Fik du set vores tre webinarer i Det bæredygtige rapporteringsspor?
Hvad betyder de reviderede ESRS? Hvordan skal virksomheder arbejde med den nye frivillige standard? Og hvordan kan krav til kønsbalance bruges strategisk? Se eller gense tre webinarer fra Dansk Erhverv og FSR – danske revisorer, der gør dig klogere på aktuelle emner inden for bæredygtighedsrapportering.
Bæredygtighedsrapportering spænder vidt. Det samme gør de spørgsmål, man som virksomhed skal forholde sig til - fra nye rapporteringsstandarder og ESG-data i værdikæden til krav om kønsbalance og diversitet.
I webinarrækken Det bæredygtige rapporteringsspor stiller vi i Dansk Erhverv sammen med FSR – danske revisorer løbende skarpt på aktuelle regler, ændringer og værktøjer, som din virksomhed kan bruge i arbejdet med bæredygtighedsrapportering.
Fik du ikke set de seneste webinarer? Her får du tre, som du kan se eller gense.
Hvad betyder de reviderede ESRS?
De europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) har gennemgået en omfattende revision. Men hvad betyder ændringerne for virksomheders rapporteringsarbejde?
På webinaret gennemgår vi de væsentligste ændringer i ESRS og ser blandt andet nærmere på dobbelt væsentlighed og fair presentation, samt nye lempelser og indfasningsmuligheder. Du får også indblik i, hvad man som virksomhed skal være særligt opmærksom på i overgangen fra de tidligere til de reviderede standarder.
| Se eller gense webinaret |
Ny frivillig standard og ESG-data i værdikæden
Hvilke bæredygtighedsoplysninger kan din virksomhed blive bedt om at levere – og hvad kan I selv efterspørge hos virksomheder i værdikæden?
På dette webinar stiller vi sammen med BDO og Erhvervsstyrelsen skarpt på den nye frivillige standard for bæredygtighedsrapportering (VS). Ligesom ESRS er den også blevet revideret. Vi gennemgår de nyeste ændringerne og Erhvervsstyrelsen giver gode råd til hvordan deres VS-skabelon kan bruges.
| Se eller gense webinaret |
Fra krav om kønsbalance til strategisk arbejde med diversitet
På det tredje webinar ser vi nærmere på de aktuelle krav til kønsbalance i kønsbalanceloven, selskabsloven og ESRS S1.
Sammen med Institut for Menneskerettigheder og Tænketanken EQUALIS ser vi både på reglerne, og på hvordan virksomheder – også dem, der ikke er omfattet af kravene – kan bruge måltal og data om kønsfordeling til at identificere skævheder og arbejde strategisk med diversitet.
| Se eller gense webinaret |
Hold dig opdateret på bæredygtighedsområdet
Abonnér på vores CSR-nyhedsbrev, hvor vi løbende deler de nyeste artikler og inviterer til kommende webinarer og events.
Se vores tidligere webinarer
|
|
Dansk Erhverv faciliterer en række webinarer og andre arrangementer, som giver ny viden, inspiration og vejledning til at klæde virksomheden på i den grønne omstilling: Fra de kommende lovkrav om rapportering, til hvordan du kan gøre den grønne dagsorden til en del af din forretning, eksempelvis når det handler om strategi, finansiering eller kommunikation. Vi har sat nogle af landets fremmeste specialister, rådgivende aktører og virksomheder i scene til at vejlede og inspirere dig og din virksomhed i de konkrete arrangementer. |
Kontakt
