ESGdag 2026: Kravene bliver reduceret, men ESG er fortsat vigtigt for din forretning - få dagens vigtigste budskaber

Færre rapporteringskrav ændrer rammerne for virksomhedernes ESG-arbejde, men behovet for at håndtere risici og styrke konkurrenceevnen består. Det var et af hovedbudskaberne, da Dansk Erhverv og FSR – danske revisorer samlede en fyldt sal til ESGdag 2026.  

ESG-dagsordenen har gennemgået store forandringer. Med EU's Omnibus-forenklinger er langt færre virksomheder fremover forpligtet til at rapportere om bæredygtighed. 

Men de udfordringer, som ESG-arbejdet skal være med til at håndtere, er ikke forsvundet.  

Derfor samlede vi i Dansk Erhverv og FSR – danske revisorer igen i år virksomheder, rådgivere og civilsamfund til ESGdag på Axelborg. 

Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen fremhævede, at Dansk Erhverv har arbejdet for enklere og mere beslutningsrelevante regler, fordi rapporteringen i sidste ende skal understøtte de beslutninger, virksomheder faktisk skal træffe. 

Hans budskab var derfor klart: Fremover skal fokus i højere grad flytte sig fra “Hvad skal vi rapportere?” til “Hvordan kan det skabe værdi for vores forretning og samfund?" 

Bæredygtighed og konkurrenceevne skal gå hånd i hånd 
Tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard tog derefter ordet og satte ESG ind i et større europæisk perspektiv for konkurrencekraft. 

De seneste mange år har fokus været på at sætte mål og diskutere ambitioner. I følge Connie Hedegaard, handler det nu om at omsætte dem til handling. For klimaforandringerne løser ikke sig selv, og virksomhederne spiller en vigtig rolle i omstillingen. 

Med direkte henvisning til Draghi-rapporten understregede hun, at konkurrenceevne og bæredygtighed kan og skal gå hånd i hånd.  

Connie Hedegaard understregede også, at bæredygtighed ikke handler om filantropi. Klimaforandringer påvirker allerede vores økonomi og samfund. Arbejdet med ESG er derfor en forudsætning for at skabe et robust og konkurrencedygtigt Europa. 

Europa står i en anden situation end USA og Kina, fordi vi er afhængige af energi og kritiske råvarer uden for egne grænser. Derfor handler omstillingen også om at gøre virksomheder og samfund mindre sårbare og styrke Europas strategiske handlekraft, pointerede Connie Hedegaard.  

Samtidig efterlyste hun mere stabile og pålidelige rammevilkår. For meget politisk stop-go gør det vanskeligere for virksomheder at træffe de langsigtede investeringer, som omstillingen kræver. 

Connie Hedegaard sluttede med en opfordring til virksomhederne: Vis de gode eksempler og lad jer inspirere af hinanden.  

ESG som værktøj i de svære beslutninger 
Hvordan ser det så ud i praksis, når virksomheder skal træffe beslutninger i en verden præget af usikkerhed? 

Det diskuterede DSV, Norlys og AL Sydbank i dagens panelsamtale om ESG som værktøj i den svære omstilling.  

Her var der fokus på, hvordan ESG har udviklet sig fra primært at handle om etik og rapporteringskrav til i højere grad at være en del af virksomhedernes strategiske beslutninger og risikostyring. 

For ESG skaber først for alvor værdi, når virksomheder integrerer det i forretningen. Det handler ikke kun om at indsamle data, men om at bruge dem til at forstå risici, identificere muligheder og prioritere de indsatser, der gør en forskel.  

Det handler ikke nødvendigvis om, at ESG altid skaber nye forretningsmuligheder. Værdien kan også ligge i at undgå tab, forstå sårbarheder eller drive forretningen smartere og mere ansvarligt, lød det fra panelet. 

Partnerskaber starter med problemet – ikke forretningsværdien 
Efter paneldebatten fortsatte deltagerne i to breakout-sessioner. 

Én af sessionerne handlede om partnerskaber mellem virksomheder og civilsamfund. Her var en central pointe, at potentialet er stort, når parterne bringer forskellige styrker i spil. Virksomheder kan bidrage med skala, ressourcer og markedsindsigt, mens civilsamfundet kan bringe lokal viden, relationer og indsigt i komplekse sociale og miljømæssige problemstillinger. I sidste ende skal 2+2 give mere end 4.  

Men det sker ikke af sig selv. Virksomheder og NGO'er arbejder ofte med forskellige mål, tidshorisonter, beslutningsprocesser og succeskriterier. Derfor kræver et godt partnerskab tid, tydelig forventningsafstemning og en fælles forståelse af, hvad man konkret vil opnå.  

En vigtig pointe var derfor, at partnerskabet ikke bør starte med spørgsmålet: "Hvilken økonomisk værdi kan det skabe for os?" Det bør starte med: “Hvilket problem vil vi løse?”  

Andreas Rasche: Kravene falder – forventningerne består 
Andreas Rasche, som er Professor og Vice Dean for Green Transition på Copenhagen Business School, afsluttede dagen med et blik på fremtidens ESG-rapportering efter Omnibus. 

Han pegede på et centralt paradoks: Reglerne bliver enklere, men forventningerne fra omverden består.  

Presset kommer i stigende grad også fra andre steder end lovgivning – fra kunder, investorer, medarbejdere, samarbejdspartnere og samfundet omkring virksomhederne. 

Det stiller nye krav til, hvordan virksomheder arbejder med ESG. I stedet for alene at fokusere på at overholde regler pegede Andreas Rasche på behovet for en mere intelligent og målrettet tilgang til compliance, hvor virksomheder koncentrerer sig om de oplysninger og processer, der faktisk skaber værdi og troværdighed. 

Selvom rammerne for ESG-rapportering har ændret sig, står én ting klart: Bæredygtighed er fortsat relevant for virksomhedernes forretning. Det handler nu om at bruge arbejdet til at træffe bedre beslutninger, håndtere risici og skabe langsigtet værdi. 

ESG forsvinder ikke, det skifter fokus 
På tværs af dagens oplæg og samtaler stod især én pointe tilbage: ESG er ikke blevet mindre relevant, fordi rapporteringskravene er blevet færre. 

Tværtimod får virksomheder nu en mulighed for at prioritere skarpere og bruge ESG dér, hvor det giver mest mening – som grundlag for bedre beslutninger, stærkere risikostyring, ansvarlighed og langsigtet værdiskabelse.