Sneaster Asrat fra Generation Z: Jeg skal kunne se en større mening med mit job

Sneaster Asrat er et godt eksempel på Generation Z's nye krav til arbejdsmarkedet. Hun vil have et job, hvor hun føler, at hun gør en forskel for mennesker eller kloden. Det har hun fundet i Viegand Maagøe.

Da Sneaster Asrat havde færdiggjort sin uddannelse som designingeniør og landede sit første rigtige ”voksenjob,” landede hun også noget andet og lidt mindre bekvemt: En nagende usikkerhed og tvivl om, hvad hun egentlig skulle med det job: 

“Jeg gjorde det smarte og blev fuldtidsansat der, hvor jeg havde været studentermedhjælper, men jeg kunne mærke, at det ikke var mig. Jobbet gav langsomt ikke mening i forhold til de kompetencer, jeg havde opbygget på studiet. Og jeg tænkte, var det virkelig sådan det skulle være, som fuldtidsansat?” 

Og hvad gør man så? Det er der ingen universelle svar på, men løsningen for Sneaster Asrat var i første omgang at lave en liste over, hvad hun gerne ville med sit arbejde, og hvad en arbejdsplads skulle kunne tilbyde hende.  

Hun ville være fagligt udfordret, arbejde i et ungt og tempofyldt miljø og så ville hun føle, at hendes arbejde gjorde en forskel for enten mennesker eller kloden. 

Det kunne det nuværende ikke opfylde, så med listen i hånden kvittede hun sit job. Uden at have noget andet på bedding.  

Generation Z 
Nogle vil måske kalde det træk halvtosset, uansvarligt eller kortsigtet.  

Ser man på Sneaster Asrats dåbsattest, vil andre kalde det typisk og lige efter bogen. Sneaster Asrat er nemlig en del af den aldersgruppe, som eksperter kalder Generation Z. 

Og Z'erne er blandt andet kendetegnet ved at efterspørge en højere mening med deres job - og hvis de ikke finder den, mister de hurtigt deres motivation for opgaverne. Nøjagtigt som Sneaster Asrat gjorde.  

”I mit tidligere job havde jeg en kollega, som havde været på arbejdspladsen i 50 år. Og selvom han var utilfreds med nogle ting, så kunne han ikke drømme at skifte. Arbejdspladsen var hans identitet. Han rykkede i stedet internt i virksomheden, mens jeg ikke kunne se det som en mulighed, da organisationen og formålet stort set ville være det samme, uanset hvor jeg befandt mig,” forklarer hun. 

Hun uddyber:  

“Det var meget nemmere for mig at starte i en ny virksomhed. Min identitet er min uddannelse, og det betyder også, at jeg ikke har et problem med at skifte job, hvis jeg er utilfreds eller ikke kan se en større mening med jobbet. Sådan har de fleste af mine jævnaldrende venner det også.” 

I dag er Sneaster Asrat ansat hos rådgivervirksomheden Viegand Maagøe: 

”Det er jeg rigtig glad for. Jeg kan sætte kryds ud for rigtig mange af de ting, jeg havde på listen, for her er mange unge kollegaer, jeg bliver fagligt udfordret og jeg oplever også, at der er stor frihed og mulighed for udvikling.” 

Adskiller sig fra andre generationer 
Generation Z er ifølge eksperterne også kendetegnet ved, at de stiller krav til ledelsen og arbejdspladsen.  

Selvom Sneaster Asrat mener, at det kan blive lige lovligt unuanceret at putte folk i generationskasser, kan hun godt genkende eksperternes beskrivelse af sig selv og de jævnaldrende venner og kollegaer: 

”Jeg kan godt se, at vi på nogle områder adskiller os fra andre og ældre medarbejdere. Vi er helt sikkert en generation, som i højere grad italesætter de udfordringer, vi oplever, og vi stiller også spørgsmål ved tingene,” siger hun. 

Hun uddyber:  

Jeg stiller selv krav til min leder og føler mig ikke utryg ved at sige til, hvis jeg føler, at noget burde håndteres på en anden måde. Men det er også fordi, at jeg føler, at min leder skaber rum til, at vi kan have en dialog om tingene og påvirke hinandens holdninger. Dette går selvfølgelig begge veje. Jeg kan også genkende det her med behov for frihed og personlig udvikling – jeg har eksempelvis fået lov til at tage orlov nogle måneder, hvor jeg blandt andet skal bruge tiden og roen på at mærke efter, hvordan jeg har det, og hvad der skal til for at øge min lykke og trivsel - hvis nødvendigt.”  

En anden påstand om Generation Z er, at de har stort behov for feedback og anerkendelse. Det hænger ifølge Sneaster Asrat sammen med, at Generation Z er vokset op med en fortælling om, at de er hammerdygtige. De har også været vant til opmærksomhed og respons fra både forældre og undervisere: 

”Derfor har vi brug for, at vores ledere også giver os feedback. Det skal ikke bare være; ’godt gået! Jeg vil gerne have nuanceret feedback på mine opgaver - hvad var godt og hvad kan gøres bedre.” 

Ingen lederambitioner? 
Generation Z adskiller sig ifølge eksperterne også fra andre generationer ved, at de ikke har de store ambitioner om at blive ledere. 

Men hvis man som arbejdsplads ikke kan friste med et lederjob, hvordan kan man så leve op til et andet udtalt Generation Z-krav, nemlig det om, at de vil belønnes? 

Ved at tænke nyt, lyder det fra Sneaster Asrat, som helt efter Generation Z-bogen ikke har de store ambitioner om at være leder: 

"Jeg kunne jo risikere at blive leder for sådan en som mig selv! Nej, joke a side, for mig indebærer det at være en god leder en række færdigheder, der sikrer, at man kan motivere sine ansatte. Det er ikke noget, jeg har ambitioner om lige nu, da jeg ikke føler behov for at bevæge mig ud af min faglige arena." 

Hun uddyber:  

"Desuden ville et lederjob for mig også kræve en form for uddannelse, før jeg kunne påtage mig en så stor opgave. Men man kan jo også belønne med andre ting. Eksempelvis som den orlov, jeg har fået. Udfordringen kan sagtens løses, men der er nok brug for, at man begynder at tænke nyt som arbejdsplads." 

Stiller krav til virksomhederne 
I det hele taget betyder Generation Z’s indtog på jobmarkedet, at virksomhederne skal ryste posen, mener Sneaster Asrat. 

”Man skal være bevist om, at der er forskelle. Man skal skabe nogle rammer, hvor der er frihed under ansvar og mulighed for udvikling. Det må ikke være for rigidt med for mange lag. Og så er det ikke mindst vigtig, at man arbejder på at skabe en kultur, hvor man er venner på jobbet. Et job skal for os Z’ere være med end et job, og der betyder venskaber og en større mening bare meget.”