Gemt

Det gode børneliv er en investering: Memox, Den Sociale Investeringsfond og Vejle Kommune samarbejder om børns trivsel og udvikling

12. april 2024

Den socialfaglige virksomhed Memox tilbyder rådgivning, støtte og vejledning til familier i udsatte situationer. Virksomheden har indgået et samarbejde med Vejle Kommune og Den Sociale Investeringsfond om en social effektinvestering, der skal hjælpe børn og familier, som har brug for ekstra støtte i hverdagen. Memox er leverandør, Vejle Kommune er myndighed og Den Sociale Investeringsfond er investor.

Foto: Jonas Normann (modelfoto)

Fakta om samarbejdet mellem Memox, Den Sociale Investeringsfond og Vejle Kommune

Periode: 2021 – 2026

Parter: Memox, Vejle Kommune og Den Sociale Investeringsfond

Løsning: Familiebehandlingsforløb hjælper udsatte børn til et bedre børneliv med skræddersyede løsninger

Fagområde: Socialområdet

Samarbejdsmodel: Social effektinvestering mellem Den Sociale Investeringsfond og Vejle Kommune, og bilateral aftale mellem Vejle Kommune og Memox

Kontaktpersoner: Rikke Burrild, chefkonsulent i Memox, Søren Skårhøj, chefkonsulent i Den Sociale Investeringsfond og Iben Sahl Hansen, specialkonsulent i Vejle Kommune


Det gode børneliv og hjælp til børn er en investering – ikke en udgift. Det er mantraet for virksomheden Memox og Vejle Kommune, der har indgået et samarbejde om en social effektinvestering, som skal intensivere og styrke indsatsen for børn i udsatte situationer.

Familieforløb med barnets trivsel i fokus
Memox, Vejle Kommune og Den Sociale Investeringsfond er gået sammen om at hjælpe udsatte børn og familier med anden etnisk baggrund end dansk. I samarbejdet er det Memox, der leverer ydelserne ind i Vejle Kommune ud fra de handleplansmål, som rådgiverne i Vejle Kommune opstiller sammen med den enkelte familie.

Konkret omfatter projektet 25 familier, der kan visiteres til to typer af indsatser fra Memox: et almindeligt familiebehandlingsforløb eller et intensivt familiebehandlingsforløb.

”Når Vejle Kommune visiterer en familie og et barn ind i vores tilbud, så er det, fordi der er en bekymring for barnets udvikling og trivsel. Det kan skyldes mange forskellige parametre, og så er det de parametre, kommunen ønsker, vi skal arbejde med. Og så sætter vi forløbet i gang og forsøger at opnå succes efter de målsætninger, vi har sat individuelt for børnene”, forklarer Rikke Burrild fra Memox.

Et bærende princip i familiebehandlingsforløb hos Memox er, at det altid foregår på familiens eget sprog, da det skaber større tryghed og baner vejen for bedre resultater.

”Pointen i at bruge Memox i disse familier med anden etnisk herkomst end dansk er, at konsulenterne – ud over at være dygtige familiebehandlere – også taler det sprog, der tales i familien og kender den kulturelle baggrund. Det er netop er for at undgå tolk, at vi bruger Memox”, uddyber Iben Sahl Hansen, specialkonsulent i Vejle Kommune.

”Vi mødes i en følgegruppe hver 3. uge, hvor vi drøfter både de organisatoriske spørgsmål som fx ressourcer og indgange til os, men også de enkelte sager og hvordan det går med at opfylde handleplansmålene. På den måde kan vi hele tiden justere og optimere indsatserne. Det er et stort og omfattende arbejde, men vi tror på, det er sådan, vi sammen skaber de bedste resultater”, fortæller Rikke Burrild, der er chefkonsulent i Memox.

(modelfoto)

Som eksempel på det nævner Iben Sahl Hansen, at de kigger på barnets fravær i skolen og deres sprogudvikling, da et af inklusionskriterierne for at være en del af Memox’ forløb er, at der er tale om børn og familier med anden etnisk baggrund end dansk:

”Vi ser på de enkelte sager og vurderer: hvad er realistisk, og hvilke bekymringspunkter er der lige nu – så hvad vil vi arbejde henimod? Det er for eksempel en succes, hvis barnet oplever en bedre integration i nærmiljøet, tilmeldes og fastholder fritidsinteresser, eller at samarbejdet mellem familien og skolen forbedres. Men sagens kerne er, at det er forskelligt fra familie til familie, og vi måler udviklingen meget konkret”, forklarer Iben Sahl Hansen fra Vejle Kommune.

Et investeringssamarbejde med effekt- og betalingsmål
Når Vejle Kommune visiterer børn og familier til et behandlingsforløb under dette projekt, sker det ud fra nogle konkrete inklusionskriterier, som familierne og børnene skal opfylde for at få adgang til et forløb hos Memox. Når barnet og familien er tilknyttet forløbet, følger Vejle Kommune og Memox familiens udvikling for at kunne måle på, om indsatsen skaber de forventede resultater – det, som Vejle Kommune og Memox kalder for løbende effektmålinger.

(modelfoto)

For udvalgte mål har Vejle Kommune og Den Sociale Investeringsfond aftalt betalingsforpligtigelser. Opnår en familie de opstillede resultatmål, opnår Vejle Kommune både mere velfungerende familier og færre udgifter til familierne, og skal derfor som en del af investeringsaftalen løbende betale investeringskapitalen tilbage til Den Sociale investeringsfond. Omvendt, hvis indsatsen ikke viser resultater, skal Vejle Kommune ikke betale investeringskapitalen tilbage.

”Som investor kommer vi med kapital og tager en stor del af risikoen ved at afprøve nye indsatser. Samtidig bidrager vi til at følge op på indsatsens resultater og sikre, at vi hele tiden bliver klogere på, hvordan vi bedst hjælper borgerne” siger Søren Skårhøj, der er chefkonsulent i den Sociale Investeringsfond.

 

Hvad er en social effektinvestering?

Sociale effektinvesteringer er en måde at finansiere velfærdsindsatser, hvor fokus er på de sociale og økonomiske gevinster, en indsats skaber.

Antagelsen er, at det betaler sig at investere i mere effektive indsatser, for i takt med, at mennesker får det bedre, får de også mindre brug for offentlige ydelser. Det skaber en gevinst for både borgeren og det offentlige – en dobbelt bundlinje.

I en social effektinvestering bliver parterne enige om en række sociale og økonomiske mål, som en indsats skal skabe. Hvis indsatsen skaber de forventede effekter hos målgruppen, betaler den myndighed, som har modtaget investeringen, investeringen og en andel af deres økonomiske gevinst tilbage til investoren. Hvis indsatsen mod forventning ikke skaber de ønskede effekter, betaler myndigheden ikke, og investoren taber investeringen.

Kilde: www.socialeinvesteringer.nu

 

Samarbejdet står på tre ben: Ny viden, stor vilje og livsværdi
Omdrejningspunktet for Memox, Vejle Kommune og Den Sociale Investeringsfond er, at børnene skal have de bedste forudsætninger for at mestre livet, herunder at støtte deres udvikling og trivsel, når de oplever vedvarende udfordringer. Ved at holde øjnene på bolden og blive ved med at vende tilbage til det hovedformål, har de sammen formuleret nogle værdier, der er kendetegnende for deres samarbejde:

”Vores samarbejde står på tre ben. Først og fremmest er vi drevet af en stor grad af vilje, som gør, at vi holder fast, selv når vi møder nogle bump på vejen. Og så handler det jo også om, at vi oplever, at vi virkelig skaber livsværdi for de børn og familier, der er i vores forløb, og det kan vi også se, når vi laver vores afslutningsmålinger”, siger Rikke Burrild fra Memox.

Den tredje del handler om ny viden. Vejle Kommune vil nemlig gerne kunne overføre det gode samarbejde med Memox og Den Sociale Investeringsfond og deres indsigter til andre områder, hvor det kan give mening. Derfor står en af samarbejdets ben også på en organisatorisk værdi, der skal skabe og udvikle ny viden:

”For os som kommune er det enormt gavnligt, hvis vi kan overføre de gode erfaringer fra samarbejdet med Memox, og særligt effektmålingerne, til andre områder i vores kommune. Det kan f.eks. være den tætte opfølgning, vi oplever ved at have en faglig følgegruppe, og måden vi følger op sammen med familierne. Og så bliver vi skarpe på at overholde aftaler sammen med Memox, når vi har Den Sociale Investeringsfond i ryggen”, forklarer Iben Sahl Hansen fra Vejle Kommune.

Gode råd til andre med et lignende samarbejde

Dansk Erhverv har spurgt Memox og Vejle Kommune, hvad de har af gode råd til andre – både offentlige og private aktører – som indgår i et lignende samarbejde.

  • Brug tid på en indledende dialog. Det kan betale sig at have en grundig dialog, inden samarbejdet formaliseres gennem en aftale. Her kan begge parter forventningsafstemme internt og med hinanden og tage nogle af udfordringerne i opløbet, og relationen har stor betydning for det videre samarbejde. Derfor er det godt at bruge tid på at lære hinanden og hinandens organisationer at kende.
  • Der er flere bundlinjer. Et samarbejde mellem offentlige myndigheder, investorer og private leverandører på det sociale område bidrager på flere bundlinjer. Når I samarbejder på tværs af sektorer om sociale indsatser, er det derfor vigtigt at have for øje, at alt ikke kan måles og vejes på økonomi. Når samarbejdet bliver vanskeligt eller møder udfordringer, kan I derfor vende tilbage til formålet – den sociale bundlinje – og fastholde den gode dialog og relation over tid.
  • Forsøg at måle effekterne. På socialområdet kan det være svært at operationalisere og konkretisere, hvornår en indsats eller et formål er opfyldt eller en succes. Men det er en god idé at gøre et forsøg, fordi effektmåling giver viden om progressionen i de enkelte indsatser og mere generel viden om målgruppen.

Samarbejde i virkeligheden

Når det offentlige og private samarbejder, vinder Danmark. Sammen kan offentlige og private aktører drive bæredygtige løsninger, skabe nye og innovative erhvervseventyr og løfte kvaliteten på velfærds- og sundhedsområdet. Mulighederne er mange, og Dansk Erhverv har derfor samlet gode eksempler på, hvor langt vi kan rykke os, når vi samarbejder.

Samarbejde i virkeligheden