Ukrainske Anna flygtede fra krigen: Mine danske kollegaer har fået mig til at smile igen

Jobbet som rengøringsassistent hos Esmark Feriehusudlejning har fået hverdagen til at føles mere normal for Anna Mitran, der for to år siden flygtede fra Ukraine til Danmark. Selvom hun elsker jobbet, kollegaerne og den vestjyske natur, så drømmer hun om snart at vende tilbage til Ukraine med sin mand og søn.

Anna Mitran har travlt. Vinduerne skal pudses, gulvene støvsuges og køkkenet skures, så sommerhuset på den jyske vestkyst kan stå klar til den næste familie, som snart rykker ind.

Det er svært at se det, når Anna Mitran hurtigt og hjemmevant bevæger sig rundt, men jobbet som rengøringsassistent hos Esmark Feriehusudlejning er noget helt andet end det job, som hun havde indtil for godt to år siden. Her var Anna Mitran HR-manager i en større virksomhed i Ukraines hovedstad Kiev, indtil hun på grund af Ruslands angreb måtte flygte med sin toårige søn og sin mand, som på grund af sygdom havde tilladelse til at forlade Ukraine – blot et par måneder før hun og hendes mand havde købt en lejlighed i Kiev sammen:

”Selvom arbejdet er anderledes og mere fysisk end mit tidligere arbejde, så er jeg meget glad for det. Opgaverne er varierende, og jeg får set den smukke danske natur,” forklarer hun på et dansk, der gør det svært at tro, at det blot er to år siden, den 38-årige ukrainske kvinde skiftede Kiev ud med Ringkøbing.

Det bedste ved jobbet er dog hverken naturen eller de varierende opgaver, understreger hun:

”Det er mine kollegaer. Det var svært for mig at forlade Ukraine, og i begyndelsen var det meget hårdt mentalt at være i et nyt land med et andet sprog. Frygten for, hvad der skete i Ukraine, fyldte også meget. Mens hos Esmark blev jeg mødt af søde og hjælpsomme kollegaer med brede smil, og så begyndte jeg også at smile igen. Så min kollegaer har fået mig til at smile igen. Det har været en stor hjælp for mig.”

Jeg vil arbejde og bidrage
Da Anna Mitran flygtede fra Ukraine, valgte hun Danmark, fordi hun havde hørt, at det var et fredeligt land, og samtidig har hun en kusine her, som kunne hjælpe hende den første tid. 

Da hun kom til Danmark, var det med en klar ambition om hurtigt at komme ind på arbejdsmarkedet. Det tog dog lidt længere tid end forventet, da der ifølge Anna Mitran var mange om de ledige stillinger, og sproget drillede. Efter en tur forbi en sprogskole og daglige samtaler med et ældre dansk ægtepar, landede hun dog jobbet hos Esmark Feriehusudlejning:

”Det er vigtigt for mig at tjene mine egne penge for at kunne bidrage til samfundet og spare penge sammen, som kan bruges til at bygge en fremtid i Ukraine. Samtidig så betyder arbejdet også, at jeg er aktiveret. Når jeg støvsuger eller rydder op, så tænker jeg ikke så meget på, hvordan det går i Ukraine, og hvornår vi kan vende tilbage. Det giver følelsen af en normal hverdag. Der er ingen tvivl om, at arbejdet har betydet meget for mig på den måde.”

Har du stadig familie i Ukraine?

“Ja, mine forældre og mormor og morfar bor i et russisk-besat område i Ukraine, så det er farligt for mig at vende tilbage for at se dem.

Er du bekymret for dem?

”Ja, vi taler sammen hver dag på telefon, men jeg er meget nervøs og bekymret for, om jeg får dem at se igen. Min farfar og farmor er døde, mens jeg har været i Danmark, og det har været meget svært ikke at kunne være der for dem.”

Ukrainsk fællesskab
Før krigen brød ud, var der ansat 6-8 ukrainere hos Esmark. I dag er der mere end 80 – blandt andet fordi en dansk-ukrainsk ansat har oversat alt medarbejder-materiale til ukrainsk for at hjælpe de nye medarbejdere godt i gang. Og de mange landsmænd gør en forskel, forklarer Anna Mitran:

”Det er en stor hjælp, at vi kan tale ukrainsk sammen, hvis der er noget dansk, vi ikke forstår. Det er også rart, fordi vi kan hjælpe hinanden, når vi savner Ukraine og vores familier.”

Og savnet til Ukraine er stort, forklarer Anna Mitran med en stemme, der flere gange knækker over, da hun fortæller om sine forældre og bedsteforældre:

”Jeg drømmer om, at krigen snart slutter. Selvom jeg elsker mit arbejde, mine kollegaer og den smukke natur og er utrolig taknemmelig for Danmarks hjælp, så håber jeg, at jeg snart kan vende hjem. Jeg er ukrainer, og jeg vil hjem og bidrage til at bygge Ukraine op igen. Selvom min søn nu lærer dansk og går i dansk børnehave, så vil jeg også have ham med hjem, for han er Ukraines fremtid. Men først skal det være sikkert. ”