{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
07. august 2024
Foto: Jakob Møller
22-årige Katrine Egholm Andreasen er det, man populært sagt kalder generation Z’er; en betegnelse for personer født mellem 1995 og 2012. For hende er udvikling, indflydelse og frihed tre vigtige forudsætninger for, at hun trives i et job.
Og de punkter er hun ikke ene om. Hun er nemlig ansigt på en generation, der fylder mere og mere på arbejdsmarkedet, og som stiller nye krav.
I dag udgør generation Z en femtedel af arbejdsstyrken, men allerede i 2025 vil andelen være vokset til 28 procent – svarende til knap en tredjedel af arbejdsstyrken. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Ledelsesstil lever op til krav
Og det er en udvikling, man mærker hos ladestandervirksomheden Clever, hvor Katrine Egholm Andreasen er ansat som driftskoordinator. Her har man taget store skridt for at imødekomme kravene hos yngre generationer. Mere konkret har virksomheden vendt hierarkiet på hovedet og indført medledelse. Med den er chefrollen blevet afskaffet og i stedet har medarbejdere – nye som erfarne – fået rollen som medledere.
Og det er en ledelsesform, der falder i god jord hos Katrine Egholm Andreasen.
”Medledelse har været virkelig god til at omfavne mine krav til et job. Jeg kan virkelig godt lide, at vi deler ansvaret ud, og at vi har et team, hvor opgaver, som normalt ville være centreret i toppen, er delt ud på flere,” siger hun og forklarer, at det, der blot skulle være et job i sabbatåret, er blevet til mere end tre år hos Clever – og det kan i høj grad tilskrives Clevers medledelse.
Udvikling er essentielt
Ønsket om ansvar hænger sammen med ønsket om udvikling, for det er noget, Katrine Egholm Andreasen vægter særligt højt i sit arbejdsliv. Og det bliver indfriet gennem Clevers medledelse.
”Medledelse betyder, at jeg kan afprøve ting og tage chancer. Jeg kan få roller og være med til møder, som normalt ville være uden for rækkevidde for en på min alder og anciennitet. Det er med til at udvikle mig – både fagligt og personligt,” siger hun.
At udvikle sig har hun især oplevet, da hun blev valgt til en af Clevers organisatoriske roller; den såkaldte facilitatorrolle. Her er man ordstyrer og skal holde strukturen på møderne i sit team. Samtidig er det facilitatorens ansvar at foreslå den endelige kandidat, når der nomineres til roller i teamet. Og det ansvar har kastet stor læring af sig, fortæller hun.
”Der ligger et stort ansvar i at løfte facilitatorrollen, fordi man skal tage beslutninger, som er for teamets bedste og lukke af, når nogen går imod den medledende mødestruktur. At have det ansvar var udfordrende i starten, men i dag betyder det, at jeg føler mig meget mere selvsikker i mine beslutninger og står ved, hvad jeg mener og siger. Den udvikling sætter jeg stor pris på,” siger hun.
Mulighed for medbestemmelse
Med medledelsen følger en mødestruktur, hvor alle – uanset alder og jobbeskrivelse – kommer til orde og er med til at tage beslutninger. Noget, der også er vigtigt for Katrine Egholm Andreasen.
”Det er en kæmpe værdiskabelse for mig, at jeg kan sidde som et ungt individ i en virksomhed og blive behandlet ligeværdigt med en kollega, som måske er 10 eller 20 år ældre end mig – at mine ord er lige så meget værd, og at det ikke er den, der er ældst, der ved bedst,” siger hun og tilføjer:
”Jeg ville føle mig glemt, hvis jeg var i et job, hvor man ikke blev involveret på samme måde.”
Frihed under ansvar
Hos Clever indebærer ledelsesstilen, at medarbejdere arbejder efter princippet om frihed under ansvar. Og det stemmer godt overens med Katrines krav til et arbejde, hvor fleksible arbejdstider, hjemmearbejdsdage og frihed til selv at planlægge sin arbejdsdag også spiller en vigtig rolle.
”Jeg ville have det svært ved, at en anden strukturerede, hvordan jeg skulle arbejde. Hos Clever kan jeg selv bestemme det. Der er ikke en leder, som holder øje med mig, og den frihed vil jeg ikke undvære,” siger hun.
En generel tendens
Katrine Egholm Andreasens krav til et job er hun ikke alene om. For hun taler ind i en generel tendens, der kan ses blandt generation Z.
Ifølge en rapport af erhvervsforsker Søren Schultz Hansen lyder det nemlig, at generation Z blandt andet har forventninger om en konstant udvikling, og at frihed og fleksibilitet ikke bare er nice to have, men need to have.
Det er dermed forventninger, man som dansk virksomhed med fordel kan sætte sig ind i for at skabe de bedste rammer for en arbejdskraft, der efterhånden fylder mere og mere.
Vil udbrede værdier
Katrine Egholm Andreasen har mere end fået smag for medledelse. Faktisk kunne hun slet ikke forestille sig at arbejde under en traditionel ledelse i fremtiden, fortæller hun. Hun frygter, at dét at arbejde under en leder, vil sætte en stopper for hendes udvikling; at der ikke er de samme muligheder som under medledelse.
”Hvis jeg nogensinde skulle arbejde for en virksomhed uden medledelse, ville det være et kulturchok af den anden verden. Og skulle jeg en dag lande i et lederjob et sted uden medledelse, ville jeg klart tage værdierne fra Clever og medledelse med mig,” siger hun.