Nu stiger taksterne til friplejehjem: Det er rigtig positivt for borgernes frie valg

I foråret indgik et flertal af Folketingets partier en ny ældrelov, der bl.a. skulle sikre fair og lige konkurrence blandt forskellige leverandører på ældreområdet. Herunder etablering af en takstenhed, der skal kunne eftergå kommunernes takster til plejehjemsleverandører.

En pivfrisk kortlægning fra Dansk Erhverv viser, at der allerede nu er sket en stigning i taksterne, når der sammenlignes op mod 2021-taksterne:

”Vi ser en markant, gennemsnitlig stigning på 179 kr. i døgnet pr. borger på et friplejehjem sammenlignet med niveauet fra 2021. Det svarer rundt regnet til, at friplejehjemmene modtager over 65.000 kr. mere om året pr. plejehjemsplads, hvilket vi selvfølgelig er rigtig positive overfor”

forklarer Morten Jung, der er branchedirektør i Dansk Erhverv.

Tegner godt for kvaliteten på friplejehjem og borgernes frie valg
Dansk Erhverv har kortlagt taksterne for 30 kommuner og deres i alt 44 friplejehjem gennem aktindsigt og offentligt tilgængelige referater fra udvalgsmøder. Kortlægningen viser, at den gennemsnitlige afregningspris i 2024 er på 1.449 kr. i døgnet pr. borger, der bor på et friplejehjem.

”Siden 2021 er taksterne steget med 14 pct., der for et friplejehjem med 72 beboere svarer til en stigning på 4,69 millioner kr. til drift. Det kan man få meget pleje og omsorg for. Men i første omgang er det vores forventning i Dansk Erhverv, at den gennemsnitlige stigning kommer til at dække nogle i forvejen relativt underfinansierede friplejehjem”, mener Morten Jung.

Derfor mener erhvervsorganisationen også, at de højere takster tegner godt for kvaliteten på friplejehjemmene, og i sidste ende borgernes reelt frie valg mellem tilbud:

”Når vi sikrer, at kommunerne betaler deres friplejehjem med en korrekt takst, så sikrer vi samtidig, at de forskellige leverandører – uanset om de er kommunale eller ej – konkurrerer på at levere den bedste kvalitet inden for samme økonomiske ramme. Og dermed at borgerne også har et reelt frit valg mellem tilbud, fordi ingen bliver forfordelt”, siger han.

Store landsdækkende forskelle mangler stadig en forklaring
Den markante forhøjelse af taksterne er et gennemsnit, og derfor har Dansk Erhverv også kortlagt de landsdækkende takstforskelle. Beregningerne viser, at der er store forskelle fra kommune til kommune, og forskellen mellem den højeste og laveste takst er på 877 kr. i døgnet pr. borger, hvilket svarer til lidt over 23 millioner kr. om året for et friplejehjem med 72 beboere:

”Principielt set bør forskellen kun dække over en forskel i serviceniveau, og selvfølgelig vil der være kommuner, hvor huslejen er højere, eller hvor der er behov for mere vedligeholdelse af bygningerne. Men når vi ser på tallene, så viser det sig, at der er nogle kommuner, der fastholder et meget lavt takstniveau”, forklarer Morten Jung.

På den ene side må det betyde, at kommunerne, der har et lavt takstniveau, er meget effektive til at drive plejehjem. På den anden side, mener Morten Jung, kan de lave takster også give et billede af, at det ikke er alle omkostninger, der indregnes i taksten. Derfor ser han også frem til, at ældrelovens takstenhed etableres:

”For lave takster går udover de ældres frie valg, fordi der ikke er fair konkurrence om den bedste pleje og omsorg. Vi ser nu frem til, at takstenheden fra ældreloven implementeres, så vi kan skabe bedre vejledning og gennemsigtighed”, afslutter Morten Jung, branchedirektør i Dansk Erhverv.