Gemt

Virksomheder tænker bæredygtigt, når de køber firmagaver

12. september 2023

Bæredygtighed og FN’s Verdensmål er blevet nøgleord hos danske virksomheder. Hos Lomax ser man en stor stigning i antallet af arbejdspladser, der også tænker bæredygtigt, når de skal vælge årets firmagaver til medarbejdere og samarbejdspartnere.

 

De seneste fire år har Amanda Dyrløv Pedersen, produktansvarlig for firmagaver hos Lomax, oplevet en stigende interesse for firmagaver med certificeringer eller andre særlige fortrin i relation til miljø, klima og sociale forhold. Siden virksomheden begyndte at forhandle certificerede gaver i 2019, er salget 25-doblet – fra 153 solgte gaver i 2019 til hele 3760 i 2022.

”Mange store virksomheder ønsker nu certificerede gaver, mens små og mellemstore virksomheder fokuserer på brands. Vi lytter opmærksomt til vores kunder og fokuserer på at tilbyde endnu flere firmagaver med bæredygtigt islæt,” fortæller hun.

De certificerede gaver kan være alt lige fra produkter i 100 % genanvendte materialer og fremstillet på en bæredygtig måde til økologiske produkter og energisparende elektronik. I forlængelse af dette har vi i 2023 introduceret en helt ny kategori – Omtanke – under gavebeviser, som udelukkende indeholder certificerede gaver.

Certificerede firmagaver skaber værdi

Det er ikke kun godt for miljøet, når virksomheder tager et aktivt valg om at give certificerede firmagaver. Man sender også et stærkt signal til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere om virksomhedens værdier. Ragga Asbjarnardottir, CSR-manager hos Lomax udtaler i den forbindelse: ”Virksomheder har erkendt, at både medarbejdere og kunder sætter pris på og værdsætter certificerede produkter. Det handler ikke længere kun om at give en gave – det handler om at sende et klart budskab om, at virksomheden tager ansvar for en mere bæredygtighed hverdag.”

Bæredygtighed bør være en del af virksomhedens DNA

Flere og flere virksomheder har integreret bæredygtighed i deres forretningsstrategi og kultur, så det bliver til en essentiel del af deres DNA. Bæredygtighed handler ikke blot om firmagaver; det afspejles i virksomhedens daglige drift, valg af leverandører og samarbejdspartnere samt deres CSR-initiativer.

”Bæredygtighed bør ikke kun betragtes som en trend, men som en integreret del af en virksomheds DNA. Virksomheders handlinger kan være med til at inspirere andre virksomheder og forbrugere til at tage lignende skridt mod en mere bæredygtig praksis,” udtaler Ellen Marie Friis Johansen, CSR-chef hos Dansk Erhverv.

Vi skal løse klimakrisen sammen

Virksomheder anno 2023 er tvunget til at forholde sig til klima og miljø. Derfor er det nødvendigt – som supplement til bæredygtige muligheder for kunderne - at arbejde for at begrænse energiforbruget og CO2-udledningen. Som totalleverandør til danske arbejdspladser har Lomax valgt at fokusere på dette ved at støtte CSR-projekter økonomisk, deltage i internationale netværk og projektgrupper samt at arbejde med at begrænse CO2-udledningen – både på vareniveau og på virksomhedens adresser. Samarbejdet med andre virksomheder er nemlig noget af det, som Lomax især ser som løsningen på fremtidens klimaproblemer, fortæller Ragga Asbjarnardottir.