Svær angst og autisme holdt ham isoleret i sit hjem, men så begyndte han i et forløb hos Væksthuset. I dag har 30-årige Casper Christensen halveret sin kropsvægt og arbejder som sælger i Stark med ansvar for udeafdelingen.   

Af: Nadia Maja Bech

Han var 22 år, kontanthjælpsmodtager og alt omkring ham var kaos. En barndom og ungdom med mobning, overfald i skolen og vold i hjemmet havde givet ham svær angst og gjort, at han ikke turde bevæge sig uden for en dør i frygt for offentlige forsamlinger.

Sådan så virkeligheden ud for Casper Christensen for godt otte år siden.

Han havde været på jobcentret og snakket med en lang række psykologer gennem flere år, men intet hjalp ham væk fra arbejdsløsheden og kaosset, der rumsterede i hans hoved og begrænsede ham i at leve et normalt liv.

Efter flere mislykkede forsøg i kommunale tilbud kom han i kontakt med Væksthuset, og der ændrede hans liv sig. Væksthuset leverer blandt andet specialiserede beskæftigelsesindsatser, der hjælper mennesker i udsatte positioner i job og uddannelse.

Gennem dem fik Casper skræddersyet et forløb, der fik ham til at lære at forstå og håndtere sine udfordringer som angst og autisme, og hvordan han kunne finde sin plads på arbejdsmarkedet.

Gennem Væksthuset kom han i praktik hos Stark, blev senere ansat i flexjob som sælger og arbejder i dag 24 timer om ugen med målet om at komme op på fuld tid. Og ikke nok med det er han blevet ansvarlig for Starks udeafdeling.

”Forløbet har gjort en kæmpestor forskel for mig. Da jeg kom til Væksthuset, havde jeg ikke lyst til noget, og jeg var bange for at gå uden for en dør. I dag har jeg et arbejde, som jeg elsker, og jeg har hele tiden lyst til at udfordre mig selv,” siger Casper og tilføjer:

”Før jeg kom til Væksthuset, blev jeg ikke hjulpet særlig godt. Jeg følte, at jeg skulle passe ind i en lille boks. Jeg skulle hele tiden møde op forskellige steder, og det kunne jeg ikke. Væksthuset tog mig mere i hånden, kom ud til mig og mødte mig der, hvor jeg var. De tog det i mit tempo og udfordrende mig ud fra det, jeg magtede.”

Forskning som fundament for dokumenterede og effektive indsatser
Alle forløb i Væksthuset bygger på viden, forskning og best practice på beskæftigelsesområdet gennem mere end 30 år. Væksthuset forsker selv på beskæftigelsesområdet og står bag forskningsprojektet Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP), som blandt andet viser, at det er vigtigt at arbejde med flere af borgerens udfordringer på samme tid, fortæller forretningsdirektør Anne Garder.

”Gennem BIP kan vi se, at det, der virker, er parallelle indsatser. Derfor arbejder vi med flere parallelle spor. Vi arbejder altid med et arbejdsmarkedsperspektiv, hvor målet er at skabe et samarbejde mellem den enkelte borger og en virksomhed. Derudover arbejder vi med de ting, der er udfordrende for den enkelte. Det kan være helbredsudfordringer, økonomi og mestring af eget liv,” siger hun.

For Casper betød det, at der blev arbejdet med både angst, udredning for autisme, tilknytning til en arbejdsgiver samt at ændre Caspers selvfortælling, som tidligere var negativt præget.

”Væksthuset lærte mig at forstå mig selv bedre og ændre min attitude i forhold til at få lyst til at kaste mig ud i nye ting. Tidligere var jeg drevet af tanken ’det kan jeg ikke, så jeg lader være’. I dag er der ikke noget, jeg elsker mere end at prøve nye ting af og så fejle. Jeg tænker ’hvad er det værste, der kan ske’, og så gør jeg det bare,” siger Casper.

Væksthuset måler på sine indsatser gennem progressionsmåling med udgangspunkt i forskningsbaserede principper. For Væksthusets forskning har vist, at det hjælper at arbejde med mål og delmål, forklarer Anne Garder.

Tabte 90 kg
Casper har ikke kun lært strategier til at trives på arbejdsmarkedet. Samarbejdet med Væksthuset har også givet ham værktøjer til at agere i sociale sammenhænge.

”I starten af min praktik kunne jeg ikke kigge folk i øjnene. Jeg kiggede altid bare ned i gulvet. Jeg vil ikke sige, at jeg er blevet en social sommerfugl, men jeg er i hvert fald ikke længere bange for at snakke med andre mennesker.”

Samtidig har Casper lært strategier til at mestre sit hverdagsliv og leve sundt, og siden er kiloene raslet af ham. Gennem kontinuerlig motion har han halveret sin kropsvægt fra en vægt på 180 kg, og en løbetur i det fri er ikke længere forbundet med frygt, fortæller han.

Caspers forløb hos Væksthuset er altså et eksempel på, at det både betaler sig menneskeligt og samfundsøkonomisk, at specialiserede aktører hjælper mennesker længst væk fra arbejdsmarkedet tilbage i job.

Risiko for langsigtede konsekvenser
I 2025 præsenterede regeringen en ny beskæftigelsesreform, som forventes at træde fuldt i kraft i løbet af 2027. Reformen giver kommunerne frihed til organisering, reducerer proceskrav og afskaffer ret og pligt for borgere længst væk fra arbejdsmarkedet.

Således fjerner reformen tung administration og bureaukrati, og det skaber muligheder for mere fleksibilitet. Men samtidig er der dog også risiko for, at kommunerne kan nedprioritere de indsatser, som ellers har en dokumenteret effekt, men hvor resultaterne først viser sig på længere sigt.  

Reformen vækker stor bekymring hos Væksthuset, der samarbejder med en lang række forskellige kommuner, og som konsekvens kan miste kommunale samarbejder frem mod 2030. Men den største bekymring ligger ifølge Anne Garder i konsekvenserne for borgere som Casper i udsathed:

”Ud fra et borgerperspektiv har vi en meget stor bekymring. Vi er bekymrede for, at borgerne ikke får den indsats, de har brug for, og at de bliver efterladt derhjemme. Fordi der er virkelig få krav til, hvad borgerne kan få lige nu. De har meget få rettigheder.”

Samtidig peger hun på, at hvis ikke man implementerer effektmål og fortsat bruger de indsatser, der virker, kan det få negative konsekvenser for borgere længst væk fra arbejdsmarkedet og for Danmarks samfundsøkonomi.

”Man risikerer at svække en hel branche af specialiserede beskæftigelsesaktører, som man ikke bare kan skrue op for igen. For det er medarbejdere, der rykker andre steder hen og kompetencer, der flyder væk. Og når man så finder ud af, at der er brug for specialiserede indsatser – og det er vi overbeviste om, at man gør – så skal det hele bygges op igen. Det betyder, at der vil gå lang tid, før borgerne igen kan få den hjælp, de har brug for.”

Derfor har Anne Garder et helt klart opråb til politikerne: ”Husk forskningen, og husk at genbesøge, hvad det er, der virker. Forskningen viser, at en indsats skaber progression, mens ingen indsats ikke kun skaber stilstand for borgeren, men tilbagegang.”

En ven, der kan hjælpe 
For otte år siden troede Casper ikke, at han nogensinde ville stå, hvor han gør i dag. Han er heller ikke i tvivl om, at hans liv ville have set væsentligt anderledes ud uden forløbet hos Væksthuset.

”Jeg tror kun, at det ville være gået ned ad bakke. Jeg ville nok være endt i galehuset. Især efter jeg mistede min mor for et par år siden. Der hjalp Væksthuset mig virkelig meget. Jeg kunne altid ringe og få hjælp, og de kom hjem til mig, hvis jeg havde brug for det,” siger han og tilføjer:

”Jeg kan stadig ringe til min kontaktperson, selvom jeg har afsluttet mit forløb. Det er det, jeg godt kan lide ved Væksthuset. Det føles som en ven, der har lyst til at hjælpe en.”

Engang i mellem har Casper stadig brug for at ringe til Væksthuset, men der går længere og længere tid i mellem. For Casper har bevæget sig tæt på målet om selvforsørgelse, og hans selvstændighed har taget fart.

Forleden talte han med sin chef om at komme op på at arbejde 28 timer om ugen, og i næste måned tager han ovenikøbet ud at rejse med én af sine kollegaer:

”Jeg har nogle virkelig gode kollegaer i Stark, og én af dem er blevet en god ven. Faktisk skal vi til Japan sammen i næste måned. Vi har selv stået for planlægningen, og vi skal rejse rundt alene. Det glæder jeg mig helt vildt til,” siger han.