Til at styrke brugen af velfærdsteknologi foreslår Velfærdsteknologilab’et, at der etableres et high-level nationalt partnerskab for velfærdsteknologi bestående af aktører fra hele kredsløbet rundt om velfærdsteknologi. Herunder repræsentanter for brugere, medarbejdere, leverandører, aftagere og vidensinstitutioner.

Partnerskabet skal rådgive regeringen og forholde sig til, hvordan de tre øvrige anbefalinger bliver indfriet. Sekretariatsbetjeningen af partnerskabet forankres i Erhvervsministeriet, men med tæt involvering og koordinering med relevante ressortministerier.

Partnerskabet kan eksempelvis søge inspiration i erfaringerne fra Life Science Rådet.

Det blomstrer op med nye og spændende digitale løsninger på velfærdsområdet. Eksempelvis findes der allerede løsninger som skærmbesøg, hjemmemonitorering og automatisk medicindispensering i ældreplejen i dag. Digitale velfærdsløsninger rummer et stort potentiale – og også nogle etiske dilemmaer, for vi skal forsøge at få alle med, også dem, der ikke har de tilstrækkelige digitale kompetencer.

Velfærdsteknologilab’et anbefaler at sætte ambitionerne for udrulning af digital velfærd højt. Digitale
velfærdsløsninger bør udrulles i bølger på ældre- og socialområdet som en tilvalgsmodel for borgeren. Borgeren skal dermed frivilligt og aktivt selv tilvælge, hvis borgeren ønsker at benytte en digital velfærdsløsning, når fagpersoner har vurderet, at den findes. Udrulningen bør begynde på ældreområdet og senere udbredes til socialområdet, hvor potentialet også er stort.

Målgrupperne på ældreområdet har mere ensartede serviceydelser, hvorfor det vurderes at være lettere
at begynde udrulningen der. Efterfølgende skal modellen på længere sigt ændres til en fravalgsmodel, så borgeren aktivt skal fravælge digitale velfærdsløsninger på de områder, hvor der er digitale velfærdsløsninger. Det vil følge naturligt, når flere og flere borgere bliver komfortable ud i det digitale. Der skal dog være mulighed for fritagelse for digital velfærd for borgerne, som det er kendt fra bl.a. digital post.

I forhold til digitale velfærdsløsninger skal det nationale partnerskab for velfærdsteknologi forholde sig til:

• Rammer for visitation og adgang til forskellige typer af digital velfærd for borgeren. Herunder hvilke kategorier af løsninger inden for velfærdsteknologi og løsninger med AI, borgeren skal have mulighed for at benytte, og hvilke faggrupper og metoder, der bedst kan vurdere behovet.
• Rammer for en bølgeplan for udrulningen. Herunder målgrupper, der først skal tilbydes digital velfærd på henholdsvis ældre- og socialområdet.

Velfærdsteknologilab’et anbefaler, at det nationale partnerskab for velfærdsteknologi skal udarbejde en national plan for implementering og skalering af 10 udvalgte velfærdsteknologiområder. Til formålet skal der afsættes puljemidler med adgang for offentlige, selvejende og private aktører. Den nationale plan skal forholde sig til:

• Tildelingskriterier for uddeling af puljemidler til ansøgere.
• Incitamentsstrukturer, der gør det attraktivt for offentlige, selvejende og private velfærdstilbud at investere i velfærdsteknologi til gavn for borgere, medarbejdere og samfund.
• Indkøb, implementering, drift og vedligehold af velfærdsteknologi, og hvordan finansieringen skal foregå.
• Kompetenceopbygning hos borgere, medarbejdere og ledere. Herunder tage højde for elementer som uddannelse, træning, ledelse i dagligdagen, og hvordan det bliver tænkt med ind i finansieringsmodellen.
• Udvikling af en enkel og hurtig proces for godkendelse af teknologier til brug på tværs af kommuner i hele landet.
• Kortlægning af erfaringer fra international best practice for stimulering, implementering og skalering af velfærdsteknologi. Herunder erfaringerne fra Norges Nationale Velfærdsteknologiprogram og National Health Service (NHS) i England.
• Hvordan der iværksættes en uafhængig og kompetent udvælgelse af de 10 teknologiområder, og hvem der skal have ansvar og rådgivningsfunktion for dette. Her kan eksempelvis et nationalt videnscenter overvejes.

Velfærdsteknologilab’et anbefaler at, der med inspiration fra Nationalt partnerskab for sundhedsdata,
datainfrastrukturen kortlægges og styrkes nationalt på følgende centrale områder:

• Adgang til data for forskning, kvalitetsudvikling og innovation på velfærdsområdet.
• Hvem der skal henholdsvis eje og have adgang til hvilke data på velfærdsområdet, og hvordan data om eksempelvis borgeren bliver opbevaret.
• Udvikling af nationale dataetiske retningslinjer for brug af data.
• Hvordan datakvaliteten øges og udvikles på velfærdsområdet.
• Hvordan velfærdsteknologi og systemarkitekturen på ældre- og socialområdet nemt kan integrere mellem leverandører af teknologi og aftagere af teknologi. Implementering af eksisterende teknologi og styrkelse af mulighederne for at udvikle velfærdsteknologi i samarbejder mellem flere aktører.

Velfærdsteknologi er en bred vifte af konkrete, borgernære teknologier, som typisk indgår i relationerne mellem medarbejdere og borgere; børn som voksne, med behov for hjælp og støtte.

Velfærdsteknologi er teknologiske og digitale redskaber, der kan understøtte borgere i deres dagligdag. Velfærdsteknologi kan medvirke til, at mennesker med nedsat funktionsevne i alle aldre bliver mere selvhjulpne.