-domstolens praksis i dansk lovgivning.

Registrering af arbejdstid

For at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid, samt maksimal ugentlig arbejdstid, får arbejdsgivere pligt at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder. Ifølge lovforslaget er der metodefrihed i forhold til, hvordan den enkelte arbejdsgiver vælger at indrette arbejdstidsregistreringssystemet.

Registreringen skal være tilgængelig for den enkelte medarbejder under ansættelsen, og oplysningerne skal opbevares i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Undtagelse for selvtilrettelæggere

Ifølge lovforslaget er der mulighed for at undtage visse medarbejdere (”selvtilrettelæggere”) for reglerne i lovens § 3 (pause), § 4 (48-timers reglen) og § 5 (natarbejde). Undtagelsen gælder, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderne selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor der er tale om medarbejderne, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktioner.

Hvis medarbejderen er undtaget som følge af ovenstående, gælder der heller ikke en forpligtelse til at registrere arbejdstiden. Det skal desuden fremgå af ansættelseskontrakten, hvis medarbejderen er selvtilrettelægger.

Lovforslaget definerer ikke nærmere, hvornår en medarbejder kan karakteriseres som selvtilrettelægger og dermed kan undtages for registreringspligten. Dette vil skulle afgøres individuelt efter de nærmere konkrete omstændigheder.

Mulighed for at fravige kravet om en maksimal ugentlig arbejdstid (”opt-out”)

I dag følger det af arbejdstidsloven, at medarbejdere ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen, beregnet på et gennemsnit over fire måneder.

Med lovforslaget lægges op til en mulighed for at fravige reglen om en maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer for overenskomstdækkede medarbejdere, som udfører samfundskritiske arbejdsfunktioner på rådighedsvagter (”opt-out”).

Det forudsætter dog, at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter har aftalt i overenskomsten, at der kan indgås individuelle aftaler herom. Hvis en medarbejder har indgået en individuel aftale om fravigelse af 48-timers reglen, skal medarbejderen til enhver tid kunne trække sit samtykke tilbage med et rimeligt varsel.

Ikrafttræden

Det følger af lovforslaget, at ændringerne træder i kraft 1. januar 2024.

Dansk Erhverv følger lovarbejdet tæt og arbejder blandt andet for at få udsat ikrafttrædelsestidspunktet for registreringspligten, så virksomhederne får en rimelig tid til at indrette sig på de nye regler.

Hvad sker der nu

P.t. er lovforslaget i høring indtil den 12. oktober 2023. Herefter følger en proces, hvor lovforslaget skal fremsættes og behandles i Folketinget. Det er således muligt, at der sker ændringer i lovforslaget undervejs. Dansk Erhverv orienterer, når der sker nyt. Vi planlægger et webinar i november måned. Vi skriver ud så snart, at datoen er fastlagt.